"Colby", sagde Mary og rejste sig op. "Jeg har resultaterne fra min analyse af.." "Det' bare super", afbrød Colby hende, imens han løsnede sit slips og smed det på gulvet ved siden af ham. Han stavlede usikkert til den ene side og støttede sig op af væggen. "Du er fuld", sagde Mary og lagde papirerne i sin hånd på bordet ved siden af hende. "Kom. Lad mig hjælpe dig ind i seng. Vi kan snakke om det i morgen". Colby viftede med hånden af hende og sagde snøvlende; "Jeg ik' fuld. Bare fået nogle små no'en…" Han forsøgte at gå hen mod hans soveværelsesdør på egen hånd men snublede fremad. Mary greb ham og var selv ved at falde under hans vægt. Langsomt fik hun møvet ham over til hans soveværelse og nærmest smed ham ned i hans seng. Colby gryntede let og protesterede. Mary satte sig ned på sengekanten og fik vejret. Hun gav sig til at tage Colbys sko af hans fødder. "Du burde gå…", mumlede Colby. "En pige som dig burde ik' være her med mig". Mary ignorerede hans fuldesnak og smed hans sko ned på gulvet. Colby møvede sig op, så han kom til at sidde lænet op ad væggen på hans seng. "Kom nu, Colby." sagde Mary. "Lig dig nu ned. Du har brug for at sove det her ud". Colby reagerede ikke men kiggede bare på hende. Langsomt løftede han hånden og aede Marys pandehår væk fra hendes ansigt og om bag hendes øre. Han holdt let hendes hoved i hans hånd og lod hans tommeltot køre hen over hendes kind. Mary sad helt stille og bevægede ikke en muskel. "Hvis bare du var lidt ældre", hviskede Colby. "Eller hvis du var lidt yngre", hviskede Mary tilbage. De sad længe og kiggede på hinanden. Ingen af dem bevægede sig ud af stedet. Langsomt lænede Colby sig frem mod Mary, imens hans øjne gled ned mod hendes mund. "Sig jeg skal stoppe", hviskede han næsten uhørligt. Mary sagde ingenting men blev siddende. Hun lænede sig hverken frem eller tilbage. Langsomt nærmede Colbys læber sig hendes og lige før de mødtes, stoppede Colby. Han blev ved med at kigge på hendes læber, afventende. Som om han bad om lov. Mary kunne ikke holde sig tilbage. Hun greb fat om Colbys hoved med begge hænder og tvang ham hen mod hende. Colbys hænder gled fra hendes ansigt ned mod hendes ryg, og han snurrede hende rundt, så hun lå ned på hans seng med ham ovenpå. "Sig jeg skal stoppe", mumlede han, imens han ivrigt kyssede og kærtegnede hende. Hendes hænder gled ned over hans muskuløse ryg ned på hans hofter. Colby rev sig væk fra Mary, hev skjorten af og lod atter hans læber finde hendes. Mary rystede let på hænderne, da hun kørte dem ned over Colbys bare mave. Colbys hænder gled ned over hendes krop, berørte let hendes bryster før de gled ned til bunden af hendes trøje og ind under den. Hans hænder gled op ad hendes krop igen under hendes trøje. "Sig jeg skal stoppe", hviskede han imellem kyssene. Den ene hånd nåede hendes venstre bryst mens den anden kærtegnede hendes mave. Langsomt begyndte Marys bluse at glide op over hendes mave og små alarmklokker begyndte at ringe i Marys hoved. Stop, for det gennem hendes hoved. Stop. Men intet ord kom over hendes læber. Hendes bluse var langsomt på vej over hendes bryster, og Mary mumlede en næsten uhørlig protest. Colby fortsatte, helt opslugt af det han havde gang i. Hans ben havde fanget hendes imellem hans, og Mary begyndte at vride sig mellem dem. Hendes hænder, der før havde gledet undersøgende hen over Colbys muskuløse overkrop, blev til knyttede hænder, der forsøgte at skubbe ham væk. Hun rev hendes mund væk fra hans og næsten råbte; "stop!", imens hun skubbede ham væk og af sig. Colby gled af hende og landede ved siden af hende på sengen med ryggen op mod muren. Mary hev sin bluse ned over hendes krop igen. Hun turde ikke kigge op på Colby. Hun bildte sig selv ind, at hvis hun ikke kiggede på ham, hvis de ikke fik øjenkontakt, så var det, der lige havde foregået imellem dem, aldrig sket. Det måtte ikke ske. Hvad i al verden havde de tænkt på? Ingenting. De havde ikke tænkt overhoved. Mary gav sig til at bide hårdt ned i hendes læbe. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun kunne mærke Colbys blik på hende. "Mary…", hviskede han stille og rakte lige så stille en hånd ud efter hende. Hun for af sengen væk fra ham. "Vi ses på kontoret i morgen", mumlede hun, imens hun for hen mod døråbningen og ud i Colbys stue. Hun samlede hurtigt sine papirer frem med resultaterne af hendes analyse, hev jakken på, som hun havde smidt hen over en lænestol og farerede hen mod hoveddøren. Hun smækkede døren efter sig og halvløb hen mod hendes bil.