Kære læsere og veninder!
Som jeg lovede på gSm kommer her mit lille Juleeventyr - Matilde, du får også din special request når jeg får tid og overskud.

Glædelig 1. adventssøndag 2012! Jeg holder af jer! *love*

Det er blevet december igen på Hogwarts, og som altid er der gået jul i den. De spidse hatte er skiftet ud med nissehuer, der hænger mistelten på taktiske steder, og der står endnu et år juletræer i spisesalen. Det er smukt, det må hun indrømme, men hun føler det ikke rigtig. Draco har som altid gang i et eller andet lusk, og hun sidder for det meste selv med næsen begravet i bøgerne. Så selv om julen nærmer sig er alt som det plejer. I hvert fald for Summer. Lektierne skal stadig laves, og med snuden i dette års eliksirbog kradser hun sine lektier ned. Professor Snapes timer er der heldigvis ikke gået jul i, og det er lidt en lettelse for hende. Et eller andet sted er det bare for meget. Hun ved ikke rigtig hvad det er der gør det. Draco opholder sig tit omkring misteltenen, men han og Pansy har også længe gået og kysset i krogene. Ja ja, for hende selv er der nu så meget andet der er vigtigere end drenge. Hun ser op fra sine lektier, og det går op for hende at klokken allerede er langt mere end hun havde regnet med.

"Typisk."
Hun pakker sine lektier sammen, og smiler så lidt for sig selv. Det er første tegn på sindssyge at man begynder at tale med sig selv, sagde hendes mor en gang. Hun ryster tanken af sig mens hun lægger sine ting på plads, og hiver så en trøje over hovedet. Det kan godt være de er inden døre, men fra hendes vindue kan hun godt mærke hvordan det kolde vand mod ruden sænker temperaturen i hendes soveværelse. De lange støvler får hun hurtigt hevet på, og med de klik der sådan følger med hendes fodtøj, men hun er vant til lyden, og det må de fleste andre også snart være. Krypten er overraskende tom, hvilket får hende til at være ligeglad med de mistelten der hænger forskellige steder – efterhånden har hun allerede luret hvor de hænger, og hun går i sine egne tanker, ind til hun støder ind i noget. Eller, støder ind i er så meget sagt, og hun gyser.
"Åh, er det dig!"
Hun ved ikke rigtig hvad hun ellers skal sige, når hun nu står ansigt til.. tåge? Med Den Blodige Baron, men han griner bare af hende.
"Og glædelig jul til dig også, frøken Black."
"I lige måde Hr."
Han forsvinder igen ind gennem en væg lige så hurtigt som han dukkede op. Hvis selv han er i julestemning er der virkelig noget der må være galt med hende. Hun ser på sit armbåndsur. Hvis hun vil have mad må hun hellere til at skynde sig, og hun drejer ned af en ikke særlig benyttet gang, men den er en genvej, og hurtigt kommer hun op i indgangshallen. De fleste er på vej ud af salen ser det ud til, men hun bevæger sig alligevel derhen. Det var ikke for at være social at hun kom op fra sit gemmested i mørket, som en hver anden flagermus fra krypten, nej, det var for at spise, med eller uden selskab. Hun går ind i salen, og endnu en gang overrasker julestemningen hende. Det er lidt kvalmende når man ikke selv er i stemningen, og i stilhed sætter hun sig ved bordet. Maden passer også til temaet. Hun sukker for sig selv. Brunede kartofler, rødkål, and, almindelige kartofler, sveskefyld fra anden, flæskesteg, æbleflæsk. Der er ikke det der mangler, men hun har egentlig bare lyst til en pastasalat med kyllingestykker. Der bliver åbenbart ikke taget hensyn til dem der ikke er klar på julen, men hun er nødt til at spise. Hun fisker et par kartofler og et stykke andebryst over på sin tallerken, men holder sig fra sovsen. Det hele er så fedt. I stedet tager hun lidt af fyldet fra anden, og mens hun spiser vandrer blikket rundt i salen. Hun er den eneste ved deres bord, men det er ikke noget der overrasker hende. Folk er vel ude og kaste snebolde efter nogen, eller går med andre løjer, og selv det orker hun egentlig ikke.
Fortsat vandrer blikket rundt mens hun spiser i et dovent tempo, bare for at holde sin plads hernede. Hendes blik drejer sig mod Gryffindor-bordet og til en skikkelse alle kender. Selveste Drengen Der Levede Længe Nok Til At Spise Aftensmad Alene. Hun smiler lidt for sig selv, som hun sidder der med blikket rettet mod Harry Potter, og som så mange andre gange går hendes tanker på langfart. Man skulle tro der sad en lille hippogriff i hendes hoved og spredte hendes tanker på må og få nogle gange, og denne gang er det Potter der tager sig en tur på hendes mentale hippogriff.
Det har tit undret hende at Draco altid skal stå i vejen for ham, men nærmere er hun ikke kommet et forhold til Potter. De har timer sammen, ja, men hun behandler ham som en her anden hun ikke ligefrem har noget at snakke om med. Hun fugter let sine læber, og overraskende nok bliver hendes blik nu mødt af hans, men han ser ikke ligefrem begejstret ud. Hun ser væk igen. Det undrer hende ikke. Hun er vel billedet på alt ondt. Slytherin, officielt supporter af Mørkets Herre for slet ikke at nævne at hun er Dracos bedste og nærmeste veninde. At hun sådan kigger på ham kan vel kun være et tegn på at der er et eller andet i gang. Men hun smiler i stedet til ham og ser så ned i sin mad. Så meget for at se sig nysgerrigt omkring. Hun sniger sig til endnu et kik efter at have tygget af munden, og denne gang er hans blik ikke rettet mod hende. Som så mange gange før pirres hendes nysgerrighed. Hvorfor sidder han der alene og spiser? Plejer han ikke at have sin ginger-ven og hende med det store hår ved sin side? Køn pige egentlig, men de ville nok aldrig have noget at snakke om. Eller, ved nærmere eftertanke er de nok skolens største læseheste.
Da Potter rejser sig har hun stadig blikket rettet mod ham, og et eller andet får hende til at tænke tanken at det kunne være interessant at følge efter ham. Hun vrikker sine støvler af og tager dem i hånden, og er lige nu glad for sine uldsokker, og så sniger hun sig ellers ud af salen da han er kommet et tilpas stykke fra døren. Hvorfor skal han også gå udenfor? Hun følger fortsat efter ham, og hopper igen i sine støvler når det nu ikke kan høres at hun er i høje hæle ude i sneen. Det er også allerede blevet mørkt. En der er klædt i gråt som hende selv vil han vel ikke se.
Da han drejer om et af slottets mange hjørner venter hun igen lidt, og hun sniger sig så igen med rundt, og til sin store forskrækkelse står hun ansigt til ansigt med Harry Potter.
"Jeg vidste det! Hvad har i nu gang i?"
"Hey! Ro på!"
Hun tager hænderne frem for at vise at hun ikke har sin stav i hånden. Det ser faktisk ud til at hun har glemt den i sin kappe på værelset, men det behøver han ikke at få at vide.
"Hvad vil du?"
Hun fugter sin læbe, og blinker da hun får et snefnug i øjet. Ja, hvad laver hun egentlig? Følger efter drengen med arret, uden den store grund, andet end nysgerrighed. Summer sukker svagt og ser på hans duggede briller.
"Du ville jo ikke tro på mig alligevel, vel?"
En knejsen med nakken fra Potters side siger hende at hun har ret, og hun holder stadig hænderne i skulderhøjde.
"Tag du bare hænderne ned.. Og så vil jeg også have et svar."
Hun skraber lidt med foden i sneen for at vinde tid, men da han skubber brillerne op for at se på hende føler hun alligevel at hun er nødt til at sige et eller andet.
"Men det lyder åndssvagt."
"Prøv mig."
Hun ser ham nu i øjnene, og hun ryster så på hovedet. Det er lidt noget rod det her.
"Hvorfor lammer du mig ikke bare, og så er det overstået?"
"Fordi.. Ja, godt spørgsmål. Hvorfor gjorde du ikke det samme?"
Hun kan ikke helt lade være med at grine en smule af den besked. Ja.. Hvorfor var hun overhovedet ikke forberedt på den slags? Han kan gøre hvad som helst nu når hun er forsvarsløs.
"Jeg var nysgerrig?"
"Jeg tvivler på det er det hele.."
"Du sagde jeg skulle prøve dig.. Jeg var skam bare nysgerrig. Det hænder."
"Lad mig lige høre den igen. Du fulgte efter mig, uden noget egentligt motiv? Malfoy har ikke bedt dig om det her?"
Hun fnyser lidt, og endnu en gang begynder hun at grine, trods situationen. Hun gnider lidt hendes kolde hænder mod hinanden og ryster på hovedet af ham.
"Jeg er udmærket i stand til at handle på egne vegne. Jeg er hans veninde, ikke en bodyguard som Vincent og Gregory."
Hun ser trodsigt på ham, og noget siger hende at han giver hende ret.
"Hvorfor skulle jeg tro på at du ikke gør mig noget så snart jeg vender ryggen til dig?"
"Som du selv sagde, så ville jeg have gjort noget nu hvis det var en del af mit program. Det er det ikke."
Igen smiler hun af ham. Så længe han ikke ved at hun er ubevæbnet er det muligt at det her vil gå bare nogenlunde.
"Hvad forventede du at finde, ved sådan at følge efter mig?"
"Ja, du byder vel næppe på et varmt krus ingefærøl.. Er det her et krydsforhør?"
Nu begynder Harry også at grine, og det virker til at stemningen er lettet lidt. Hun smiler selv, og ryster lidt på hovedet af ham. Hvor er han dog naiv. Hun ville ønske at hun havde det ligesådan nogle gange. Han lader sin stav sænke, og hendes blik fanger igen hans.
"Nej.. Du er ikke så slem som jeg forventede.."
"Wauw.. Får jeg en præmie nu? Nej, men altså. Selv på Gryffindor skuer i hunden på hårene."
"Det er svært ikke at gøre når du sådan er Draco Malfoys veninde. Hvad var det.. Black?"
Hun nikker svagt af ham, og fugter sine kolde læber. Han er nu ikke så slem. Det går op for hende at hun lige har lavet præcis samme analyse af ham som han har af hende, og hun smiler til ham.
"Summer Black, ja.. Men jeg må indrømme at jeg heller ikke har gået og tænkt de kønneste tanker om dig. Det skyldes måske at vi kommer i forskellige kredse."
Det kommer ud langt mere snobbet end hvad planen var, og hun kan se på ham at han ikke rigtig ved hvad han skal svare til det.
"Det jeg mente var bare at.. Tja, jeg er på Slytherin og du er på Gryffindor.. Der er vel for meget der gør at vi nok ikke ligefrem har en venlig samtale."
"Ah. Ja, det kommer vel ikke bag på nogen."
"Næh.. Og nu står vi her ude i sneen efter at have kendt hinanden i over 5 år, og det er første gang vi fører en samtale på over 5 ord."
Hun bider sig lidt i læben. Det er sært at stå her og snakke med ham, det vil hun gerne indrømme, og hun griner så.
"- Men, hvis du lover ikke at sige noget til nogen skal jeg nok gøre det samme."
Harry griner nu igen, og han ryster på hovedet af hende.
"Der er vidst ikke nogen chance for at jeg skulle sladre om den her samtale. Men, må jeg spørge dig om noget? Uden at få et humoristisk svar der viger uden om."
Hun hæver lidt et bryn af ham og smiler så.
"Prøv mig."
Måske er det flabet, men han brugte selv de samme ord tidligere, og det var simpelthen for fristende til at hun kunne lade være med at genanvende dem. Det er måske meget typisk hendes kollegium at vende og dreje andres ord, men det gør det ikke mindre sjovt, at de sådan har hver deres bagland.
"Du er virkelig ikke særlig seriøs er du?"
"Er det dit spørgsmål?"
"Nej, hold nu op.."
Hun smiler af ham og ser ham igen i øjnene.
"Okay da.. Fyr løs."
"Jeg har nok et par stykker, nu når det bare er os to."
"Hvis det tager lang tid vil jeg gerne ind i varmen. Jeg er simpelthen ved at fryse mine fingre af."
"Hmm.. Det er der noget om. Kom da med så.. Der skulle være en dør her et sted."
"Slæber du mig nu med på hvad end du var ved at rode dig ud i?"
Harry griner igen, og fumler på muren efter et håndtag, går hun da ud fra. Selv står hun bare og ryster af kulde, og hiver sin cardigan tættere om sig.
"Nej.. Jeg havde set dig da jeg gik ud.."
"Så du løj for mig? Skulle i ikke være så fantastiske og ærlige, og alt muligt på Gryffindor?"
"Ha-ha. Måske.. Hvad ved du også om det?"
"Åh, langt mere end du tror."
Harry får fat i et håndtag, og det der lignede murværk skifter nu farve til en eller anden træsort. Der ser faktisk ikke så slemt ud, hvor han lukker op til. En gang, der ikke er oplyst, men der er mulighed for det med de fakler der hænger på væggene.
"Er det her du slæber alle dine dates hen? I så fald synes jeg du skulle finde på noget nyt. Det her er ikke ligefrem charmerende."
Harry vender sig om og ser på hende, og hun står og stamper lidt for at holde varmen.
"Nah.. Skynd dig ind inden du fryser til."
Hun skynder sig lettet forbi ham og ind i den underlige gang, og da han lukker døren efter dem sukker hun tilfredst. Der er langt varmere herinde. Temperaturen er vel steget med en fem til ti grader og hun ser så rundt. Der er ikke rigtig nogen steder at sidde, og gangen ser ud til at fortsætte ned mod krypten, hvis hun skulle komme med et bud. Det er dog en af de behageligere gange. Det ville faktisk ikke undre hende hvis den her endte dernede et sted. Hun har ikke fået kigget alle gange i gennem, og det er stort set også umuligt.
Hun ser så tilbage på Harry, og læner sig op af væggen, inden hun glider sig ned at sidde på gulvet.
"Lad mig gætte. Det her handler enten om min familie, eller også er det om Draco, er det rigtigt?"
Harry nikker, og sætter sig selv op af væggen over for hende, og hun smiler igen til ham. Det er egentlig utroligt som de kan sidde her. Men så igen, han er ikke ligefrem en trussel mod hende, og hun har ingen planer om at gøre ham noget, så længe han holder sig på sin banehalvdel.
"Hvis jeg må ville jeg gerne høre lidt om dit forhold til begge dele."
Hun nikker for sig selv. Draco er en ting at snakke om, og hun ville ikke udlevere ham, men det virker som om det er noget andet han søger, og hun tænker på sin familie.
"Mit familieforhold er avanceret. Er der noget særligt du vil grave i?"
Hendes blik flakker lidt, men hun har på fornemmelsen hvem det er ham vil ind på.
"Min gudfar. Kender du ham?"
Så havde hun ret. Hun nikker svagt af Harry, og ser lige på ham og hans briller der ser ud som om duggen er ved at forsvinde, og hun smiler så.
"Kender og kender. Men ja. Han er ikke direkte min onkel, og jeg har ikke haft meget forbindelse til ham, for det er et skummelt sted at besøge nogen, Azkaban. Noget bestemt du vil vide?"
Hun ville egentlig ønske at hun ikke havde mistet kontakten med ham, og tanken om at han sådan er kriminel og ligner resten af familien med sin tilslutning til Mørkets Herre har undret hende, men der er ikke rigtig noget hun sådan kan grave i. Ellers havde hun gjort det for længst.
"Tror du på at han.. Var medvirkende til at slå mine forældre ihjel?"
Hun hæver overrasket brynene over Harrys direkte spørgsmål, og denne gang har hun ikke nogen spydige kommentarer.
"Jeg ville ønske at jeg vidste noget. Men, han er din gudfar. Det ville undre mig. De to gange jeg har set ham synes jeg ikke han virkede som en der kunne finde på den slags. Jeg ved det ikke Harry, jeg ved det virkelig ikke. Men jeg har mine tvivl."
Hun kan se på Harry at hendes ord overrasker ham, men det er hendes analyse af hele situationen. Lucius, Narcissa eller de andre som hun ved er tidligere dødsgardister eller tilhængere i den retning har aldrig talt varmt om ham, så noget siger hende at det ikke er ham man kan skyde skylden på.
"Du taler overraskende pænt om ham. Alle tror han er en af de mest kriminelle og dødsgardist."
Hun studser lidt over hans ordvalg, og kniber øjnene sammen.
"Tror, siger du?"
Han ser på hende, og hun har endnu en gang ramt plet med sine ord.
"Du er skarp.."
"Ha-ha. Nå, det var vel på tide at du fik lov til at drille, og ikke omvendt. Men det lyder til der er noget du ved som jeg ikke ved."
Harry rejser sig op, og det får også Summer til at rejse sig op og børste sine støvler af for rester af sne der ikke helt er smeltet endnu.
"Kan vi ikke tage den en anden gang?"
"Du stoler ikke på mig, gør du," spørger Summer med et bryn hævet, og et drilsk smil på læben.
"Er det så overraskende," siger Harry, og hun griner så og ryster på hovedet.
"Nej, ikke ligefrem.. Du ville også spørge til Draco?"
Harry ser igen lige på hende, og denne gang kan hun ikke tyde hans mine, hvilket irriterer hende.
"Hvad er dealen egentlig med jer to?"
"Jeg betragter ham som min bror," siger Summer og sukker inden hun fortsætter. "Hans familie er hvad jeg har, og jeg sætter utrolig stor pris på dem. Du af alle må da forstå. Jeg ved det godt, jeg har en mor, og min far er derude et sted, men det er Malfoy-familien der har taget sig af mig gennem alle årene, ikke min mor der kun vil ses med mig hvis det er taktisk belejligt for hende."
Hun ryster på hovedet og ser på Harry, og noget siger hende at han har fået det svar han fiskede efter.
"Det lyder rart. Med en familie, på den måde."
Hun nikker lidt af ham. De har måske mere til fælles end hun lige gik og troede. Hun har da en familie, men det er ikke hendes egen, som sådan.
"Det er det også. Hvad med dig? Jeg har hørt så mange historier, den ene mere underlig end den anden. Jeg går ud fra at du er forældreløs, men efter det er historien ås forskelig efter hvem der fortæller den. Nogen siger at du er den næste Mørkets Herre, men det tvivler jeg på. Hvad med familien? Er der nogen at komme hjem til?"
"Hmm.. Ron og hans familie er vel det tætteste jeg kommer på noget lignende," siger han, og hun kan se hvordan han bliver usikker på sig selv.
"Det er også rart. Bare der er nogen. Blodets bånd, det er noget opreklameret fis."
"Det havde jeg aldrig troet jeg skulle høre fra dig," siger Harry, og hun kan ikke lade være med at smile af ham.
"Nej, jeg er fuld af overraskelser, og det er du åbenbart ikke. Du er slet ikke så slem."
"I lige måde," siger Harry og griner af hende. Det ville nok have virket mest fornuftigt hvis han havde sagt at hun ikke var så slem, ikke omvendt.
"Nåh, jeg er næsten ved mit kollegie nu. Men det har været hyggeligt."
Hun ser ham i øjnene, og et smil breder sig over hendes læber. Det har faktisk været overraskende hyggeligt med en sludder med ærkefjende nummer et.
"Ja. Du er velkommen til at følge efter mig en anden gang."
"Sig mig, driller du mig nu? Du får dårlige vaner af så skummelt selskab som mig," siger hun, blinker til ham, og griner så som hun smutter ned af gangen. Ca. ti meter fra ham vender hun sig om, og han står der stadig.
"Vil du med den her vej? Jeg kan næsten garantere for at du ender et sted i krypten?"
"Nej, jeg tror jeg springer over og går uden om. Der er uhyggeligt mange dernede klædt i grønt, der ikke er lige så venlige som du er."
Hans ord får hende til at smile endnu en gang, og det forvirrer hende at hun kan falde så godt i snak med ham, men sådan er det vel når hun bliver væk fra sin gruppe. Hun fortsætter ned af gangen, og synes hun hører ham mumle noget, men hun kan ikke fange ordene, og da hun vender sig om kan hun ikke se døren. Det gør hende heller ikke så meget, men det undrer hende hvordan hun sådan har hygget sig i Harry Potters selskab. De har mere til fælles end hun sådan lige ville tro. Summer fortsætter ned af gangen, og der er færre og færre fakler som hun bevæger sig ned gennem de fugtige korridorer hernede. Nu må der ikke være lang tid til hun støder på en mere central gang dernede i stisystemet.
Hurtigt får hun ret i sin formodning, og render på en gang hun kender. Hun vender sig så om med blikket mod den gang hun kom fra, og noterer sig præcis hvor den er, i tilfælde af at skulle få brug for den på et senere tidspunkt, inden hun går ned af gangen og sit kollegium, og da hun kommer ind sidder Draco med armene om Pansy i sofaen, og hun ser på dem med en rynke på sin næse.
"Kan i ikke.. Nej, glem det, lige meget.. Hyg jer, jeg går ned og læser."
Hun kan høre hvordan de griner. Det må være første gang hun ikke har bedt dem om at smutte et andet sted hen at kissemisse, og hun smiler så. Mistelten en hang jo også over den sofa.