Okay, den først var ikk så god, men jeg håber at den næste her er bedre :D!
Mean-Taylor Swift!
someday ill be, living in a big, old city, and all you are is mean,
someday, ill be big enough so you cant hit me.
But all you are is mean.
Why you gotta be so mean?
"Lily! Nu kommer du sgu herned, forstået?" Min papfar kalder på mig. Og jeg ved hvad han vil. Han vil nedgøre mig, slå mig, og det der er værre.
Min mor er ligeglad, ellers så er hun bange for at han skal gøre hende noget hvis hun modsiger ham.
Jeg ville ønske at min rigtige far stadig levede. Han var så sød. Og det var mor også. Dengang han levede. Men så ændrede det hele sig da han blev dræbt af Mørkets Herre.
Jeg løber ned til min Papfar, og det første han gør da jeg kommer ned er at slå mig så hårdt han kan i ansigtet! Han gør aldrig min søster noget. Hver gang hun laver ballade er det mig der for skylden.
Derfor elsker jeg altid at skulle tilbage til min skole efter sommerferierne. Jeg plejer også altid at blive der til jul.
Da han er færdig med at slå mig, begynder han at kritisere mig. Han kalder på Petunia. Og så står han dér og fortæller mig om alt hvad hun er som jeg ikke er, og alt hvad hun kan som jeg ikke kan. Ifølge ham er hun perfekt, mens jeg bare er en klam unge der ikke duer til noget!
Jeg løber hurtigt op mit værelse og sidder og tænker. Drømmer om min fremtid. Drømmer om at flytte til en stor gammel by, mens han bare er ond, drømmer om at blive så stor at han ikke kan slå mig, og stadig, alt hvad han er, er ond!
Hvorfor skal han dog være så ond?
Ham og hans ord som knive, sværd og våben. Hans klamme stemme der lyder som negle på en tavle. Kalder på mig når jeg har det værst! Gid jeg snart måtte flytte, men jeg er jo stadig kun tolv.
Jeg hader ham, og den måde han hele tiden skifter mening, hader den måde han hele tiden lyver for alt og alle.
jeg går altid med hovedet ned, og prøver at ignorer hans ord.
Jeg er helt sikker på at der var nogle som gjorde dette mod ham. Det var sikkert hans egen far -eller papfar, hvad ved jeg?
Jeg begynder igen at drømme.
Jeg ser ham for mig, fuld i en bar, og snakker hen over en fodboldkamp, mens ingen lytter til ham.
Jeg begynder at synge en sang som jeg har skrevet om ham!
You, with your words like knives and swords and weapons that you use against me Well, you can take me down with just one single blow Someday I'll be living in a big old city Why you gotta be so mean? You, with your switching sides and your walk-by lies and your humiliation I'll bet you got pushed around, somebody made you cold Someday I'll be living in a big old city Why you gotta be so mean? And I can see you years from now in a bar, talking over a football game But all you are is mean But someday I'll be living in a big old city Why you gotta be so mean? Why you gotta be so mean?
You have knocked me off my feet again got me feeling like I'm nothing
You, with your voice like nails on a chalkboard, calling me out when I'm wounded
You, pickin' on the weaker man
But you don't know what you don't know
And all you're ever gonna be is mean
Someday I'll be big enough so you can't hit me
And all you're ever gonna be is mean
You, have pointed out my flaws again as if I don't already see them
I'll walk with my head down trying to block you out 'cause I'll never impress you
I just wanna feel okay again
But the cycle ends right now 'cause you can't lead me down that road
And you don't know what you don't know
[ From: .]
And all you're ever gonna be is mean
Someday I'll be big enough so you can't hit me
And all you're ever gonna be is mean
With that same big loud opinion but nobody's listening
Washed up and ranting about the same old bitter things
Drunk and grumbling on about how I can't sing
All you are is mean and a liar and pathetic and alone in life
And mean, and mean, and mean, and mean
And all you're ever gonna be is mean, yeah
Someday, I'll be big enough so you can't hit me
And all you're ever gonna be is mean
(Why you gotta be so mean?)
And all you're ever gonna be is mean
(Why you gotta be so mean?)
Someday, I'll be big enough so you can't hit me
(Why you gotta be so mean?)
And all you're ever gonna be is mean
10 år efter!
Jeg går en tur i byen. Pludselig kommer min fordrukne papfar ud fra en bar. Han er blevet smidt ud. Jeg kan høre ham råbe en masse pis! Lyder som om det ikke er fordi han blev smidt ud at han er sur?
"OG SÅ SKULLE I HØRE HENDE... KÆLLINGEN DER TROR HUN KAN SYNGE! MEN DET KAN HUN IKKE! HAHA!"
jeg løber hurtigt væk derfra og transferer mig selv hjem til Godric Dalen hvor min mand og søn bor!
nå... hvad synes i? Var den god?