Author: Amora B
Title: Draco Malfoy og den mystiske Salvatore
Disclaimer: This fanfiction is based on situations and characters created by J.K. Rowling. I don't claim the characters, and am doing this for fun, and not profit.
Summary: I et forsøg på at stikke af fra sin fortid, kontakter Draco Malfoy butikken Salvatore. Butikken er kendt for at hjælpe folk med at løse de værste problemer. Da Draco får en tid hos Salvatore anede han ikke hvilke problemer han vil rode sig ud i.
Spoiler: DH spoiler. (foregår mellem slutningen og epilogen.)
Draco Malfoy og den mystiske Salvatore
Chapter 01 – Tåbelige møder
Draco stod foran indgangen til Salvatore, med ansigtet foldet i et bekymret udtryk. Salvatore lå i udkanten af Diagon Alley, og lignede alt andet end en butik. Den så ussel ud, syntes Draco.
Var det det hele værd? Tænkte Draco usikkert ved synet af butikken. Gad han virkelig gennem dette? Han sukkede træt. Lad os få det overstået! Tænkte han beslutsomt og åbnede døren, der gav efter med et højt knirk. Draco bevægede sig med langsomme, men beslutsomme skridt ind i butikken og kiggede rundt i søgen efter varer eller andre interessante ting. Han blev dog overrasket over butikkens udseende. Der var ingen varer. Det eneste der befandt sig i rummet, var 3 sorte sofaer, et sofabord og en disk på den anden side af rummet. Draco overvejede at vende om og gå sin vej, men en rask stemme bag ham bragte ham tilbage til virkeligheden.
"Velkommen, Hr. Malfoy!" sagde stemmen. En stemme, der af en eller anden grund lød meget bekendt. Draco vendte sig om, og hans blik mødte en meget velkendt skikkelse.
"Granger?" spurgte han overrasket. Hermione Granger så meget anderledes ud, end han kunne huske hende. Hun stod der med sit buskede hår bundet i en knude i nakken. Hun var klædt i en hvid skjorte, sorte cowboybukser og et sort forklæde, og (overraskende nok) spidse briller. Men det der kom bag på Draco var det meget venlige, varme smil hun sendte ham.
"Ja, jeg arbejder her nu," sagde hun muntert. "Lad os gå lige til sagen, skal vi ikke?" spurgte hun og viste ham vej til sofaerne. "Sid ned."
Nej, tænkte Draco. Jeg går nu. Jeg vil ikke fortælle mit livs hemmeligheder til hende. Ikke Granger. Aldrig I livet.
Han satte sig alligevel, og Granger fortsatte, med en business-tone, der irriterede Draco uendeligt: "Salvatore har læst din ansøgning i gennem, og mangler nogle informationer for at fastslå hvilken behandling du skal have," sagde hun og tog nogle papir frem. "Han har givet mig et slags spørgeskema, som du skal besvare. Er det i orden?" spurgte hun og så undersøgende på Draco. Det var ikke et spørgsmål, vidste Draco.
"Salvatore ... er altså en person? Butikken er opkaldt efter ham?" spurgte Draco, lidt overrasket.
Granger lo. "Ja. Salvatore er ejeren af Salvatore ... lyder mærkeligt." Hun lo igen. "Jeg er den eneste ansat her," sagde hun muntert, men fortsatte med sin business-tone: "Første spørgsmål på spørgeskemaet er: Hvordan er dit helbred for tiden?" spurgte hun og så undersøgende på Draco over sit brilleglas, som om hun kunne få svar på sit spørgsmål ved at se på hans krop alene.
"Mit helbred er fint. Det er ikke derfor jeg –"
"Fint," afbrød Granger og begyndte at skrive noget ned. "Hvordan er dit forhold til andre? Har du en ven du kan stole på?" spurgte hun. Hendes tone var ved at drive Draco vanvittig, men han valgte at svare, for at få sagen overstået. "Mit forhold til andre er udmærket," svarede han, og tilføjede: "At stole på andre end sig selv er det tåbeligste man kan gøre." Han løftede det ene øjenbryn sigende for at give sin pointe en større kraft.
Familien Malfoy har aldrig stolet på andre end sig selv, og sådan vil det blive ved med at være, tænkte han for sig selv.
Granger undersøgte ham med en betænksom mine, men fortsatte alligevel.
Efter ca. 1 time var de færdige med spørgeskemaet (der kun indeholdt overfladiske spørgsmål, syntes Draco), og Granger gav ham en ny tid.
"Jeg glæder mig til at se dig igen, Hr. Malfoy," sagde hun og rakte ham hånden. Draco tog den og nikkede. Jeg glæder mig ikke til at møde dig, tænkte han stille. Endelig var dette tåbelige møde overstået. Nu skulle han bare belemres med endnu et tåbeligt møde. Med Potter.
Draco og Potter havde aftalt at mødes i en café, hvis navn Draco ikke kendte. Den blev nok åbnet efter krigen, tænkte han.
Potter sad allerede og ventede da Draco trådte ind i butikken. Han rejste sig op, da hans øjne opdagede Draco, og rakte sin hånd frem i en hilsen.
"Jeg er glad for, at du kunne komme," sagde han og smilte usikkert. Draco kiggede undersøgende på ham i et øjeblik, og tog Potters hånd i sin.
De satte sig begge ned, og Potter kiggede længe på Draco, uden at vide hvordan han skulle starte.
"Så ... hvordan går det?" spurgte Potter.
Draco løftede et øjenbryn. "Skal vi ikke droppe formaliteterne, og gå lige til sagen?"
Harry havde ikke regnet med sådan et svar, og så overrasket ud i nogle sekunder før hans ansigtsudtryk skiftede sig til en irriteret grimasse.
"Jo selvfølgelig Malfoy. Jeg ønsker den her samtale overstået så hurtigt som muligt," han holdt en pause, og så ud som om han tænkte grundigt over den næste sætning. "Jeg har brug for din hjælp."