Gabrielle Delacour gik ude i den store frugthave på slottet i Frankrig. Hun kunne skimte sigøjnerne der arbejdede i hendes fars vinmarker. Hendes små fødder gik i det fugtige græs, og skreg på sko, men hun var ligeglad. Hun strakte sin krop for at nå et æble på træet. Det var rosenrødt. Det smagte sødt. Måske for sødt. Måske var haven for perfekt. Måske var udsigten for perfekt. Måske var det hende der var for perfekt. Det troede folk i hvert fald. Alle havde altid betegnet hende som Fleur Delacours lille søster. Smukke Fleur, søde Fleur, berygtede Fleur. Ingen havde nogensinde forstillet sig at hun var en anden pige en Fleur Delacour med næsen i sky. Alle sagde at Delacours døtre ens ens. Hvorfor skulle hun også være det. De lignede hinanden som to dråber vand. Fleur var bare større og ældre.
Den eneste forskel var at Gabrielles hår var en smule mere sølvblondt. Det var lysere end Fleurs. Fleur havde altid Gabrielle med. Hun havde endda taget hende med til magisk trekamp på Hogwarts, skønt hun kun var otte år gammel på det tidspunkt. Gabrielle var Fleurs et og alt. Folk troede at Gabrielle var en kopi af sin storesøster. De troede at der var skabt en ny frk. opblæst. Det havde jo aldrig været en hemmelighed at Fleur var en smule højt hævede end andre. Hvorfor skulle hun ikke også være det. Hun var en kvart Willie, det som drengene mener er det smukkeste væsen. Hun havde byens flotteste villa, og havde skolens smukkeste udseende. Kold som is, for de fleste, men meget venlig og kærlig mod folk hun holdte af. De andre kendte bare ikke den side af Fleur Delacour, som de heller ikke kendte den hos hende. Alle mente at Delacours døtre havde alt. De var ens, fuldstændig ens. Fleur og Gabrielle var byens perler. Dem man så op til, og så alligevel, skrøbelige som krystal.
De tog fejl. Gabrielle var ikke som hendes søster. Dog vidste ingen det, for ingen kendte hende. Kun Fleur. Hendes elskede Fleur. Gabrielle vidste ikke noget bedre end at komme over til Fleur og hendes mand, Bill Weasley. Hun elskede at befinde sig i muslingehytten og snakke med sin elskede søster. Lege med deres datter Victorie. Gabrielle havde nu spist æblet ud. Der var kun et skrog tilbage. Folk i byen havde svært ved at forstå at lille Gabrielle var vokset op, at hun ikke var en kopi af sin søster. De forstod det ikke. De vidste det ikke. Ingen kendte Gabrielle Delacour. Ingen vidste noget som helst om hende. Hvorfor hun ikke lukkede nogen ind, vidste hun ikke engang selv…
- Håber i kan lide den. Denne historie skriver jeg fordi jeg godt kunne tænke mig at vide hvordan det er gået ' Lille Gabrielle ' :D – Ønsker kommentarer