Kapitel 1 Jeg strakte armene hoejt. Et lille gab undslap mig. Toget satte i bevaegelse og landskabet begyndt langsomt at glide ud til det ugenkendelige. Det var egentlig ikke til at fatte at jeg skulle begynde paa en helt ny skole. Men det var ikke en hvilken som helt skole. Det var en magisk skole.
Det var Hogwarts skole for heksekunster og troldmandskab. Da min far kom med det han aabenbart mente var en glaedelig nyhed, vidste jeg ikke om jeg skulle blive glad eller vred. At komme paa Hogwarts var en af mine store droemme. Men jeg ville savne mine venner. Jeg havde skreget og raabt af min far. Jeg havde haabet at han ville skifte mening efter at havde hoert min. Men efter at min bror James havde forsikret mig om at Hogwarts var fantastisk. Endte det med at det var min mening der skiftede.
Nu sidder jeg her paa vej til Hogwarts sammen med min bror. Det var tydeligt at se at han gerne ville have at jeg gik. Han havde kigget saa underligt paa mig da jeg satte mig i den samme kupe som ham. Nu sad han og kigget uroligt paa kupedoeren. Som om han ventede paa nogen. Det slog mig at jeg ikke vidste hvad hans venner hed. Han havde aldrig fortalt om dem til mig, men jeg havde heller aldrig spurgt. Maaske havde han slet ikke nogle. Saa kunne jeg endelig godt forstaa hvorfor han ikke havde naevnt noget til mig. Men paa den anden side hvem var saa alle de breve han skrev til?
Min tankestroem blev afbrudt da kupedoeren aabnede sig. En dreng med moerkt haar kom ind. James rejste sig og de halvt krammede og halvt gav haand. ■Koeter■ sagde James i et afslappet tonefald. Koeter, jeg kunne ikke lade vaere med at grine. Det var da ikke et rigtigt navn. De vendte sig begge tog mod mig og jeg holdt straks op med at grine. Koeter eller hvad han nu hed, saa paa mig med saa stor en overraskelse i ansigtet at man ikke skulle vaere Einstein for at regne ud at han ikke anede at jeg var her foer nu. ■Og hvem er du saa?■ spurgte han, temmelig uhoefligt. Jeg aabnede munden for at svare. Men James kom mig i forkoebet. ■Sirius, det er min soester Sarah■ Han slog ud med haanden mod mig. ■Sarah, dette er Sirius Black■
■Sirius? Ligesom stjernen?■ spurgte jeg. ■Lige praecis■ denne her gang var det ikke James der svarede. Det var Sirius. Sirius sikke dog et usaedvanligt navn. Endnu en gang aabnede kupedoeren sig. Endnu en dreng traadte ind. Han saa sloej og meget traet ud. ■Remus, hvorfor tog det saa lang tid?■ Sirius saa paa ham med noget der kunne minde om et bebrejdende blik. ■Der kom noget i vejen■ sagde Remus kaekt. Trods at han saa sloej og traet ud. Var hans stemme hverken hФaes eller sloev. Han havde knapt nok sat sig foer kupedoeren Еbnede sig igen. Jeg undertrykte en stoennen. En dreng med leverpostejfarvet haar kom vaeltende ind. Han lignede en rotte og da han aabnede munden var det med en pibende stemme at han sagde ■Malfoy var efter mig igen■ James sukkede ■Peter hvor mange gange skal jeg sige at du skal slaa fra dig, de bliver jo bare ved hvis du hele tiden spiller det krybende offer■ Peter mumlede noget som godt kunne lyde som ■sikkert, kommer aldrig til at ske■ ■Sa er marauderne endelig samlet igen■ De nikkede alle, og vendte nu deres opmaerksomhed mod mig. Jeg forstod straks deres hentydning og rejste mig med et fornaermet ansigts udtrykt. Inden jeg lukkede doeren hoerte jeg James forklare dem at jeg var hans soester og at jeg hed Sarah