Disclaimer: I do not own Harry Potter, I'm merely playing in the universe.

Justin stod længe og stirrede på ilden i den store kamin. Ved siden af ham sad Wilderon og gloede afventende op på ham.

Med en insisterende miauen puffede katten utålmodigt til Justins ben. Justin sukkede dybt og så ned på den store kat. "Ja ja, jeg skal nok!" sagde han og rystede opgivende på hovedet.

Han tog en håndfuld susepulver fra krukken ved siden af kaminen og vejede den lidt i hånden, inden han smed pulveret ind i ilden. Justin samlede Wilderon op og forsvandt i de grønne flammer.

En lang tur senere stod Justin i sine forældres stue. Han kunne ikke få sig selv til at sige barndomshjem – det gjorde for ondt, bragte for mange minder om hvad der ikke kom tilbage. Han bukkede sig og satte Wilderon ned på gulvet. Katten strøg straks hen til 'dens' sofa og rullede sig sammen som en uformelig, pelset pude.

Justin rettede sig op og stod ansigt til ansigt med sin mor. Hun lignede en, der ikke havde sovet i dagevis og hendes øjne var røde og forgrædte. Uden et ord slog hun armene om sin søn og knugede ham ind til sig. Justin lagde forsigtigt armene om den rystende kvinde og aede hende stilfærdigt på ryggen. Han kunne mærke, at hun græd. Med en dyb vejrtrækning kæmpede han for at stoppe sine egne tårer. Som om han ikke havde grædt nok, tilbage på skolen.

Justin så op og fik øje på sin far, der stod i døren. Faderens sært tomme, smertefulde blik var for meget for Justin. De tårer han havde kæmpet for at holde tilbage, begyndte lige så stille at rulle ned over hans kinder.

Et øjeblik efter mærkede Justin faderens stærke arme omkring sig, da han omfavnede dem begge. De blev stående sådan længe, forenet i en dyb, tavs sorg. Ingen af dem sagde noget og den eneste lyd der hørtes, var moderens dæmpede hulken mod Justins bryst.