Disclaimer: Jeg er ikke JK Rowling, hvilket burde være nemt nok at regne ud eftersom jeg finder det svært at tro på at hun tale dansk.
AN: Well, jeg ved at plottet er ikke ligefrem originalt, men det var lige det jeg havde lyst til at skrive om... Historien startede som en skoleopgave, men jeg besluttede mig for at uploade den alligevel. Anyway, håber I kan lide den.
Prolog
Hermione vågnede langsomt op. Hendes hoved dunkede, hun havde en yderst ubehagelig smag i munden, og hun var øm steder hun absolut ikke burde være øm.
Hun åbnede langsomt øjnene og så omridset af en dreng. Der var for mørkt til at hun kunne genkende ham ud fra den smule af hans krop der ikke var skjult af dynen, og hans hoved lå under puden. Forsigtigt rystede hun på hovedet, og tænkte for sig selv at hun altid kunne finde ud af hans identitet senere. Da hun havde fået slidt sit blik væk fra den sovende dreng, satte sig hun sig op, og ønskede med det samme at hun var blevet liggende. Små prikker dansede i hendes synsfelt, og hendes hoved smertede om muligt endnu mere end det havde gjort lige da hun vågnede. Hun jamrede stille og tog sig til hovedet.
Da hun havde fået sit hoved under kontrol og havde trukket forhænget fra, indså hun hurtigt at det ikke var hendes sovesal. Rummet hun lå i var svagt oplyst af fakler, og der så ikke ud til at være nogle vinduer. Der var også koldere end i hendes egen sovesal. Rummet var firkantet i stedet for rundt og så vidt hun kunne se var væggene grønne eller blå. Slytherin eller Ravenclaw indså hun. Hun befandt sig i en sovesal der hørte til Slytherin eller Ravenclaw. Hun prøvede at koncentrere sig om at se farven ordentligt, men den dunkle belysning, og smerterne i hendes hoved gjorde det fuldstændig umuligt. Hun overvejede at vække drengen ved siden af, men var bange for hvem hun ville få øje på.
Efter at have stirret på væggene i hvad der føltes som en evighed, slog hun sig til tåls med at hun ville finde ud af hvor hun var, så snart hun så opholdsstuen.
Hun rejste sig forsigtigt op og kiggede ned af sig selv. Hun var nøgen, og hendes muskler var ømme. Hun skælvede en smule, både af kulde, og på grund af den ubehagelige situation hun befandt sig i.
Stille, for ikke at vække resten af beboerne i sovesalen, gik hun på jagt efter sit tøj, der så ud til at være blevet flænset af, for derefter at blive smidt i tilfældige retninger. Hun fandt sin tryllestav i hjørnet af lokalet og mumlede en hurtig hovedpinereducerende besværgelse. Hun sukkede af lettelse da den dunkende smerte forsvandt, og gik i gang med at samle sit tøj sammen og klæde sig på.
Hermiones hjerte bankede hårdt da hun sneg sig ned af trappen. Trappen var ligesom sovesalen oplyst af fakler, så hun havde ikke anset det for nødvendigt at tænde sin tryllestav. Hun havde næsten nået bunden af trappen og skulle til at træde ud i opholdsstuen, da hun hørte lavmælt latter bag sig. Hun drejede hurtigt om på hælen og hævede sin tryllestav mod det sted lyden var kommet fra. Hun kunne se silhuetten af en dreng, men lyset fra faklerne nåede ham ikke.
"Har du tænkt dig at forhekse mig?" spurgte personen med slet skjult morskab i stemmen. Det var en drengestemme, og hun genkendte stemmen, selvom hun ikke rigtig kunne placere den.
"Hvem er du?" spurgte hun, med en stemme der rystede en anelse.
Han grinte igen og trådte frem fra skyggerne.
"Du må da være den eneste pige her på skolen der ikke kan genkende min stem..." Han stoppede brat da han så hende. "Granger?" spurgte han chokeret. Hermione troede ikke sine egne øjne.
"Zabini?" hviskede hun. "Zabini - hvad laver du her?"
Det chokerede udtryk forsvandt fra hans ansigt og blev erstattet af utilsløret morskab.
"Jeg plejer at sove her Granger," svarede han med en snert af hån i stemmen. "Det store spørgsmål er hvad en lille Gryffindor som dig laver på trappen til min sovesal."
Det tog noget tid for hende at lade denne oplysning synke ind. Hans sovesal. Slytherins 7. års-drenges sovesal. Hun havde været så sikker på at det havde været en Ravenclaw hun var vågnet op sammen med. Hurtigt gik hun listen over drenge fra Zabinis klasse igennem. Så vidt hun huskede var der fem: Malfoy, Nott, Goyle og Zabini selv. Det var håbløst, de var alle sammen stort set lige store røvhuller. Hun lænede sig op af væggen og lod sig glide ned indtil hun sad på de kolde sten på trappen. Hun lænede hovedet mod sine knæ og tog et par dybe åndedrag.
Efter at have siddet sådan i et stykke tid, kiggede hun op på Zabini igen. Antydningen af utålmodighed havde bredt sig over hans ellers smukke træk.
"Hvem af dem var det?" spurgte hun. Hendes stemme var ikke mere end en hvisken. Et forvirret udtryk gled over Zabinis ansigt, men det blev så hurtigt erstattet af hans sædvanlige arrogante stirren, at hun spekulerede på, om hun mon bare havde forestillet sig det.
"Du kommer til at uddybe dit spørgsmål hvis du vil have et svar ud af mig Granger," sagde han koldt.
"Det kan ikke have været Goyle, det ville jeg aldrig gøre," mumlede hun, mere til sig selv end til den mørkhårede dreng der stod overfor hende."Han ville heller aldrig prøve på noget med mig. Det var tydeligvis heller ikke dig, hvilket betyder at det var enten Nott eller Malfoy." Hun tog en dyb indånding. "Please lad det være Nott," tænkte hun desperat. Ikke fordi hun rent faktisk kunne lide drengen, men fordi hun rent faktisk ville kunne leve med sig selv hvis det viste sig at være ham hun havde været i seng med. Malfoy på den anden side, tja, hun var i tvivl om om hun nogensinde ville kunne se sig selv i øjnene med visheden om, hvad de havde lavet.
"Har du tænkt dig at forklare mig hvad du laver på trappen op til min sovesal Granger? Jeg har faktisk ikke hele dagen." Zabini var begyndt at se irriteret ud, og Hermione følte en stærk trang til at kaste en forhekselse i hovedet på den arrogante Slytherin overfor hende.
Med et dybt suk rejste hun sig op og gik et skridt tættere på ham.
"Vil du vide hvad jeg laver her Zabini? Se, jeg vågnede op her i morges, i et rum jeg ikke genkendte, nøgen, og med den værste hovedpine jeg i mit liv har oplevet. Jeg vendte mig om, og sørme om der ikke ligger en dreng ved siden af mig. Jeg fik fat i mit tøj og prøvede at komme væk, og hvem stødte jeg mon ind i på trappen? Ingen anden end dig, Zabini." Hendes stemme havde fået en frustreret klang, og Zabini kiggede på hende med en blanding af morskab og nervøsitet. Hun hævede sin tryllestav mod ham og tog et skridt frem imod ham. "Se, jeg kan ikke huske en skid af hvad der skete til den åndssvage fest i går, så jeg ville sætte rigtig stor pris på det, hvis du fortalte mig hvem af dine kammerater jeg gik i seng med."
"Hør Granger..." startede han, men blev afbrudt af lyden af fodtrin længere oppe af trappen. Han vendte sig om, og så en høj, blond dreng komme gående ned mod dem. Ud over et par sorte boxershorts var han fuldstændig nøgen, og hans grå øjne så næsten sorte ud i det sparsomme lys fra faklerne. Han smilede smørret da han fik øje på dem.
"Tak fordi du opholdt hende for mig Blaise," sagde han henvendt til Zabini. De to drenge smilede skælmsk til hinanden før Malfoy vendte sig mod Hermione. "Kommer du ikke tilbage i seng mudderblod? Du havde vel ikke tænkt dig at gå uden at sige farvel." Hermione kiggede på ham og mærkede rædslen og vantroen brede sig gennem kroppen. Det tog hende ikke lang tid at gøre den eneste fornuftige ting hun kunne komme i tanke om: Hun vendte sig om og løb.
