A/N: Jeg er virkelig spændt på om nogen nogensinde kommer til at læse dette! Måske bliver det bare mig, der sidder og skriver en lille hygge-historie på dansk. Det kan være jeg laver den til engelsk senere. Det er Jeg-form, og hovedepersonen er Raito.
Death Note er copyright til ham der har lavet den... YAY!
Husk at reviewe så jeg kan se om i læser den, og om den er god :)
Jeg kan ikke klare det mere. Er min synd den største? Er jeg i virkeligheden ikke den jeg så gerne ville være? Det tror jeg ikke. Jeg har dræbt for mange, også selvom de var kriminelle, så føler jeg at jeg ikke kan klare det mere. Jeg føler mig ond, nederdrægtig og falsk. Mere falsk end noget andet menneske på jorden. Det er som min far har sagt, det onde består i at kunne slå et andet menneske ihjel. Det har gjort mig ulykkelig, også selvom jeg ikke har bemærket det. Det kom bare lige så stille, skylden over at have dræbt så mange mennesker. Den tomme følelse der kommer, når man sidder helt alene med sin notesbog, klar til at koldblodigt dræbe et andet menneske, som har familie og måske venner. Jeg kan ikke klare det mere. Skulle jeg begå selvmord? Nej, det kan jeg ikke gøre. Min mor, lillesøster og far ville få et chok. Måske ville det endda give far et hjerteanfald. Så det har jeg ikke tænkt mig. Ryuuk griner af mig, han ved jeg ikke kan klare det mere. Skal jeg stikke af? Nej, det kan jeg ikke. Jeg kunne selvfølgelig give mit ejerskab af Death Note op. Det kunne lade sig gøre. Så ville jeg glemme alt om min tid som Kira.
"Ryuuk" sagde jeg, og vendte mig mod den sorte Shinigami.
L ville nok vide jeg har fået hukommelsestab, men... jeg vil ikke være Kira mere! Jeg kan ikke, og jeg vil ikke dø.
"Jeg opgiver mit ejerskab af Death Note!" beordrede jeg. Ryuuk så chokeret ud. Det havde han nok ikke lige regnet med. Jeg plejede ellers at være så beslutsom. Jeg har ikke fortrudt min tid som Kira, men jeg vil ikke være Kira mere. Det er et for stort pres.
"Jamen.. Raito.." begyndte Ryuuk.
"NU! Jeg kan ikke klare det mere, okay?" råbte jeg nærmest, frustreret og knust.
Ryuuk begyndte at grine.
"Jeg vidste den her dag måtte komme, men ikke så hurtigt..." sagde han, så tog han sin Death Note, og fløj hen til vinduet.
"Farvel Raito Yagami, det har været spændende!"
Så faldt jeg om, det blev sort for mine øjne, og minderne begyndte lige så langsomt at forsvinde.
