På trappen til døden
Jeg sidder på trappen. På trappen til døden. Venter på dig. Der er helt lyst, slet ikke som jeg havde forventet. Der burde være mørkt, ligesom der plejer at være, når jeg venter på dig. Det er underligt at være så tæt på døden, som når du er her. Jeg forstår det ikke, du plejer at være her præcis klokken fire, men det er du ikke. Jeg venter.
Nu tror jeg, at jeg har forstået det. Jeg er ved at dø for sidste gang. Det er derfor der er så lyst. Jeg sidder ikke ved siden af døden længere, nu er jeg den. Jeg savner dig.
Bare en lille novelle jeg selv har skrevet. Smid gerne en kommentar(: