Skriftordbog:

Hvis de taler med almindelig skrift, er samtalen på engelsk som "NARUTO, din IDEOT!"

Hvis de taler med kursiv skrift, forgår snakken på japansk som "Hej Sasuke-kun!"

Hvis der kommer noget kursiv inde i teksten er det deres tanker du får indblik i.

"Hogawas?"

"Nej Naruto, HOGWARTS, for guds skyld! Hvor mange gange er jeg nød til at gentage det?" spurgte Tsunade irritabelt, mens hun betragtede den højrystede teenager foran hende. "ti stykker må være nok!" lo Naruto.
hans lyse hår strittede ad sædvane til alle sider, og de blå øjne lyste fornøjede, som de altid gjorde når han var ved at bringe Tsunade ud af fatning. Han elskede at drille hokagen, på trods af den evige respekt han havde for kvinden. Og hun turde jo heller ikke flippe ud på ham her, med 2 andre personer stående omkring dem. vel? Det kunne hun da ikke finde på, men.. En kuldegysning gennemrystede Naruto, da han så et ildevarslende glimt i Tsunades øjne, og han besluttede sig for at være på den sikre side og ikke gøre sig selv til yderligere provokation for Tsunade. "Om forladelse Tsunade-sama" sagde han helhjertet og bukkede undskyldende hovedet. Tsunade smilede roligt. Det var simpelthen umuligt at være vred på den 15 årige dreng ret længe ad gangen, så hun ville ikke engang forsøge. I stedet vendte hun opmærksomheden på de to andre unge mennesker, der stod på hver side af Naruto. Pigen på den blondes venstre side, havde skulderkolt lyserødt hår, og i hendes milde ansigt lyste et par grønne øjne. Til højre for Naruto, betragtede en bleg dreng med bagud strittende sorte lokker og helt sorte øjne hokagen. Hans blik var alvorligt, men ikke ligegyldigt og koldt som det havde været blot få år før, da han drog afsted til Orochimaru. Han var vendt hjem igen, og blevet en hel anden. Alt mellem Sasuke, Sakura og Naruto var blevet vendt op og ned, og det var til det bedre. Sasuke havde savnet de to andre, hans venner, og nu hvor han var endelig var hjemme (han var vendt tilbage et halvt år før) ville han sørge for aldrig igen at spolere det venskab de havde fået. Det venskab der var blevet så meget mere kosbart for dem alle tre. Naruto og Sakura var glade for forandringerne, for selvom de altid havde holdt af Sasuke, foretrak de nu denne nye, venlige Sasuke, med det stille, men velmente smil der ofte viste sig på hans ansigt og klædte ham så godt. Kort sagt, en ny Sasuke. Dog havde han stadig tendens til at kaste dræberblikke på folk der satte sig imod ham eller på anden måde vækkede hans vrede, men det havde folk vænnet sig til og accepteret, at sådan var Sasuke bare.

Alle tre teenagere, selv Naruto, var blevet modne. Han var blevet mere seriøs, og holdt op med at skabe sig som et lille barn(ja, altså for det meste). Sakura var blevet venligere og var begyndt at tage missioner og træning langt mere intensivt – hun var en stærk og modig medicin konuichi, som næsten kunne måle sig med Naruto og Sasuke, hvilket ikke sagde så lidt da de begge var ejere af hver sine særlige evner, Naruto i form af demonræven der var forsejlet i hans mave og Sasuke, hvis magiske sejl i nakken gav ham store men utilregnelige krafter. Heldigvis var han i stand til at styre dem.

Tsunade fortsatte: "Nå som jeg var ved at sige: i tre skal til Hogawas- nej, Hogwarts som ligger i England, for at beskytte slottet og dets beboere mod nogle såkaldte dødsgardister, som står under en troldmand ved navn Lord Voldemort. Skolens rektor, Dumbledore er bekymret for elevernes sikkerhed, især en, ved navn Harry Potter, så ham vil jeg have jer til at holde øje med. Ingen må kende jeres rigtige identit som ninja, så derfor vil i gå undercover som udvekslingsstudenter der er kommet til Hogwarts for at studere fremmed magi. I vil få udleveret de fornødne magiske genstande på skolen. Jeg stoler på i kan klare missionen, der vil tage et år præcist, fra skoleårets start til slutning. Her har i jeres mission i detaljer, en til jer hver. Tag hjem, læs den, også du Naruto!"

"Jaja" surmulede Naruto – han havde for vane ikke at forhøre sig yderligere om sine missioner, og bare tage dem som de kom, hvilket kunne blive fatalt. "Godt så. I tager afsted i morgen tidligt. Se at få pakket. Noget i gerne vil sige før i går? Der er trods alt et år til vi ses igen"

De tre jouniner nikkede fuldkomment synkront, og så så overrasket på hinanden før de hver sagde deres til Tsunade:

"Pas godt på Konoha Tsunade-baa-sama" (Naruto)

"Og på dig selv Tsunade-sama" (Sakura)

"Ha' det godt.." (Sasuke)

Tsunade smilede "Farvel børn. Tag god vare på jer selv. Jeg skulle gerne have jer hjem i hele stykker igen. Giv Dumbledore mine varmeste hilsner"

De tre gengældte smilet og forsvandt så ud af døren. Tsunade så efter dem og lænede sig så tilbage i stolen, idet en ung sorthåret pige kom ind ad den samme indgang som de andre lige havde benyttet med en lille gris i armene. Hun havde et sørgmodigt smil på læberne. Hun sagde: "Det bliver så sidste gang vi ser dem.. Jeg vil savne dem"

"Ja" Tsunade så væk med en lille tåre trillende ned af kinden "Også jeg Shizune. Også jeg"