Min Engel Chapter 1: Endelig min dag, a twilight fanfic

Min Engel

Rosalie Hale: forsvundet, død eller bare en drøm?

ROSALIE PVO

Jeg var på vej over til min bedste veninde Jessica. Vi havde planlagt at mødes dagen før mit bryllup med Emmett. Næsten alt var klart men der mangler bare lige nogle få ting. Jessica skulle hjælpe mig med at gøre klar til brylluppet. Jeg kunne ikke vente til jeg stod foran Emmett. Carlisle havde kørt min kjole over til Jessica og han tog på arbejde bagefter. Jeg ved ikke hvorfor men hver gang jeg tænkte på brylluppet og Emmett begynde jeg at smile. Jeg kunne ikke vente til jeg skulle se ham igen. Der var bare noget specielt over ham. Hans øjne var topas, han var bleg og vildt stærk. Mens jeg gik og tænkte var jeg kommet over til Jessicas hus." Rosalie. Jeg skulle lige til at ringe til dig. Carlisle har glemt dine sko. Du kommer til at se fantastisk ud i morgen til dit bryllup." sagde hun i samme øjeblik hun at det var mig. Carlisle havde sikkert travlt og skulle på arbejde. "Jeg skal nok hente dem jeg er her om 20 minutter okay. Vi ses." sagde jeg og smilede til hende.

-'Jazz kan du ikke få Emmett ud af huset jeg kommer lige hjem hurtigt efter mine sko. Carlisle glemte dem.'- -'Det skal jeg nok sis'- kom der tilbage som et svar Jasper skriver altid sis eller twin fordi vi er tvillinger, og er næsten lige fyldt 18 år. Vores forældre døde for otte år siden, og vi havde levet i Carlisle og Esme lige siden. Alice, Emmett og Edward havde kun boet her i to år og i de to år, Emmett og jeg havde en fantastisk forhold til hinanden og han spurgte mig jeg ville gifte mig med ham 10 måneder siden. "Esme det bare mig. Carlisle har glemt min sko. Jeg tager dem og gå." Jeg råbte, da jeg løb op ad trappen. "Drengene var pludselig travlt med at komme ud af huset, men hvorfor ved jeg ikke. Jasper sagde:" Emmett er at gå ud og gøre alt, hvad han kan fra i morgen. "sagde Esme til mig. Hun er som en mor for os alle fem. Der var de og var klar til at overtage for Jessica. "Rosalie Jeg kommer over til Jessica 4 timer før brylluppet, det er okay." Alice sagde til mig, da jeg kom ned igen, jeg nikkede bare og løb ud igen.

Da jeg var på vej tilbage til Jessica, var det blevet mørkt og gadelamperne var tændt. Da jeg hørte nogle mænd, de grinede og en af dem råbte "Rosalie Lillian Hale min egen engel," Jeg genkende stemmen det var Royce min eks "du ser godt ud, men du ved godt. Hvad jeg hører dig og Emmett Cullen bliver gift i morgen, "sagde Royce til mig og uden at vide det jeg skrev

- »Jazz hjælp mig Royce har netop fundet mig '- men inden det lykkedes mig at sende John, Royce ven, tog min taske med min sko og telefon og kastede den over vejen, mens de holde mig nede ...

ESME PVO

Næsten 15 minutter efter Rosalie var gået, fandt jeg kjole jeg skulle have på til brylluppet "Alice hvad synes du om den kjole jeg har på?" Jeg spurgte hende, men før hun svarede ringede telefonen.

+ Hej det er Esme. Hvem taler jeg med?

- Hej Esme, det er Jessica. Rosalie er hun gået eller er hun ikke hjemme endnu?

+ Hun er på vej over til dig igen.

"Hvem er det?" spurte Alice "Jessica" mimede jeg tilbage

- Hun er bare ikke kommet tilbage. Ved du om der er sket hende noget?

+ Jessica, du skal ikke bekymre dig over det jeg ringer til Carlisle og får ham til at lede efter hende. Okay?

- Ja. Tak Esme.

+ det var så lidt.

"Alice har du set noget. Vi kan måske nå at rede Rosalie. Jeg kan ikke side her og vente jeg ringer til Carlisle får du så fat på Edward eller Jasper. Det er vigtigt at vi finder hende i live!" sagde jeg til Alice det var tydeligt at jeg var urolig "Esme rolig…" sagde Alice jeg tror ikke at hun fik snakket færdig. "Esme skynd dig at ringe til Carlisle og få ham til at mødes med mig om fem minutter 100 meter herfra." jeg nikkede bare og ringede til Carlisle

: Esme er der sket noget.

+ Carlisle du skal skynde dig at mødes med om fem minutter 100 meter her hjemmefra det er Rosalie hun er ikke kommet over til Jessica igen. Hun glemte sine sko her hjemme.

: Jeg er på vej. Skat tag det roligt vi skal nok finde hende.

+ Jeg ved det Carlisle jeg er bare bange for at der er sket hende noget.

Senere samme aften

CARLISLE PVO

"Alice jeg er her nu. Hvor er hun?" sagde jeg da jeg kom. Jeg kunne se på Alice at der var sket Rosalie noget forfærdeligt. Det eneste jeg så var Jasper som lå på knæ over hans søster. "Jasper er hun i live?" spurte jeg forsigtigt. "Næsten jeg ved bare at hun stadig trækker vejret. Rose du må ikke forlade mig du er den eneste jeg har tilbage efter mor og far døde. Du må ikke dø. Ikke nu, Emmett har brug for dig. Du skal giftes i morgen så du har ikke tid til at dø." sagde Jasper stakkels ham. Hans søster ville dø hvis jeg ikke forvandlede hende. Min telefon begyndte at ringe. "Alice tag Jasper hjem"

:Ja.

;hvordan har hun det?

Det var Emmett

:Emmett der kun en ting jeg kan gøre. Men jeg gør det kun hvis du sidder hos hende i de tre dage og passer på hende.

;Jeg vil bare ikke miste hende Carlisle. Det kan du godt forstå, hvis du ville miste Esme ville du gøre alt for at holde hende i live. Lige nu vil jeg gøre alt for at holde Rosalie i live.

:Okay. Vi forlader Rochester. New York er hvor vi tager hen.

; Ja vi ses.

"Det var Emmett. Alice når du kommer hjem" var det eneste jeg nåede at sige før Alice sagde" siger jeg til Esme at hun skal møde dig i New York. Forstået." Alice kunne jo se fremtiden og vidste hvad jeg ville sige inden jeg sagde det. "Carlisle jeg vil gerne være sammen med jer for min søster hun betyder meget for mig, jeg kan ikke klare ikke at vide hvordan hun har det." sagde Jasper til mig inden jeg tog af sted til New York. "Jasper du skal blive hjemme ved Alice. Jeg tror faktisk at hun godt kan lide dig. Du kan passe på Alice og huset mens vi er væk hvis du far brug for hjælp har du Edward. Okay, jeg skal nok ringe når Rosalie er vågnet op igen jeg syntes bare at Emmett skal være hos hende da han er hendes forlovede." sagde jeg til ham "jeg vil gøre alt i min magt til at får hende med hjem igen." Jasper nikkede og græd han troede vist ikke at Rosalie ville overleve. Man kunne se det på ham i hans øjne.

EMMETT PVO

Jeg kunne ikke forstå at Rosalie skulle dø hvis Carlisle ikke gjorde noget. Da vi kom til New York var Edward med Esme der var noget jeg ikke forstod. "Carlisle jeg har lavet en aftale med Esme. Det er Alice og Jasper der har huset og jeg tager hjem til Bella." Ja du skal jo selvfølgelig hjem til Bella det er meget tydeligt og er ligeglad med din familie. Edward vidste at jeg var sur på Royce og ikke på ham hvis jeg så Royce en gang til så ville han ligge under sig gravsten. "Emmett jeg ved godt at det er svært for dig lige nu men Bella er bekymret for Rosalie lige så meget som os andre." sagde Edward til mig. Jeg gik bare ind til Rosalie da jeg kom der ind kunne jeg ikke høre hendes hjerte banke "Carlisle hendes hjerte banker ikke mere skynd dig." det var lige før jeg gik i panik men Esme tog mig med ud af værelset for at få mig til at falde til ro. "Emmett hun skal nok klare den inden jeg tog af sted så Alice at Rosalie kom hjem igen sammen med dig. Du var over lykkelig." sagde Esme til mig det gjorde mig glad og jeg tænkte på Jasper med det samme. Efter et stykke tid kunne jeg høre hende, mit livs kærlighed, skrige. "Esme jeg skal der ind nu. Hun har brug for mig og jeg har brug for hende. Jeg vil ikke have at hun skal være alene der inde." sagde jeg. "Det ved jeg Emmett. Gå ind til hende og vær' der for hende. Jeg ved hvordan det er at ikke være sammen med den man elsker. Hver dag når Carlisle tager på arbejde føler jeg mig helt tom." sagde Esme til mig det beroligede mig faktisk på en underlig måde. Da jeg sad inde ved siden af Rosalie var det alt for smertefuldt at se hende ligge og vride sig i smerte. Det kunne godt være at jeg ikke var den mest musikalske person, men jeg skrev en sang til Rosalie mens hun lå der.

You're not alone
together we stand
I'll be by your side
you know i'll take your hand
when it gets cold
and it feels like the end
there's no place to go you know i won't give in
no I won't give in.

Keep holding on
cause you know we'll make it through, we'll make it through
just stay strong
cause you know I'm here for you, I'm here for you
there's nothing you can say, nothing you can do
there's no other way when it comes to the truth
so keep holding on
cause you know we'll make it through, we'll make it through

So far away I wish you were here
before it's too late this could all disappear
before the doors close, and it comes to an end
but with you by my side I will fight and defend
I'll fight and defend
yeah yeah

Hear me when I say, when I say
I believe nothings gonna change, nothings gonna change destiny
whatever is meant to be will work out perfectly.

Mens jeg sad der i ren tortur, jeg kunne ikke klare det mere, at se Rosalie ligge i smerte det blev for meget for mig. "Få den smerte til at forsvinde. Jeg kan ikke klare det mere. Emmett få smerten til at gå væk" sagde hun, Rosalie var ikke død men snart var hun udødelig sammen med mig. "Rosalie det er kun i et stykke tid den er, okay? Bagefter er der ingen der skal såre dig. Kan du huske hvem det var der gjorde dette ved dig?" spurgte jeg mens jeg løb hen ved siden af hende og tog hendes hånd."Royce" det var det eneste hun sagde før der blev stille...