"Ah, England, må jeg stille dig et spørgsmål? Uh, jeg tror vidst allerede, jeg har stillet dig et, nå skidt," russeren der stod foran mig smilede sit normale barnlige smil, og en let latter forlod hans læber.
Jeg stirrede op på ham, med hvad jeg håber var et vredt, irriteret og frygtindgydende blik, men russeren så bare ud til at more sig. "Hvad vil du, Rusland?", jeg spurgte ham i mit mest giftige tonefald, men han grinte bare. "Jeg vil give dig, to muligheder," han smilede uskyldigt, men for mig var det bare skræmmende, for jeg kunne se ham vifte med sit berygtede vandrør(med tilhørende hane) bag sin ryg. Jeg hævede mine øjenbryn, "Og hvad skal jeg bruge det til?". Han blev ved med at smile sit ildevarslende smil, "hør nu bare hvad jeg har at sige, Da?", han bevægede sine fødder en smule og fortsatte så, "Som du nok ved, er vi alle i krig, og lige nu står jeg til at vinde," han lagde sit hoved lidt på skrå, og en barnlig latter forlod hans læber, "men jeg vil give dig et tilbud". Jeg kneb øjnene sammen og hvæssede af ham, "så kom dog til sagen." Han så kort på mig, med et blik der sendte kuldegysninger ned af ryggen på mig.
"Rolig, Arthur...". Jeg kneb mine øjne endnu mere sammen, da han henviste sig til mig ved mit fornavn, "det her angår nok ikke England, men mere... Arthur," han holdt en kort pause, "og Alfred," hans barnlige smil forvandlede sig nu til et djævelsk og ondskabsfuldt et. "Lige nu, har du magten til at afgøre hans skæbne...". Jeg bed tænderne hårdt sammen og hvæssede vredt af ham, "Hans skæbne er op til ham selv at afgøre!", han så igen ud som om denne situation morede ham noget så grufuldt.
Hvor havde jeg bare lyst til at tørre det barnlige grin af hans fjæs. "Hør mig nu ud, England, lyt i det mindste til det jeg har at sige", der var noget farligt ved hans stemme, noget jeg ikke helt kunne sætte min finger på, men det var der.
"Mit forslag lyder sådan at: enten kæmper du videre eller også... bliver du et med Rusland." "Og jeg selvfølgelig vælger at kæmpe!" jeg bed tænderne endnu mere sammen og stirrede fortsat vredt på ham.
"Jeg blev ikke færdig," han smilede igen barnligt og havde endda den frækhed at grine af mig. Jeg rynkede brynene, en smule forvirret, men ventede tålmodigt på at han skulle fortsætte. "Hvis du vælger at kæmpe videre, angriber jeg USA, vinder krigen og så vil hele verdenen være et med Rusland," han smilede stort(jeg kan lige forstille mig, at han nød den idé) "men hvis du vælger at blive et med Rusland, så lader jeg USA være i fred, og det samme gælder de resterende lande".
Jeg blegnede. Og har sikkert også set skrækslagen ud, for Ruslands smil blev endnu bredere. "Jeg vil give dig en uge til at tænke over det, England." hans smil forvandlede sig nu igen til et ildevarslende ét, "og hvis du ikke har et svar klar inden da, så følger jeg bare min originale plan." Det var hans sidste ord, før han vendte sig om og forlod mig.
Author's notes:
Hejsa! ;D
Det her er første gang jeg ligger en historie ud her(og så er den oven i købet på dansk...), så tag godt imod den :3
Der er ikke ment noget ondt med den her historie, og forhåbentligt kommer alt det jeg har skrevet her heller aldrig til at ske, så lad være med at tage det personligt hvis noget af det fornærmer jer :3
Jeg fik idéen til den her historie, mens jeg sad og hørte sangen 'Hero' af Skillet, og det her er den prolog der kom ud af det :3
Historien kommer til at foregå i 2025 hvor vi er gået i gang med 3. verdens krig. Det kommer til at skifte lidt med synsvinklen, så der er flere personer der kommer til at fortælle, gennem kapitlerne. :D
Der vil også være nogle forskellige par bl.a.: USUK, DenSwe, Spamano og andre, hvis i har nogle ønsker må i meget gerne komme med dem :D
Personligt hader jeg at gøre Rusland til den 'onde', siden jeg synes han er en dejlig karakter, men han var den der passede bedst... Men jeg skal nok sætte ham i et andet lys senere hen! :D
Jeg håber i kan li' det i læser, og hvis i kan må i meget gerne review'e :D
Knus, Risushi '3