Okay, endnu en dansk ting fra mig, denne gang blot en random mere-eller-mindre-drabble. Kan ikke sige hvad der skabte tanken, men hørte på 'Not one of us' da ideen kom, så det er nok grunden.

Disclaimer (for jeg kan sgu ikk det danske ord): Jeg eger ingen karaktere i denne historie - de tilhører alle Hetalia og dermed Himaruya (I own no characters in the story - they all belong to Hetalia and thereby Himaruya).

Jeg ser så meget. Blod, død, ødelæggelse… det er, hvad jeg ser, her. Fra toppen af mine bjerge ser jeg Europa fra ende til anden.

For mine fødder ligger krig. Blot endnu et træk i magtens spil, endnu et slag skak i kampen for jordmæssig vækst. Alle spiller dette spil – alle. Hvis ikke som spilleren, så som brikker. Konger, løbere, tårne… bønder. Dine allierede er på brættet, klar til at blive rykket, og dine undersåtter står på plads, klar til at blive ofret. Og så er det blot din hånd, der tager valget.

Et spil er ikke simpelt. Nogle gange ændrer brikkerne farve. Hesten bliver sort, og er endnu så tæt, at kongen er truet. Andre gange lider brikken under indre stridigheder og falder fra af sig selv, smelter væk fra brættet og forsvinder i det større spil. Eller en magtfuld bonde rykkes op og bliver en dronning, som Ungarn gjorde ved at tage Roderichs hånd.

Alle spiller. Din brik er ikke fastlagt. Alt kan ske mellem de sort-hvide felter.

Tsk. Alle spiller. Hvert land i Europa har en plads. Alle andre end jeg.

Selv med spyd i hånd, når jeg har vandret fra bjergene til marker og skove, selv når jeg er på forreste række og kan høre Frankrigs ordrer bag mig, selv med mit folk ved min side i kamp for en fremmed magt, er jeg ikke med. Tjo… en bonde, måske. En bonde, der rykker sig uafhængigt. En bonde, der er farvet grå. En bonde, der står klinet fast til brættet indtil det øjeblik, hvor den ikke gider mere. Det er penge, jeg vil have. Magten er jeres at slås om, så længe udbyttet ender i mine lommer.

Jeg er ikke med. Hvis jeg ønsker, kan jeg vandrer ind på brættet under spillet, vælge en side og tage min allerede fastlagte andel efter kampene, uafhængig af tab og sejr. Hvis der nogensinde er nogen, der vover at slå brættet op foran mit skød og forlanger en kamp, smider jeg brættet til side og sender min kniv mod deres strube. Mit hjem er mit, og jeg beholder det. Mit hus er mit, og hvis du vover at overveje at trænge ind, skal du forvente modstand – men kun så længe du forsøger at invadere. Kun så længe, at du forsøger at tvinge mig til at blive en del af den maskerade, som resten af Europa lykkeligt deltager i. Så kommer du på min liste over tåber, jeg ville ønske verdenen foruden – men der findes I alle jo allerede.

Men jeg slår ikke igen. Hvis du holder dig fra mig – så holder jeg mit land, mit folk, fra dig.

Spillet er kompliceret. Jeg ser trækkene mellem magtfuld nabo og magtfuld nabo, betragter, hvorledes de kæmper og bliver bekæmpet. Riger rejser sig og falder, mens jeg selv sidder her og beskuer. Jeg er ikke en del af det, af dette blodige spil, der efterlader byer og skove nedbrændt, ødelægger høstudbyttet år efter år og stjæler sønner og fædre for aldrig at give dem tilbage.

Jeg er ikke en af jer. Jeg skiller mig ud. Jeg er anderledes – forkert. Jeg vandrer ikke over fremmede lande og lægger ikke hele folk for mine fødder. Jeg tvinger ikke tusinder af mennesker i knæ, og jeg fanger ikke lande i mine hule hænder. Jeg dræber ikke for at vokse – jeg knuser ikke for at tæmme.

Men jeg er heller ikke en af de svage. Jeg dukker ikke nakken. Jeg bliver ikke kuet, lader ikke en fremmed styre, hvad der er mit. Jeg er ikke underdanig, jeg lever ikke en tilværelse fyldt med det hadefulde ønske at tage magthaverens plads og jeg ønsker ikke at vokse fra bonde til konge. Det er heller ikke her, at min rolle kan findes – hvis den da kan findes noget sted.

Jeg hverken træder eller bliver betrådt.

Jeg er hverken magtfuld eller svag.

Og jeg er ikke en af jer.

For jeg spiller ikke spillet.

Værsågo'. Kommer nok ikke så meget mere fra mig i et stykke tid - i hvert fald ikke på dansk. Det skal dog siges, at der måske kommer nogle efterfølgere, der højest sandsynligt har noget med denne del at gøre, på trods af at den står alene - altså, samme setting, samme person. Bare, så I var klar over det, i det tilfælde at I skulle være interesserede... Pfft, jeg håber for meget.

Enjoy in joy! ^^