En Hemmelig Sandhed
af Gomenace
Disclaimer: The universe of Harry Potter belongs to J. K. Rowling. I'm merely borrowing some of her characters for entertainment. I make no money on any of my writings.
Warnings: Slight angst, but out weighted by fluff.
Rating: Rated T.
A/N: I've had a hard time writing this, as I don't read much Draco/Hermione myself, but I choose to write it as a favour to my younger sister, who often complains about the vast amount of Danish fanfiction posted on the internet.
Epilog
Stjernerne på den irske nattehimmel fynklede lystigt, mens roen faldt over de mange beboere indenfor Hogwarts' murer. Kun ganske få individer var endnu vågne, hvoraf de fleste opholdt sig i astronomitårnet; disse ville dog meget snart spredes for alle vinde (eller rettere sagt imod deres respektive opholdsstuer), for skolens pedel, Filch, bevægede sig i dette øjeblik imod dem med hastige skridt, og skulle det uheldige ske, at han fik fat på en eller flere, ville det resultere i meget ubehagelige eftersidninger samt store tab af kollegiepoint.
En enkelt elev havde dog slet ingen regler brud denne aften, så Filch ville ingen interesse have haft i hende, selvom hun lige som de andre stadig var vågen. Hun havde ikke kysset medstuderende i mørke afkroge af det gamle slot, nej, hun havde end ikke bevæget sig udenfor opholdsstuens tyngende varme efter det natlige udgangsforbud. I stedet havde hun troligt siddet ved et bord i hjørnet - for ikke at sige hendes bord i hjørnet - af gryffindors opholdsstue med sit hoved bøjet over en imponerende bunke bøger fra skolens bibliotek. Hendes brune hår, hvori lyset fra pejsens livlige flammer roligt blev reflekteret, hang som et slør foran hendes øjne og skjulte hendes koncentrerede ansigtsudtryk for eventuelle tilskuere.
Idet klokken slog tolv, løftede hun blikket og lod det langsomt glide over det nu forladte rum. Et øjeblik hvilede hendes blik på de dansende flammer og sukkede så dybt. Med kinden hvilende mod sin ene hånd, lukkede hun langsomt de opslåede bøger og begyndte at forberede sig mentalt på at begive sig op ad trappen til pigernes sovesal. Alligevel gik der flere minutter, hvor flammernes knitren var det eneste, der brød stilheden, før hun tvang sine stive muskler i bevægelse og rejste sig fra bordet.
Hermione Granger var denne nat den sidste til at forlade opholdsstuen; denne nat såvel som mange andre nætter. Hun nød ofte stilheden, som de ensomme nætter tilbød hende, selvom hun nu aldrig havde følt sig ensom med bøger til rådighed.
Havde en anden gryffindor holdt sig vågen denne nat, ville denne have bemærket, at frøken Granger ikke i første omgang gik mod pigernes sovesal, men i stedet tøvede lidt nedenfor trappen til drengenes sovesal, mens et bekymret udtryk gled over hendes unge ansigt. Hvorfor nu dette? Havde den unge dame måske en flamme blandt kollegiets drenge, som hun endnu ikke havde turdet udtrykke sine følelser for? Det er ikke til at vide, men uanset hvad, var det med bekymret mine, at hun endelig forlod rummet og gik til ro (i pigernes sovesal, naturligvis)
A/N: The first chapter will be up shortly! I have two other stories to post before then, but I'll do so tomorrow. I hope you enjoyed the epilogue.
TBC
- Please review!
