Det var en dejlig aften i Lucientsu, de mørke magikeres land. Der var blevet gjort klart til at den førstefødte prinsesse skulle ragere tronen. Hun hed Miranda Black Swan, og hendes eneste lillesøster hed Angela Black Swan. Miranda var lige fyldt 16 og kunne nu ragere. Angela var lige fyldt 11 og blev nødt til at bo på slottet lidt endnu, før hun kunne gifte sig med en adelig. Miranda og Angela var ikke rigtige søstre for de havde ikke haft samme mor. Alle pigerne fra landsbyen gik og drømte om at de ville blive gift med kongen, fordi han var så smuk. Den første der var blevet gift med kongen var en adelig kvinde som hans mor og far havde valgt til ham. Hun var ikke smuk og lignede en eller anden som havde fået brændt sin hud. Det blev et arrangeret ægteskab, men det dårlige var at kongen og dronningen ikke kunne lide hinanden, men der gik alligevel ikke lang tid før dronningen blev gravid. De fik en lille pige, det var Miranda. Desværre døde dronningen lige efter fødslen. Til begravelsen mødte han en af hans barndoms veninder som han engang havde været forelsket i og stadigvæk havde følelser for. Hun var den smukkeste pige i landsbyen. Han sneg sig ud af slottet hver nat for at besøge hende og til sidst blev de så forelskede i hinanden at han ville giftes med hende. De blev gift. Fire år efter blev hun gravid og fik også en lille pige, det var Angela. Dronningen og kongen opfostrede Angela og år efter år blev hun smukkere og smukkere. I modsætning til sin søster begyndte Miranda at ligne sin grimme mor. Da dronningen døde blev Angela og kongen så ulykkelige over at have mistet hende. Årene gik og til sidst døde deres elskede far også. Og nu var Miranda snart den nye dronning. Der var noget der gjorde at Miranda ikke kunne li sin søster. Angela var gudesmuk og kunne få enhver til at falde for hende. Miranda var jaloux på Angelas skønhed. Men i det mindste var det da hende selv der skulle være dronning. Miranda lo og gik ind på sit værelse.
"vær nu forsigtig, Angela." sagde Hellen og gav Angela en kappe på. "bare rolig jeg er hjemme igen ved daggry." svarede Angela og løb ud af køkkenets dør. Solen var stadigvæk oppe hun kunne godt nå derhen. Hun løb alt hvad hun kunne. Angela var vant til at løbe for hun gjorde det hver aften når hun skulle ud til grænsen mellem de mørke og de lyse magikeres lande. De havde været i krig i over 3000 år og havde aldrig tænkt på at slutte fred med hinanden. Efter en halvtimes løbetur var hun nået frem til engen hvor hun plejede at kigge på stjerner. Hun følte sig altid som en fri pige når hun sad på engen under stjernehimlen. Men det hun glædede sig mest til var når de to måner krydsede hinanden. De krydser kun hinanden en gang hvert sjette år og altid på hendes fødselsdag. Så når de to måner krydser hinanden ville hun officielt være 12 år. Hun hørte et knæk bag hende og så til sin store overraskelse en dreng der lå neden under et tre. Angela gik med lydløse skridt hen mod drengen og nu stod hun lige foran ham. Hun tog en pind og prikkede til ham. Hvor var han smuk. Han havde helt lyst hår og havde hvid hud. Han havde lige det ansigt som enhver drømmeprins skulle have. Angela prikkede lidt hårdere til ham, og denne gang åbnede han øjnene. De var isblå. Angela fik et chok da han greb fat i pinden, rejste sig hurtigt op og svang den rundt om halsen på hende så hun blev trykket ind mod hans bryst. Angela gispede efter vejret og prøvede at komme fri af hans greb. Hun ville bruge sin speciale evne men vidste ikke hvordan hun skulle bruge den. Hun tænkte på sin far og mor og på alle de gode minder de havde haft sammen. "lån mig jeres kræfter" sagde hun næsten lydløst. Angela lagde sine hænder på pinden og uden hun vidste af det var der gået ild i den. Drengen gav slip og landede på jorden. "nåh så din evne er ild, det havde jeg ikke troet." sagde han og rejste sig op, han havde endnu ikke set hendes ansigt. Angela stod stadigvæk og kiggede på pinden der så småt begyndte at blive mindre. "hvem er du?" spurgte drengen og gik over mod hende. Angela vendte sig om og så lige ind i drengens isblå øjne. drengen stoppede op, aldrig havde han set så smuk en pige før. Røde øjne, cremefarvet hud, sort hår med rødt skær og det smukkeste ansigt der kunne passe til en prinsesse. "wow!" lød det fra drengen. "jeg hedder Angela, og hvem er du?" drengen måtte lige komme ud af drømmeverdenen igen. "jeg hedder Taylor. Hvad laver du herude?" han var tydeligvis rundt på gulvet af forbavselse. Tænk at nogen kunne være så smuk. "jeg er her for at se de to måner krydse hinanden. Hvad med dig?" Angela begyndte at blive mere venlig mod ham. "jeg er her af den samme årsag." Sagde han og kiggede stadigvæk med tryllebundene øjne hen mod hende. "hvor gammel er du?" spurgte han så og satte sig ned. "jeg bliver 12 når månerne krydser hinanden. Hvad med dig?" Angela kiggede på ham med forventningsfulde øjne. "jeg er allerede fyldt 12, det gjorde jeg i vinters." Sagde han og kiggede op på himlen og så at månerne var tæt ved hinanden. "skynd dig at sætte dig ned og se månerne." Taylor lagde en hånd på jorden ved siden af ham som tegn på at hun skulle sætte sig ned. Angela var ikke helt tryk ved det, men kunne ikke lade vær. Hun satte sig ved siden af ham og så op på de to måner. Lidt efter lidt rykkede de sig tættere sammen og før man vidste af det havde månerne allerede krydset hinanden. Angela var træt og lagde sit hoved på Taylors skulder. Der gik ikke lang tid før Angela var faldet i søvn. Taylor fik røde kinder og smilede da han så Angela sove. Han lagde sit hoved på hendes og faldt også i søvn.
Om morgnen vågnede Taylor ved lyden af heste. Han lagde ligeså forsigtigt Angela ned påjorden og kiggede om bag træet. Han kunne ane 5 ryttere i det fjerne og opdagede at det var riddere fra det lyse kongerige, Terabia. De var ude efter ham, og hvad ville de ikke gøre ved Angela. Han måtte gemme hende, han ville ikke have at der skete hende noget. Han ruskede i hende for at få hende til at vågne. Angela vågnede med det samme og kigge underligt på ham. "der er lyse riddere på vej vi på se at få dig gemt et sted." Angela fik et blad i hovedet og kiggede op. "jeg kunne måske gemme mig oppe i træet?" sagde hun og pegede op. Han var helt med på ideen. Angela rejste sig og bad Taylor hjælpe hende. Han gav hende en hestesko så hun kunne komme op i træet. Nu sad hun godt gemt. Men lige inden Taylor gik råbte Angela noget til ham. "lad os mødes igen, Taylor." Taylor nikkede og løb af sted mod rytterne. Han viste hvad der ventede ham og han var ikke bange. "Der er han" kunne han høre en af ridderne sige. Nu var de ikke langt fra ham. Taylor mærkede en kold rislen ned af hans ryg da en af ridderne rakte et sværd mod ham og sagde med vise ord, "kongen ønsker at vide hvor du har været henne, Prins Taylor." Taylor nikkede og ridderen sænkede sit sværd. En anden ridder løftede Taylor op på sin hest og så red de til Terabia.