Dødens elskerinde
Det første møde
Prolog
"Mit navn er Nik, jeg er 10 år og jeg ved ikke hvad jeg laver her," svarede den unge dreng.
"Der er et eller andet specielt ved dig, min ven," sagde den gamle mand.
"Nå er der det?" spurgte Nik, forvirret.
"Ja, kom lige med mig, lille ven," sagde den gamle mand.
"Ok," svarede Nik og fulgte efter den gamle mand.
"Hvem er du?" spurgte han.
"Jeg er døden," svarede manden.
"Sejt?"
"Ja, meget."
"Jeg skal vise dig dit nye hjem," sagde manden.
"Hvorfor er det mit nye hjem?" spurgte jeg.
"Du er min Salvator, det betyder min frelser på rumænsk," sagde den gamle mand.
"Sejt, hvad er det jeg skal… og hvad er det?" spurgte Nik.
"Ikke noget endnu," svarede manden.
"Ok."
"Du skal også lige møde Helvedeshunden, Devil først, du kan ride på ham hvis du vil. Det er sjovt."
"Orh hvor sejt!"
"Jeg skal vise dig dit nye hjem," sagde manden.
"Hvorfor er det mit nye hjem?" spurgte jeg.
"Du er min Salvator, det betyder min frelser på rumænsk," sagde den gamle mand.
"Sejt, hvad er det jeg skal… og hvad er det?" spurgte jeg.
"Ikke noget endnu," svarede manden.
"Ok."
"Jeg vil vise dig rundt, så du kan lære dit nye hjem at kende og du skal også lige møde en god ven…
Det her er Devil, Helvedeshunden."
"Må jeg røre ham?"
"Ja det må du, du må også prøve at sidde på hende."
Jeg gik langsomt hen imod hunden, han rev fat i pelsen og kravlede op på Devil.
"Løb så Devil, løb så!"
Hunden begyndte at løbe. Jeg grinede højt og nød turen…
De stod inde på biblioteket ved bordet der stod i midten.
"Put din hånd på denne kugle og vær stille," sagde manden.
"Ok!" svarede jeg.
Manden begyndte at sige en remse på latinsk.
Date ei compositione mundi et hoc universum. Et dabis ei herdømmet, dimitte free ...
Date libero, adiuva me ex hac infernus
Tolle, tolle. sit rex infernus
habeat officium et curam Cognosce nunc fiat, salutári suo venit!
(Giv ham denne bolig, denne verden og dette univers. Giv ham herredømmet, lad mig komme fri... Giv mig min frihed, hjælp mig ud af dette helvede!
Tag ham, tag ham. Lad ham være kongen af helvede!
lad ham have pligten til at passe og lære her, lad ham blive til hans frelser kommer!)
Nik skreg, han fik minder… minder der ikke var gode. Den gamle mand var væk… støv.
Nu var han helvedes konge…