Er lidt et sats. Er skrevet over den gamle Dirch Passer film Pigen og Millionæren, den største danske kultfilm ever. Plottet er direkte hugget. Det samme er dele af handlingsforløbet og dialogen. Lyder det bizart? Tja, det mente jeg i hvert fald selv, da jeg gik i gang. Men den har været eventyrligt sjov at skrive, så jeg synes den fortjener en chance anyway.
Desuden er det de engelske navne, stednavne og andre betegnelser, som bliver brugt. Håber ikke det er alt for meningsforstyrrende. Sorry.
AMNESI
Gab. Som om han gad at spilde tid på en Quidditchkamp mellem ligegyldige Hufflepuff og latterlige Gryffindor.
Og da slet ikke med ulideligt selvfede, selvretfærdige, selvpromoverende Potter på Gryffindors Seekerpost.
Den jubelnar var en skændsel for Seekere i hele den magiske verden og ikke på vilkår om Draco ville tilbringe en eftermiddag med at glo på hans patetiske luftgymnastik.
Hele Hogwarts var ellers samlet omkring Quidditchbanen. Selv Crabbe og Goyle havde hårdt presset indrømmet, at de gerne ville se kampen, og i ekstraordinært dårligt humør var Draco derfor nu alene på vej tilbage mod slottet.
Fuck ham. Fuck Potter.
BLAM
---
'Master må vågne! Master må ikke sove på jord!' Et par enorme stirrende øjne mødte Dracos, da han langsomt kom til sig selv. En huslever stod bøjet over ham, og hidsige hænder ruskede i ham: 'Master vågen! Godt! Ikke sove! Ikke sove på jord! Godt, godt'. Huselveren, åbenbart tilfredsstillet ved at se Draco i noget, der lignede vågen tilstand, vendte sig og forsvandt.
Fortumlet rejste Draco sig på benene. Av. Han skar ansigt og tog sig til sin smertende tinding, hvor en anseelige bule var på vej frem.
Ikke langt fra ham lå forklaringen: en vildfaren og tydeligvis defekt Bludger. Den måtte have ramt ham hårdt. Hvor længe havde han været slået ud? Han anede det ikke.
Men det viste sig hurtigt hverken at være det eneste eller det vigtigste, Draco ikke anede. Han så sig omkring. Hvor var han? Og værre endnu.
Hvem var han?
Et højt jubelråb af mange stemmer lød tæt ved. En stor resultattavle over en sportsarena viste, at et hold, som hed Gryffindor nu førte med 20 points. Draco gik nærmere.
Over ham fløj to hold. 7 spillere på hver. 4 bolde. En Quaffle, to Bludgers (som begge så ud til at fungere efter hensigten) og the Golden Snitch.
Quidditch.
Draco kunne i hvert fald huske Quidditch! Oplivet af denne genkendelse bevægede han sig helt tæt på. Han så rundt på publikum, som tydeligvis var iført holdfarver. Nogle blå, andre gule, røde eller grønne. Draco så på sit eget halstørklæde. Det var grønt, og som en logisk konsekvens søgte mod tribunen med de øvrige grønne tørklæder.
'Yo! Malfoy!'
To let overvægtige og enfoldigt udseende drenge på Dracos egen alder vinkede ham hen. 'Du kom tilbage. Fedt! Gryffindor får tæsk om lidt. Det er helt sikkert!'. De trak ham med ned på bænken mellem sig og vendte gryntende deres opmærksomhed mod kampen.
Malfoy. Var det ham? Var det overhovedet et navn?
De to drenge så meget optaget ud, og det virkede ikke som om, de havde kapacitet til at koncentrere sig om mere end en enkelt ting ad gangen, så Draco forfulgte ikke emnet. I stedet vendte også han sig mod kampen. Det var to gode hold, det så han hurtigt.
Én spiller tiltrak sig særligt Dracos opmærksomhed.
Det røde hold, Gryffindor, havde en fantastisk Seeker. Han var sindssygt hurtig. Han steg og faldt i skarpe, præcise bevægelser, og som et lille uberegneligt lyn parerede han Bludgers, så det lignede en leg.
Da han satte efter the Snitch, virkede det nærmest som en formalitet, og der gik ikke mange minutter, før han sejrrig kunne række den lille gyldne bold i vejret. Publikum på den røde tribune rejste sig i jubel.
Grebet af stemningen og af Gryffindorseekerens imponerende spil, gjorde Draco begejstret det samme.
Wrong move.
De to drenge ved siden af ham flåede ham tilbage ned på bænken, og den ene hvæsede: 'Malfoy! 'Hvad sker der for dig?'. De kiggede begge bestyrtet på ham og derefter bekymret rundt på de omkringsiddende publikummer med grønne halstørklæder, som alle så misbilligende på Draco.
Til Dracos lettelse blev kampen fløjtet af et øjeblik derefter, og folk begyndte at bevæge sig mod tribunernes udgang. Skam over sin åbenbart uheldige opførsel animerede ikke Draco til at forelægge de to drenge sin situation, og han fulgte derfor bare med, da de sammen med de øvrige tilskuere satte kurs mod det imponerende slot, som lå tæt ved.