Kapitel 1.
Tante Petunia's hemmelighed.
Harry kiggede på klokken. Den var kun 4, han skulle få endnu 3 timer til at gå, før tante petunia ville banke på hans dør, og be' ham om at stå op.
Han satte sig op. Han havde ikke sovet hele natten. Han havde brugt tiden til at tænke, hele sommeren havde han ikke fået et eneste brev fra Hermione eller Ron, det eneste brev han havde modtaget var et brev fra Dumbledore og det sædvanlige fra skolen.
I brevet fra dumbledore stod der:
Kære Harry Potter.
Jeg har taget mig den frihed at købe dine nye skolebøger, da jeg finder det mest sikkert at du bliver hos din Onkel og Tante.
Jeg beder dig ikke at stille nogle spørgsmål med ugler, grunden er ligemeget, jeg vil med glæde besvare dem når du kommer tilbage til skolen.Og jeg vil også bede dig om ikke at sende nogle ugler ud.
de venligeste sommerhilsner
Albus Dumbledore.
PS. Tillykke med fødselsdagen.
Harry havde været rasende da han modtog dette brev, men det nyttede ikke, han forstod Dumbledore alt for godt.
Derimod havde han forventet at Hermione eller Ron ville sende ham et brev, men dem havde han ikke hørt fra hele sommeren.
Harry gik hen til skrivebordet, han begyndte at pakke skolebøgerne ned i kufferten, nogle gange stoppede han, da han ikke ville have at Tante petunia skulle høre ham, men var dog sikker på at det var umuligt med Onkel vernon's snorken i baggrunden.
Han kiggede sig omkring, var der noget han havde glemt. Nej, alt var pakket.
Harry gik hen til sengen og satte sig ned. Klokken var halv 5. Han smed sig ned på sengen. Pluselig føltes en brændende smerte i panden, han kiggede sig omkring, det føltes som om nogle kiggede på ham. Men der var ingen. Smerten holdt op. Han kiggede hen på hedvig, som sad og sov. hedvig havde hele sommeren opført sig så underlig, men det var forståeligt, efter som han ikke havde haft noget at lave hele sommeren.
Inde fra Onkel vernon og Tante petunia's soveværelse, kunne Harry hører at Tante petunia var ved at stå op, han kunne hører at det var hende p.g.a at Onkel Vernon's snorken stadig lød. Harry kiggede igen på klokken. den var kvart i 5. Tante Petunia plejede altid at stå op præcis klokken 7. Harry lå lidt og lyttede. Der lød skridt på gangen. Pluselig bankede det på Harry's dør. Det var en stille banken. Ikke som Tante Petunia plejede. Harry gik hen til døren og åbnede den. Udenfor stod ganske rigtigt Tante Petunia.
''hvad vil du?'' spurgte Harry, det var det eneste han kunne finde på.
''jeg vil vise dig noget.'' Hendens ansigts udtryk så ud som hun havde set et spøgelse. ''denne vej.''
Harry gik med hende hen af gangen til lugen der førte op til loftet. Her stoppede hun og kiggede stift på Harry.
''åben den. Du er jo myndig.''
Harry kiggede spørgerne på Tante Petunia, han havde fået lov til at udøve magi i huset, hvilket de havde forbudt ham siden hans fødselsdag, hvor han var blevet myndig. Harry kigge nu op på lugen.
''kom nu. vi har ikke hele natten.''
Harry tænkte sig om, hvad var dette for noget, på den ene side ville han gerne åbne lugen, men på den anden side, hvad var det, der var der oppe. stille tog han tryllestaven op af lommen og mumlede stille -for ikke at vække Onkel Vernon- nogle ord.
lugen gik op. Tante Petunia skyndte sig at hive den gamle stige ned, hvorefter hun kravlede op af den. Harry kiggede op af stigen, Tante Petunia kiggede ned.
''kommer du.'' sagde hun stille og forsvandt ind i mørket.
Harry kravlede stille op af stigen. Han havde aldrig været oppe på loftet før, han vidste godt de havde et, men havde aldrig set nogle nærme sig det. Harry kiggede sig omkring, loftet var fyldt med en masse papkasser. Henne i det ene hjørne sad Tante Petunia i en lænestod, på gulvet foran hende stod en stor papkasse. Harry gik hen til hende, og satte sig i den rødelænestol ved siden af hendes.
''hvad er det?'' spurgte Harry og nikkede i retning af den store papkasse.
''dette er lily's gamle ting.''sagde hun med en stille stemme.''de lå ikke i dine forældres hus, nej, de lå på hendes gamle værelse.''
Harry kiggede på papkassen, Tante Petunia havde aldrig nævnt hendes mor, jo nogle få gange havde hun, men ikke ved navn.
''jeg tænkte at du gerne ville se dem, der er nogle intersante ting her i.''
''hvordan har du fået disse ting?''
''Dine bedsteforældre døde lidt før dine forældre, Lily havde haft et lille skænderi med dem. Hun kom ikke til begravelsen. Jeg tog sagerne her, uden at nogle opdagede det. Jeg ville give dem til Lily ved første lejlighed. Vi havde aftalt at jeg skulle komme over til dem, hun havde sagt at jeg bare skulle sige et kodeord -som jeg desværre ikke kan huske- så ville jeg kunne komme ind. Vernon vidste dengang intet om Lily's omgangs kreds -undskyld udtrykket-, han troede at jeg ville tage Dudley med til te hos mrs. Perley, Men da der var 2 dage til jeg skulle besøge dem...'' hun tørrede hendes øjne.''...døde de.''
Harry sad helt stille, han havde altid troet at Tante Petunia hadede hans mor, men efter hvad hun sagde, var det Onkel Vernon der hadede hans mor.
''Jeg troede at du hadede min mor?'' han ville ha' svar på hvordan det hele hang sammen, og skulle jo starte et sted.
''hadede? nej, det var en undskyldning for ikke at skulle snakke om hende.''
''hvorfor fortæller du mig dette?''
''jeg modtog et brev, harry. meget usædvanligt. det kom med en ugle...''
''en ugle...?''
''ja, fra Dumbledore....''
''dumbledore..?''
''ja, og hvis du hører mere, må du lade vær' med at afbryde...''Tante Petunia's øjne så irriteret ud.''Han skrev noget om alle de ting du havde lavet på skolen. Du er go' til at komme i problemmer, hva. Han skrev også at det var på tide at jeg fortalte dig sandheden, det var meget svært at holde dem hemmelige for dig, men det er mere svært at skulle fortælle dem.''
Harry prøvede at finde plads til alle de ting han lige havde hørt, lige nu kunne han virkelig bruge et mindekar.
''du er velkommen til at åbne kassen.'' sagde Tante Petunia med en sjældent smil.
Harry åbnede papkassen.Papkassen indeholdt en masse fotografier, bøger og andre ting. Harry synes især at fotografierne var intersante. Der var billeder af alle mulige mennesker, de fleste kendte Harry ikke. Harry tog et fotografi op af kassen, billedet forstillede en tyk dreng med noget lyst hår. Harry kunne ved første øjekast se hvem det var. Det var Ormehale. Harry kiggede rasende på billedet, mens han mumlede:''Han dræbte dem.''
Tante Petunia kiggede hen på Harry.''hvad sagde du?'' hendes blege ansigt så betydelig blegere ud nu.
''han dræbte dem. denne mand dræbte mine forældre.''
''Harry...je...jeg troede...det vil sige..jeg har da hørt...eller læst.. at de blev dræbt af du-ved-hvem...''
''hvad ved du til Voldemort?''
Nu skete der noget, Harry aldrig i sit liv havde troet ville ske, Tante Petunia sagde noget, harry aldrig troede at hun ville sige.
''sig ikke det navn...'' det så ud som hun ikke var helt klar over hvad hun lige havde sagt.
''hvad kender du til...du-ved-hvem.''
Tante Petunia's ansigt så meget skræmt ud.''Jeg ved det samme som du. Lily fortalte mig næsten alt om troldmands verden, hun lærte mig endda nogle numre.Som jeg ikke kan huske.''
nedenunder hørtes mumlen. Onkel Vernon var vågnet.
''jeg får denne papkasse sendt hen til hogwarts, skynd dig ned.''
Harry skulle lige til at smutte ned af trappen, da han kom i tanke om at han jo kunne Spektral Tranferens.
Harry var det næste øjeblik nede i dudley's ekstra værelse igen. Han kiggede på klokken, halv 7, nu ville Tante Petunia snart komme og banke på døren -igen. Og ganske rigtig, præcis klokken 7 lød en larmende banken på døren.
''kom så op knægt!''
Harry smilede, Tante Petunia var sig selv igen.
''kommer!''
Harry rejste sig op og gik hen til døren. Dette havde været en mærkelig nat. Han åbnede døren, og gik ned i køkkenet.
Tante Petunia's hemmelighed.
Harry kiggede på klokken. Den var kun 4, han skulle få endnu 3 timer til at gå, før tante petunia ville banke på hans dør, og be' ham om at stå op.
Han satte sig op. Han havde ikke sovet hele natten. Han havde brugt tiden til at tænke, hele sommeren havde han ikke fået et eneste brev fra Hermione eller Ron, det eneste brev han havde modtaget var et brev fra Dumbledore og det sædvanlige fra skolen.
I brevet fra dumbledore stod der:
Kære Harry Potter.
Jeg har taget mig den frihed at købe dine nye skolebøger, da jeg finder det mest sikkert at du bliver hos din Onkel og Tante.
Jeg beder dig ikke at stille nogle spørgsmål med ugler, grunden er ligemeget, jeg vil med glæde besvare dem når du kommer tilbage til skolen.Og jeg vil også bede dig om ikke at sende nogle ugler ud.
de venligeste sommerhilsner
Albus Dumbledore.
PS. Tillykke med fødselsdagen.
Harry havde været rasende da han modtog dette brev, men det nyttede ikke, han forstod Dumbledore alt for godt.
Derimod havde han forventet at Hermione eller Ron ville sende ham et brev, men dem havde han ikke hørt fra hele sommeren.
Harry gik hen til skrivebordet, han begyndte at pakke skolebøgerne ned i kufferten, nogle gange stoppede han, da han ikke ville have at Tante petunia skulle høre ham, men var dog sikker på at det var umuligt med Onkel vernon's snorken i baggrunden.
Han kiggede sig omkring, var der noget han havde glemt. Nej, alt var pakket.
Harry gik hen til sengen og satte sig ned. Klokken var halv 5. Han smed sig ned på sengen. Pluselig føltes en brændende smerte i panden, han kiggede sig omkring, det føltes som om nogle kiggede på ham. Men der var ingen. Smerten holdt op. Han kiggede hen på hedvig, som sad og sov. hedvig havde hele sommeren opført sig så underlig, men det var forståeligt, efter som han ikke havde haft noget at lave hele sommeren.
Inde fra Onkel vernon og Tante petunia's soveværelse, kunne Harry hører at Tante petunia var ved at stå op, han kunne hører at det var hende p.g.a at Onkel Vernon's snorken stadig lød. Harry kiggede igen på klokken. den var kvart i 5. Tante Petunia plejede altid at stå op præcis klokken 7. Harry lå lidt og lyttede. Der lød skridt på gangen. Pluselig bankede det på Harry's dør. Det var en stille banken. Ikke som Tante Petunia plejede. Harry gik hen til døren og åbnede den. Udenfor stod ganske rigtigt Tante Petunia.
''hvad vil du?'' spurgte Harry, det var det eneste han kunne finde på.
''jeg vil vise dig noget.'' Hendens ansigts udtryk så ud som hun havde set et spøgelse. ''denne vej.''
Harry gik med hende hen af gangen til lugen der førte op til loftet. Her stoppede hun og kiggede stift på Harry.
''åben den. Du er jo myndig.''
Harry kiggede spørgerne på Tante Petunia, han havde fået lov til at udøve magi i huset, hvilket de havde forbudt ham siden hans fødselsdag, hvor han var blevet myndig. Harry kigge nu op på lugen.
''kom nu. vi har ikke hele natten.''
Harry tænkte sig om, hvad var dette for noget, på den ene side ville han gerne åbne lugen, men på den anden side, hvad var det, der var der oppe. stille tog han tryllestaven op af lommen og mumlede stille -for ikke at vække Onkel Vernon- nogle ord.
lugen gik op. Tante Petunia skyndte sig at hive den gamle stige ned, hvorefter hun kravlede op af den. Harry kiggede op af stigen, Tante Petunia kiggede ned.
''kommer du.'' sagde hun stille og forsvandt ind i mørket.
Harry kravlede stille op af stigen. Han havde aldrig været oppe på loftet før, han vidste godt de havde et, men havde aldrig set nogle nærme sig det. Harry kiggede sig omkring, loftet var fyldt med en masse papkasser. Henne i det ene hjørne sad Tante Petunia i en lænestod, på gulvet foran hende stod en stor papkasse. Harry gik hen til hende, og satte sig i den rødelænestol ved siden af hendes.
''hvad er det?'' spurgte Harry og nikkede i retning af den store papkasse.
''dette er lily's gamle ting.''sagde hun med en stille stemme.''de lå ikke i dine forældres hus, nej, de lå på hendes gamle værelse.''
Harry kiggede på papkassen, Tante Petunia havde aldrig nævnt hendes mor, jo nogle få gange havde hun, men ikke ved navn.
''jeg tænkte at du gerne ville se dem, der er nogle intersante ting her i.''
''hvordan har du fået disse ting?''
''Dine bedsteforældre døde lidt før dine forældre, Lily havde haft et lille skænderi med dem. Hun kom ikke til begravelsen. Jeg tog sagerne her, uden at nogle opdagede det. Jeg ville give dem til Lily ved første lejlighed. Vi havde aftalt at jeg skulle komme over til dem, hun havde sagt at jeg bare skulle sige et kodeord -som jeg desværre ikke kan huske- så ville jeg kunne komme ind. Vernon vidste dengang intet om Lily's omgangs kreds -undskyld udtrykket-, han troede at jeg ville tage Dudley med til te hos mrs. Perley, Men da der var 2 dage til jeg skulle besøge dem...'' hun tørrede hendes øjne.''...døde de.''
Harry sad helt stille, han havde altid troet at Tante Petunia hadede hans mor, men efter hvad hun sagde, var det Onkel Vernon der hadede hans mor.
''Jeg troede at du hadede min mor?'' han ville ha' svar på hvordan det hele hang sammen, og skulle jo starte et sted.
''hadede? nej, det var en undskyldning for ikke at skulle snakke om hende.''
''hvorfor fortæller du mig dette?''
''jeg modtog et brev, harry. meget usædvanligt. det kom med en ugle...''
''en ugle...?''
''ja, fra Dumbledore....''
''dumbledore..?''
''ja, og hvis du hører mere, må du lade vær' med at afbryde...''Tante Petunia's øjne så irriteret ud.''Han skrev noget om alle de ting du havde lavet på skolen. Du er go' til at komme i problemmer, hva. Han skrev også at det var på tide at jeg fortalte dig sandheden, det var meget svært at holde dem hemmelige for dig, men det er mere svært at skulle fortælle dem.''
Harry prøvede at finde plads til alle de ting han lige havde hørt, lige nu kunne han virkelig bruge et mindekar.
''du er velkommen til at åbne kassen.'' sagde Tante Petunia med en sjældent smil.
Harry åbnede papkassen.Papkassen indeholdt en masse fotografier, bøger og andre ting. Harry synes især at fotografierne var intersante. Der var billeder af alle mulige mennesker, de fleste kendte Harry ikke. Harry tog et fotografi op af kassen, billedet forstillede en tyk dreng med noget lyst hår. Harry kunne ved første øjekast se hvem det var. Det var Ormehale. Harry kiggede rasende på billedet, mens han mumlede:''Han dræbte dem.''
Tante Petunia kiggede hen på Harry.''hvad sagde du?'' hendes blege ansigt så betydelig blegere ud nu.
''han dræbte dem. denne mand dræbte mine forældre.''
''Harry...je...jeg troede...det vil sige..jeg har da hørt...eller læst.. at de blev dræbt af du-ved-hvem...''
''hvad ved du til Voldemort?''
Nu skete der noget, Harry aldrig i sit liv havde troet ville ske, Tante Petunia sagde noget, harry aldrig troede at hun ville sige.
''sig ikke det navn...'' det så ud som hun ikke var helt klar over hvad hun lige havde sagt.
''hvad kender du til...du-ved-hvem.''
Tante Petunia's ansigt så meget skræmt ud.''Jeg ved det samme som du. Lily fortalte mig næsten alt om troldmands verden, hun lærte mig endda nogle numre.Som jeg ikke kan huske.''
nedenunder hørtes mumlen. Onkel Vernon var vågnet.
''jeg får denne papkasse sendt hen til hogwarts, skynd dig ned.''
Harry skulle lige til at smutte ned af trappen, da han kom i tanke om at han jo kunne Spektral Tranferens.
Harry var det næste øjeblik nede i dudley's ekstra værelse igen. Han kiggede på klokken, halv 7, nu ville Tante Petunia snart komme og banke på døren -igen. Og ganske rigtig, præcis klokken 7 lød en larmende banken på døren.
''kom så op knægt!''
Harry smilede, Tante Petunia var sig selv igen.
''kommer!''
Harry rejste sig op og gik hen til døren. Dette havde været en mærkelig nat. Han åbnede døren, og gik ned i køkkenet.