1. De venner man troede man havde.

Jeg var lige blevet færdig med min sidste U.G.L-eksamen, så jeg gik ud I det gode vejr sammen med mine veninder.

Det var ved at være slutningen af juni måned og mit 5. år på Hogwarts skole, sluttede inden længe.

Jeg var 15 år gammel, og mit navn var Lily Evans.

Begge mine forældre, og min søster, var Mugglere, og vidste ikke meget om troldmands verdenen, min verden.

Jeg sad og var langt inde i mine egne tanker da jeg hørte det.

"Nå, hvem vil se mig tage Flæbius' bukser af?"

Det var James Potter, der igen mente at han skulle drille min bedste ven, Severus Snape.

Jeg skyndte mig ned til søen for at hjælpe Sev.

"Skrid med dig Potter!" Råbte jeg.

Han havde nu fået Sev op og hænge i luften.

"Jamen dog, der har vi jo Evans.

Fik du lige lyst til at se festlighederne på nært hold?"

"Sæt ham ned Potter!" Snerrede jeg.

"Hvad har han nogensinde gjort dig?"

"Lad mig se... udover den frækhed at tillade sig at eksistere?"

Alle hans venner grinede af hans joke, men som sædvanlig forblev jeg kold over for James.

"Lad ham nu bare være Potter!" Bad jeg.

"Selvfølgelig Evans. Jeg går ud fra at du kender mine betingelser?"

"Aldrig, jeg ville aldrig, gå ud med DIG Potter!"

"Nå ja, det går jo bare ud over Flæbius her."

"Bastard!" Mumlede jeg og trak min tryllestav.

"Jeg advarer dig Potter. Hvis du ikke sætter ham ned lige med det samme så forhekser jeg dig!"

"Selvfølgelig sætter jeg ham ned smukke." Han satte Sev ned meget ublidt.

"Jeg advarer dig Flæbius. Evans kan ikke altid redde din røv." Fortsatte han til Sev.

"Bare rolig Potter." Svarede Sev.

"Jeg har ikke brug for hjælp fra en dum mudderblods pige!"

Så var det sagt, han kunne ikke tage ordene tilbage i munden. Jeg kunne med det samme mærke tårerne løbe ned af mine kinder.

Sev tog sig til munden, og løb hen til mig.

"Lil. Det var ikke. Jeg mente det ikke. Jeg ville ikke hav sagt det."

"Men det gjorde du." Jeg sukkede.

"Og mig der ellers troede at vi to var venner, bedste venner!"

"Det er vi også Lil!" Sev tog fat i min arm.

"LAD MIG SÅ VÆRE SEVERUS!" Råbte jeg.

"Se bare Evans. Det er hvad man får ud af at have en fra Slytherin kollegiet som ven. Hvis du nu bare ville bruge lidt mere tid sammen med mig så..." Mere nåede han ikke at sige før jeg vente mig mod ham og gav ham en lussing, og løb derefter op i Gryffindors opholdsstue.

Jeg sad i én af de mange lænestole, foran pejsen og græd.

Jeg havde ikke lyst til at se Severus i øjnene mere den dag, så jeg sprang aftensmaden over og gik direkte i seng.

Min sovesal lå meget uheldigt.

Lige på den anden side af den 5 cm tygge væg, lå The Marauders.

Hvis man snakkede højt nok kunne det høres på den anden side, og The Marauders havde for vane at være ekstremt højlydte.

"Padfoot, din grovæder. Du spiser som en køter!" Det var James der talte.

"Ha ha Prongs. Hvordan kan det være tror du?" Nu snakkede Sirius Black.

"Prongs har ret, Padfoot. Du er en lille vovse. Har du lyst til at lege hent pinden?" Peter skulle selvfølgelig også være med.

"Pas på Wormtail. Vovse bider!" Det var igen Sirius det snakkede.

"Drenge. Prøv lige at være stille. Jeg læser altså."

Remus læser altid, tænkte jeg ved mig selv.

"Fint nok Moony. Sov godt." Svarede alle drengene i kor.

Jeg havde altid tænkt over deres kælenavne.

Monny, Wormtail, Padfoot og Prongs.

"Godnat Evans." Råbte James til mig gennem væggen. Jeg rullede med øjnene i mørket.

"Godnat Potter!" Svarede jeg.

Derefter faldt jeg i søvn.

Om natten drømte jeg en højest usædvanlig drøm. Jeg var auror -den bedste af dem alle- men jeg var taget til fange, sammen med James.

Jeg vågnede ved at mit vækkeur ringede. Jeg havde åbenbart glemt at slå det fra, nu da vi ikke længere havde flere lektioner.

"Lily! Sluk det forbandede vækkeur!" Kunne jeg høre Nymphedora Tonks sige med en træt stemme.

"Ja ja Nym..."

"Har jeg ikke sagt til dig at du ikke skal kalde mig det?" Hun lød lettere gnaven nu, og jeg kunne se at hendes hår skiftede fra pink til mørkerød.

"Sorry Tonks."

Jeg prøvede at sove igen, men mit vækkeur havde åbenbart også vækket drengene på den anden side, for nu var James og Sirius i fuld gang med at hamre på væggen.

"GODMORGEN PIGER. DET ER TID TIL ATSÅT OP!"

"HOLD KÆFT DRENGE, VI PRØVER ALTSÅ PÅ AT SOVE!" Råbte mine veninder tilbage.

Vi kunne høre høje latterbrøl fra den anden side.

"HVIS I VIL HAVE OS TIL AT HOLDE KÆFT, MÅ I KOMMER HERIND OG FÅ OS TIL DET." Det var Sirius der råbte.

"VI ER PÅ VEJ!" Svarede Nymphedora.

"Skal du ikke med Lil?" Spurgte hun mig da hun var på vej ud af døren.

"Nej Tonks. Jeg har endelig tid til at læse `Stormfulde højder' færdig." Svarede jeg.

"Okay, Lil. Det er dig der går glip af alt det sjove!" Så gik hun.

Cirka 5 minutter efter kunne jeg gennem væggen høre at de havde en pudekamp i gang.

Jeg prøvede at koncentrere mig om min bog, men da det ikke gik, besluttede jeg mig for at gå ned i stor salen for at spise morgenmad.

Nede ved Gryffindor bordet mødte jeg Remus Lupin.

"Hej Evans!" Jeg havde altid syntes om Remus. Han var den eneste af The Marauders der var sød ved mig.

Så var der selvfølgelig James. Problemet med ham var bare at han var en idiot.

"Hej Lupin!" Sagde jeg og satte mig ned over for ham.

"Hvorfor er du ikke oppe sammen med de andre?" Spurgte jeg ham nysgerrigt.

"Pudekamp er bare ikke lige mig. Hvad med dig Evans?" Spurgte han med et smil.

"Det samme."

"Nå men, James bliver sikkert skide sur på mig nu." Der var noget Remus ville sige.

"Hvorfor bliver Potter sur på dig?"

"Jo altså, jeg tænkte på, nu på lørdag er der jo tur til Hogsmeade, og jeg tænkte på om du havde lyst til at gå sammen med mig?"

"Skal Potter med?"

"Ikke hvis du ikke vil have det!"

"Fint, så vil jeg gerne."

Der gik ikke lang tid før mine tre veninder kom.

Nymphedora Tonks, Charlotte Weatherby og Susan Greengrass satte sig ned ved siden af Remus.

Efter mine veninder kom de tre andre medlemmer af The Marauders også.

James satte sig selvfølgelig ned, så

tæt op ad mig som overhovedet muligt, hvilket irriterede mig en del.

"Hey Evans. Har du lyst til at gå ud på lørdag? Der er jo tur til Hogsmeade ved du nok!"

Jeg sukkede opgivende.

"Hvor mange gange vil du have mig til at sige det Potter?

Jeg har IKKE lyst til at gå ud med dig."

Jeg rejste mig fra morgen bordet og gik udenfor.

Jeg nåede lige at høre James og Sirius hviske til hinanden.

"Hun vil have mig Padfoot, det vil hun altså!"

"Ja klart Prongs. Hvis du siger det!".