An

Gooooodmorning all that care to read my story! Just a little note from me. Thanks for reading this story and I really appreciate it. Oh. Fun fact - the main character in this story's name is Nala. But enough chitchat. You have a story to read!

- Ida.. Hehe

Chapter 2

Næste morgen vågner jeg ved et forpint hyl.

"Cuuu..."

Jeg skynder mig at hoppe ud af min sovepose, og kalder Ralts og Snivy frem. Der kommer et rødt skær, mens Ralts og Snivy kommer ud. Fortumlede og trætte.

"Kom så! Vi må finde ud af hvad der sker."

Vi begynder at løbe over mod lyden af den sårede stemme.

Gemt inde bag en busk sidder en lille pokemon, med noget der ligner et kranie på hovedet, bundet fast til et træ med et reb der sidder alt for stramt.

"Din stakkels lille ting. Hvad har de gjort ved dig?"

Jeg har aldrig set noget så grusomt før. Der er intet mad eller vand til den. Jeg flår min taske op og prøver at finde noget at skære rebet over med, mens Snivy og Ralts prøver at få den til at slappe af.

Endelig finder jeg min lommekniv helt nede i bunden af tasken. Jeg tager den ud og begynder at skære rebet over forsigtigt, da det er bundet om halsen.

Da jeg langt om længe har fået skåret rebet over, udstøder Pokemonen et lettet suk.

"Cuu...bone.."

"Shh. Rolig nu. Du skal hvile dig."

Jeg finder en potion i min taske, og sprøjter den på det sår den har på halsen. Den sætter sig op i mit skød, og falder i søvn.

Mens den sover, finder jeg mit pokédex frem, og scanner den sovende pokemon.

"Cubone. The lonely pokemon. Because it never removes its skull helmet, no one has ever seen this pokemon's real face."

Så det er en Cubone. Vent.. Jeg har heller ikke scannet Ralts ind! Jeg slår min hånd mod min pande. Hvor er jeg dog glemsom nogle gange.

Så peger jeg på Ralts med mit pokédex.

"Ralts. The feeling pokemon. Ralts senses the emotions of people using the horns on its head. This pokemon rarely appears before people. But when it does, it draws closer if it senses that the person has a positive disposition."

Wow.. Det var en lang beskrivelse. Men så er det på plads. Så, hvordan kommer vi tilbage til lejren? Jeg får en ide. Måske kunne vi lægge Cubone i min taske?

Jeg prøver, og det ser ud til at virke.

"Kom venner. Vi skal tilbage."

Ralts og Snivy følger lydigt efter. Jeg kunne også lægge dem i deres pokéballs, men jeg tror nu at de hellere vil være udenfor.

Vi er hurtigt tilbage i lejren. Cubone vågnede imens vi gik, så jeg finder et tæppe frem som han kan hvile sig på. Jeg kigger endnu en gang til hans sår, men det ser ud til at være nogenlunde helet.

"Er du okay?"

Cubone ser allerede meget bedre ud.

"Cu. Cubone, bone."

Han lyder glad. Jeg griner lidt af ham.

"Det var godt.. Hey... Vil du ikke komme med os?"

Han hopper rundt og ser meget glad ud. Da han endelig begynder at geare ned, nikker han meget.

"Cubone! Cu! Cubone!"

"Heh.. Jeg er glad for at du kan lide ideen."

Jeg tager de fire pokéballs frem, som jeg har tilbage.

"Du må vælge en af dem. Bare kom hen og tryk på knappen på den du gerne vil have."

Cubone kigger interesseret på en af dem. Jeg tror aldrig han har set en pokéball før. Han finder den, som han kiggede på i lang tid og trykker på knappen.

Den ryster lidt, men til sidst går den i med et 'click'.

"Woohoo! Kom venner og hils på jeres nye holdkammerat!"

Ralts og Snivy ser op og går over til Cubone og jeg. Ralts ser nysgerrigt på the lonely pokemon, men accepterer hurtigt at han er god nok.

Med Snivy derimod sker der noget andet. Han kigger hurtigt på Cubone og vender sig med et fnys.

"Kom nu Snivy. Han er god nok."

Cubone rækker sin hånd frem, og prøver at give Snivy et håndtryk. Snivy kigger på ham, rækker hånden langsomt frem og klemmer den anden pokemons hånd.

Det ser ud som om Snivy har accepteret hans holdkammerat, men de er nok stadig ikke bedste venner.

Min mave rumler. Vi har slet ikke fået morgenmad. Jeg skynder mig at finde noget pokemon mad frem, og de sandwichs min mor smurte i går, mens solen begynder at røre horisonten.

De er nok ikke blevet dårlige, så jeg kan nok sagtens spise dem. Jeg tager en stor bid, men spytter den ud igen, da den smager mærkeligt.

'Jeg må nok finde nogle bær så'

"Snivy jeg går ud for at finde noget mad til mig. Du har ansvaret så."

Snivy kigger op fra sin mad og nikker. Jeg ser nogle buske med nogle blå bær et ca hundrede meter herfra. Jeg går over til dem.

Jeg har hørt at man kan scanne dem med den nye opdatering der er kommet til pokédexet, så jeg prøver det.

"Oran berry. A Berry to be consumed by Pokémon. If a Pokémon holds one, it can restore its own HP by 10 points during battle. It is also edible for humans."

Jeg er begyndt at vænne mig til den metalliske stemme der er i den. Bærrene skal vel plukkes på et eller andet tidspunkt, så hvorfor ikke nu.

Jeg finder en lomme i min taske og lægger dem ned i den. Det tog lang tid, så jeg tror Snivy og de andre er måske bekymrede.

Jeg løber tilbage mod den lille lysning lejren er i. Da jeg kommer derhen ligger de alle tre og slår mave. Jeg er ved at dø af grin. De er virkelig noget specielt.

..Vent...

Min mave rumler igen. Jeg har glemt de bær jeg havde i tasken! Jeg tager dem op, men spiser kun et par stykker, da jeg også skal have til andre tidspunkter, og nok også til S(nivy), R(alts) og C(ubone).

Jeg lægger mig træt ned i min sovepose, og falder hurtigt i søvn.

Jeg vågner meget tidligt. Solen er ikke engang stået op. Jeg prøver at stå op, men mine øjne kan ikke åbnes. Jeg glider hurtigt ind i søvnen igen.

Solen skinner lige ind i mine øjne. Jeg kan høre fuglefløjt i luften. Der lyder et højt skrig.

Ooooh.. who is screaming? Find out in the next chapter!

Anyway! Sorry or not uploading in a long while. I am working on a new story and trying to write this story AND i need to go to school. Sorry again. Also remember to R&R! Stay tuned for the next chapter!

Peace! - Ida... Hehe