Et par dage senere lå han henslængt i læreværelset, der for en gang skyld var tomt, og bladrede dovent gennem den sidste udgave af Profettidende, da Professor Snape kom brasende ind med hans sorte klæder bølgende ud bag ham, da han vendte sig mod James. James kiggede op, hans ansigt bevidst roligt og nysgerrigt.

"Professor Snape, kan jeg hjælpe dig?"

Snape, tænkte han misundeligt, så ikke ud til, at have nogen problemer med hans omgivelser, men alligevel, han havde jo levet her så meget længere end James, at det var forståeligt, han ikke følte sig ukomfortabel i personale områder.

"Evans," sagde Snape raskt, mens han snerrede lidt. "Har du noget imod at fortælle mig præcis hvordan du kom til den konklusion, at jeg havde brug for en assistent? Det kan godt være, at jeg er nogle år ældre end dig, men jeg er på ingen måde gammel og svækket."

"Faktisk, sir, havde jeg ingen intentioner om at søge for posten," sagde James og prøvede at holde hans tone rolig. "Min vigtigste foretagende er mit fag, Forsvar, hvis du husker, og jeg accepterede kun den ekstra opgave efter Rektors ønske. Han virkede ret sikker på, at du havde bedt om assistance."

"Jeg kom bare til at nævne, som jeg tit har gjort i tidligere år, at der var megen rift om min tid da mine opgaver inkluderer at brygge eliksirerne til hospitalsfløjen," sagde Snape, forarget at hans egne evner var blevet krænket. "Elever, har jeg fundet ud af, tiltrækker problemer. Da han aldrig før har set det nødvendigt at forsyne mig med en assistent, finder jeg det mærkeligt, at han gør det nu. Alligevel, da jeg nu hænger på dig, må jeg forsøge at holde dig beskæftiget. Du spiller Quidditch, formoder jeg?"

"Ja, sir, mest Søger, og jeg er en okay basker."

"Så kan du overtage ledelsen af Slytherins Quidditchhold. Det vil indebære at rådgive spillerne på holdet og assistere med træning, hvis ønsket. Du kan også tage ansvar for førsteårseleverne. Det vil kræve tjek af sovesalene for at påtvinge slukken af lysene i de første par uger og håndtere de anfald af . . . hjemve … der måtte forekomme."

"Selvfølgelig, det ville glæde mig. Hvor mange elever får vi normalt om året?"

"Gennemsnittet er omkring fem drenge og fem piger, det varierer dog og kommer and på elevernes talenter. Jeg er sikker på, du vil synes det er rigeligt at klare selv i betragtning af din mangel på erfaring. Du vil finde ud af, at Slytherin er det bedste kollegium, men også det mest komplicerede. Slytherins er tit de tilbagetrukne børn, de misbrugte børn, de ensomme og de mistroiske foruden de ambitiøse, som du tiere hører om. Du vil finde ud af, at Fordelingsceremonien forsøger at placere børn, hvor de vil få den bedst egnede pleje, og for øjeblikket får de den hos mig.

De kræver stor forståelse, og du skal føle dig fri til at tale med mig om dem når som helst. I modsætning til almindelige overbevisninger har vi faktisk et par mugglerfødte elever iblandt os, dog opfører de sig på en måde passende for en traditionel fuldblod, og er accepteret som det af dem uden for huset. Jeg har aldrig forstået, hvorfor de andre huse ikke har sådan et system, noget som får deres egne mugglerfødte til at skille sig ud fra resten. De andre kollegier foragter os gennem frygt og uvidenhed; derfor må der være komplet tillid inden for kollegiet. Endvidere forventes alle Slytherins at leve op til visse standarder angående manérer, beklædning, studier og attitude; jeg vil underrette dig senere. Du forventes også at tilpasse dig, og din påklædning er fuldstændig acceptabel."

"Ja, sir, selvfølgelig; det er ferie og jeg har ikke nogle lærerkapper endnu, kun dem fra universitetet. Jeg har bestilt nogle, men de er ikke kommet."

"Og hold op med at kalde mig 'sir'. Du er en Slytherin lærer; hav noget stolthed. Du er ikke en elev og er teknisk set min ligemand, så du må tiltale mig med mit givne navn."

"Jeg ville måske ikke opføre mig som en elev, hvis du ikke behandlede mig som en," vrissede James, mere end en smule irriteret over denne opsang. "Mit navn er James, ved du. Du er velkommen til at bruge, det i stedet for at snakke til mig, som en ulydelig Gryffindor meldende til eftersidning."

Snape så gennemborende på ham et øjeblik, så nikkede han kort, og vendte sig for at gå, hans kappe hvirvlende bag sig og blæste siderne i James' avis. Da han gik, syntes han at mumle lavmælt om en 'nævenyttig gammel knark' og 'blive gammel og svækket'. Da James var ret sikker på, han ikke var den omtalte – hvis Snape syntes James var ældre, hvad var han så? – formodede han, at Dumbledore endnu en gang havde blandet sig i hans ansattes privatliv.

Da han gik, kom Professor McGonagall ind. Hun syntes, at have faldet for James så snart hun mødte ham, og indrømmede, at hun brød sig om Snape mere, end de fleste, og påstod, at han faktisk var ret sød under den kolde facade.

"Var det Severus jeg lige så?"

"Desværre, ja."

"Hvad ville han? Han undgår normalt dette sted, når det er muligt."

"Han kom forbi for at lade mig vide, at han ikke har brug for en assistent. Jeg tror dog, jeg formåede at skyde skylden fra mig; han mumlede noget om en 'nævenyttig gammel knark' da han gik."

"Stakkels Albus, han vil ikke se det komme. Han fortjener det; han ved, hvor pirrelig Severus kan være. Jeg ville ikke tage det personligt, James, han mener ikke halvdelen af de ting, han siger; han er bare en smule oprevet over, at Albus ikke synes at stole på ham. Så, hvad har han så fået dig til at skulle gøre?"

"Quidditch og førsteårseleverne."

"Uh, en Quidditchspiller? Jeg var meget interesseret i min ungdom, og jeg er nødt til at sige, at Gryffindor har et kvælertag på Quidditch Pokalen for øjeblikket; vi har vundet den hvert år i de sidste ti. Severus er bare en smule irriteret på mig pga. det. Forhåbentlig vil vi få Simon Wood i vores kollegium i år, han er åbenbart en meget lovende og sød lille dreng. Han er Oliver Woods nevø, Puddlemeres målmand. Se han var også på mit hold; en af de bedste, jeg nogen sinde har set. Lad os se, det ville have været ham som Kaptajn og Målmand, Weasley-tvillingerne som baskere, Alicia Spinnet, Angelina Johnson og Katie Bell som angribere og unge Harry Potter som Søger, vores eget lille vidunderbarn. Jeg vrøvler. Hvorfor fortæller du mig ikke om din erfaring? Hvilken position spillede du?"

"Se om du kan gætte det, du er tydeligvis en expert."

"Hmm, Søger, hvis din kropsbygning er noget at gå ud fra, måske angriber."

"Det var Søger, og jeg har også spillet basker konkurrencemæssigt, hvor usandsynligt det end virker. Jeg var på Merlins hold på universitetet, basker i de første to år, mens Malfoy var der, derefter Søger. Han var to år foran mig, så jeg var tvunget til at prøve en anden position."

"Kaptajn?"

"Nå ja, og Uni Quidditch rep."

"Meget imponerende; jeg er nødt til at advare mine spillere til at træne ekstra hårdt I år. Det piner mig at sige det, men du har hårdt arbejde foran dig med Slytherin holdet for øjeblikket; det kan være du endda er nødt til at begynde fra bunden. Så mange af dine spillere gik ud af skolen, at I er meget uheldigt stillet."

James smilede; han nød Minervas selskab. Hun, i modsætning til Snape og nogle få andre lærere, var helt villige til at acceptere ham, til trods for hans relativt unge alder. I hvert fald havde hun en tendens til at have en løs tunge væk fra eleverne, og det var morsomt og nyttigt at se, hvor meget information han kunne få fra hende.