KreativeKleo; hey folkens! Dette er så det første kapitel i min nye historie – som jeg faktisk ikke er helt sikker på hvad skal hedde endnu? Nå wtf … Tror bare den skal hedde "I never really meant to" – jeg ved godt det er en engelsk titel, men jeg tror at I overlever? Nå (igen) til dette kapitel vil jeg forslå at man høre Crossfade – Colors, Evanescence – Going Under, Trading Yesterday – Little Girl. Det var i hvert fald det jeg hørte imens at jeg skrev det – og jeg gider ikke at hører om stavefejl, for jeg er ikke perfekt på det punkt, men alt andet respons bliver budt velkommen med åbne arme.

Mudderblod

Kapitel et

Hun så og skriblede ned på papiret, hun fandt på flere ord end hun skrev, og hun kunne mærke den begyndende krampe i hånden. Hun havde siddet i den samme stilling i over tre timer. Harry og Ron havde for længst opgivet hende, og havde forladt biblioteket.

Hun lagde fjerpennen fra sig, satte proppen på blækflasken, og strakte så fingrene imens at hun beklagende jamrede sig. Hun så ned på den trefod lange opgave. Den var fejlfri, perfekt, Hermione-bogorm perfekt.

Hun sad og stirrede ud af vinduet, op på skyerne der stille bevægede sig forbi i månelysets skær.

Hun havde misset aftensmaden, men det var også kun godt for hende. Hun stirrede ned af sig selv – det var som om at maven med vilje voksede da hun kiggede ned på den. Hun sank en klump der havde sat sig fast i halsen og kiggede så væk igen. Hun havde ikke brug for andre til at fortælle hende at hun var buttet, det vidste hun godt, og hun havde besluttet sig for en ting, inden afgangs ballet skulle hun af med det hele, ikke mere være buttet, være flad lige som Patil søstrene.

Hun blev revet ud af sine tanker, da hun så noget sort brede sig ude af øjenkrogen. Hun så med skræk malet i øjnene hvordan pergamentet sugede blækflaskens indhold til sig. Hun vidste med det samme at der måtte være andre end hende på biblioteket, hun kunne ikke have væltet den, og selv hvis hun havde væltet den, så ville der ikke have været løbet blæk ud, hun havde lukket den forsvarligt.

"Malfoy," Hun kiggede sig om i biblioteket, før hun igen vendte blikket ned mod hendes opgave der lå på bordet – hun kunne skrige hvis ikke det var fordi hun værdsatte madame Pince så meget, biblioteket var en 'stille zone', den regel ville hun ikke bryde, men hun ville afgjort få Malfoy til det.

Hun kunne mærke tårerne presse sig på, hele hendes stil var nu ødelagt, på grund af den lille orm til Malfoy!

Hun kiggede sønderknust på den næsten færdige stil, på det helt nye pergament, men hendes øjne blev ved at søge mod den store sorte plet midt på papiret.

"Malfoy, hvis du ikke kommer frem nu…" Hun trak hvæsende vejret ind, "Vil jeg ikke svare for følgerne!"

Det var ikke første gang at han havde gjort sådan noget mod hende, og heller ikke anden gang.

"Tror du-" Malfoy trådte frem fra en af bogreolerne, "At du kan kommanderer rundt med mig som det behager dig mudderblod?" Han nedstirrede hende, og hun kunne mærke varmen stige op kinderne af forlegenhed.

Hun kunne hører der kom flere bag ham. "Du tror nok rigtig du er noget, hva' Granger!" Uden at kigge på hende, vidste hun med det samme at det var Pansy Parkinson der snakkede.

Hermione så på hende – hvor hun dog afskyede den tøs mere end noget andet. Kunne det virkelig være rigtigt at hun ikke var blevet smidt ud af Hogwarts endnu, var der ikke en eller anden regel med at man ikke måtte være en et hundrede procent bimboo?

"Orh Pansy, det var lige før jeg troede at du ikke kom. Det ville nu være mærkeligt når du altid hænger sammen med fritten der," Hun nikkede som en hentydning hen mod Malfoy. "Man skulle næsten tro at I er bange for at være adskilt." Hun kiggede på Pansy med et grin på læben.

"Malfoy, det lader du hende ikke slippe af sted med vel, hun skal straffes, ikke?" Pansy havde grebet fat i hans ærme og trak lidt i det for at få hans opmærksomhed. Malfoy kiggede irriteret ned på Pansy før han trak sin arm til sig. Granger havde fat i noget der.

Hun holdte vejret og prøvede at finde en udvej, hvis ikke hun tog meget fejl havde Malfoy nok posteret vagter udenfor – det ville sige Goyle og Crabbe.

"Hun er bare en mudderblod, hvorfor skulle jeg tage mig af hvad der kommer ud af hendes beskidte mund?" Han kiggede sig ligegyldigt rundt i lokalet, som om han kede sig, men lyste så hurtigt op da en ide ramte ham.

"Men jeg er da sikker på at Granger ikke har noget imod at vi bliver og leger lidt med hende, hun er sikkert ensom nu hvor Potter og Weasley har forladt hende…" Han smilede indforstået til Pansy.

"I har sikkert noget andet at tage jer til, og jeg skal af sted nu." Hun skyndte sig at gribe sin taske, uden at tænke på stilen der stadig lå på bordet, men for sent. Malfoy spærrede den nærmeste flugtvej, hun vendte hurtigt om for at finde en anden udvej, men hun var for langsom, Pansy nærmede sig med hastige skridt.

Hermione sukkede opgivende før hun gav slip på tasken, og trak så sin tryllestav frem fra gevandterne – hvorfor skulle alle opfører sig som nogle små fornærmede børn idag?

"Slap dog af Granger, hvorfor så pist lige pludselig?" Han trak længere hen i mod hende, mens at han hurtigt fandt sin tryllestav frem.

"Malfoy," Hun så forvirret over på Pansy der kom nærmere hende, "Bliv væk fra mig, eller jeg forvandler dig til en fritte!"

Han bukkede sig mens at han stadig så på hende, "Så gerne Granger" Han vendte samtalen mod Pansy.

"Pansy, vil du ikke eskortere Granger her hen, jeg syntes nemlig jeg vil give hende en lille forsmag på hvad der sker for mudderblods pjok når de hundser, eller forlanger ting af fuldblods magikere?"

Hun vendte sig hurtigt om mod Pansy og skulle til at afvæbne hende, men Pansy kom hende i forkøbet, "Expelliarmus" blev der råbt, og hun kunne mærke tryllestaven flyve ud af hendes hånd og uden for hendes rækkevidde.

Pansy så fjendtligt på hende mens hun køligt lagde tryllestaven mod hendes hals. "Gå!" forlangte hun.

Hermione tog modsigende et skridt frem mod Malfoy. Hun var ikke meget mere end fem meter fra ham nu, og det var hendes absolut max grænse.

"Videre mudderblo-"

"Frøken Granger! Frøken Granger hvor er du?" Hun kunne høre Pansy gispe højt ved lyden af madame Pince' stemme. "Jeg bliver nød til at lukke biblioteket ned nu, det er blevet for sent, frøken Granger, så svar mig dog!"

Hun stivende, og Hermione så sit snit til at flygte over til madame Pince før det var for sent.

Hun greb Pansy' tryllestav og trak den ud af hånden på hende, før at hun målrettet rettede den mod hende – uden nogle tanke for at Malfoy ville kunne finde på at blande sig.

"Slip den tryllestav Granger, du kan alligevel ikke udrette noget med den, for alvor." Hun vendte blikket mod Malfoy, og glemte i det sekund Pansy, som så lydløst hun kunne tog flugten ind imellem bogreolerne – uden sin tryllestav som Hermione stadig holdte i hånden.

"Jeg tror jeg tager chancen," Hun ombestemte sig dog, og skulle til at råbe efter madame Pince, men før hun nåede at gøre så, lavede Malfoy et hurtigt svip med tryllestaven og hvæsede imens "Ganelås"

Hermione kunne mærke hvordan hendes tunge pressede sig op mod hendes gane, hun prøvede – uden resultat – at råbe efter bibliotekaren alligevel, hun kunne mærke en svag kvælningsfornemmelse brede sig i kroppen.

"Hermione? Hermione Granger – hvor er det pigebarn dog henne?" Hun kunne hører madame Pince' små hæle klapre hen over gulvet som hun nærmede sig deres position.

"Ved Merlins skæg!" Han så sig om efter et skjulested, og det så ud som om et lys pludselig tændtes inden i ham. Hermione nåede ikke så langt i hendes tanker, før hun brutalt blev revet med af Malfoy. Hun prøvede at stå fast, men han var bare fysisk mere stærk end hende måtte hun irriteret erkende.

Han trak hende ned langs de forskellige bogreoler, før han stoppede og halede hende med sig ind ved en bogreol. Han pressede hende op af bog reolen, mens at han lod hænderne hvile på en hylde der sad over dem. Hun prøvede at skubbe ham væk fra sig, men blev stoppet af en hånd der lagde sig på hendes hals, og klemte til.

"Hvis du skriger, eller gør andet der får os afsløret, er du død, husk det mudderblod." Han så hende kort ind i øjnene, og hun nikkede svagt for at bekræfte at hun havde forstået. Han sukkede og lukkede øjnene. Hun kun ikke lade være med at kigge på ham, han havde de karakteristiske ariske træk, hvid hud, blond hår, og hvis man så hans øjne langt væk fra ville man sagtens kunne tro at de var blå. Hun smilede svagt, hun stod og sammenlignede ham med nogle mænd og kvinder som en diktater engang havde erklæret for 'rigtige' mennesker. Hun lod igen sine øjne falde på ham, håret var helt ødelagt – eller det ville han nok mene – hun syntes det klædte ham, de halvlange tjavsede totter som stak ud til alle sider, helt ustyrlige.

Hun fnøs irriteret over den situation hun stod i. Den opgave skulle have været afleveret om en uge, hun havde knoklet på den hele dagen for at gøre den perfekt, og nu havde han ødelagt den, den lille selvtilfredse fritte.

"Hermione Granger, det er din sidste chance for at nå ud af biblioteket, når jeg først er gået så er der ingen vej tilbage."

Hun kunne mærke angsten inden i sig, madame Pince måtte ikke forlade hende, ikke sammen med Malfoy, ikke sammen med Draco Malfoy, slytherins ukronede prins, forudbestemt dødsgardist, alle pigers drøm. Hun kunne mærke hvordan hun begyndte at skælve – en hel nat sammen med ham, alene i et bibliotek – hun langede en knytnæve ud som ramte ham på kæben, hun kunne hører hvordan han jamrede da den ramte, og fik et øjebliks déjà vu fra tredje år, men blev hurtigt brakt tilbage til nutiden da en lammer ramte hende i maven.

Hun gled stille ned af bogreolen indtil at hun sad på gulvet og holdte om sig selv.

"Granger endnu en gang er det lykkedes dig at bevise, hvilken sølle verden du kommer fra." Han så ned på hende, mens at han stille lod hånden køre frem og tilbage over kæben, hvor hun havde ramt ham.

"Du ved, det der kommer virkelig til at gøre ondt, men ikke nær så ondt som det kommer til at gøre på dig." Han løftede sigende det ene øjenbryn mens et smørret grin brede sig på hans læber.

Hun skar tænder ved smerten i maven, og trak intenst vejret imens at hun trodsigt så ham ind i øjnene. Hun kunne ikke kontrollere det der skete næst, hun opdagede bare en spytklat snegle sig ned af kinden på ham.

Han stirrede rasende på hende mens at han tørrede spytklatten væk fra ansigtet. "Granger Granger Granger…"

Endelig opfattede hun hvad det var hun havde gjort. Hun rullede sig sammen til en kugle for at beskytte sig selv mest muligt.

A/N Nå, hvad syntes I? Hm … det er kun første kapitel, så jeg kan nå at forbedre det til næste gang – hvis I fortæller mig om det! _ _*
- det er første gang nogensinde at jeg har skrevet en fanfic, så nogle råd, i ved, alt det der.