Chapter 2: Festen

Musik: (Der spilles musik og efter et stykke tid, bliver der skruet ned, så fortæller kan tale, med musik i bagrund).

Komui: Der er fest hos familien Capulet. Alle i Verona er med – med undtagelse af Mantaquerne.

(Capulet-familien + gæsterne kommer ind på scenen. De har glas i hænderne og skåler med hinanden. De taler tavst med hinanden)

Men Romeo og hans ven Benvolino, har forklædt sig for også at deltage i festen.

Tyki: (Ind foran scenen, med store kapper omkring sig)
Benvolino min brave ven. Lad os gå til festen, her vi ej i regnen stå.

Wisely: Regnen? Det kan da ikke regne her i gymnastiksalen, så det er da noget bavl at sige.

Tyki: (Udenfor rollen)
Nå, så det er det det? Så sig mig, hvorfor gulvet er pladder vådt?

Wisely: Det, Det er da fordi…..

Tyki: …. At det har regnet.
(Igen i rollen)
Vi vil til festen gå.

Wisely: Men Romeo, min brave ven, det kan være farligt. Opdager de os, så kan det koste os vort liv. Ach, ach. Se den modige og farlige Tybalt er med.

Tyki: Bangebusk. Kom nu med.
(Begynder at kravle op på scenen)

Wisely: Det går aldrig godt.
(Kravler efter med stort besvær)

Allen: (Ler højt og hjerteligt)

Tyki: (Siddende på scenekanten)
Oh. Benvolino. Hvem er den smukke, unge kvinder, der stor hist?

Allen: (Gør sig rigtigt til)

Wisely: Glem hende, min brave ven. Det er fru Capulets datter, Julie.

Tyke: Hende må jeg træffe.

Wisely: (Prøver tavst at overtale ham til at lade Julie være)

Allen: (I den modsatte side af scenen. Til Ammen)
Oh Amme, hvem er dog den unge mand derhenne?

Lenalee: (Der er lettere beruset. – Ser ud over publikum)
Hvor? Jeg ser ej så godt.

Allen: (Uden at tage øjnene fra Romeo)
Ham den unge, smukke og mandige.

Lenalee: (Ser stadigvæk ud over publikum=
Nåh, du mener Link.
(En fra publikum)

Allen: Nej, SMUK og MANDIG sagde jeg.
(Opdager at Amme ser den forkerte vej)
Det er den vej.

Lenalee:(Drikker af en lommelærke)
Det kunne du da bare sige, din våde sok. Hvem af de fire mener du, min jomfru kær?

Allen: Ham i den røde kappe.

Lenalee:Det ved jeg min sjæl ikke. Jeg har ikke set ham før og dog. Åååørhh. Ak oh ve og skræk. Det er jo den unge Romeo Montaque. Bare den modige Tybalt ej ser ham.

Allen:Thi.

Lenalee:Ok. Hvis det skal være på den måde, sååååå.

Allen: Røb ham ej. Jeg må tale med ham, den lækre stej.
(Romeo og Julie går tydeligt ligegyldigt hinanden i møde. Midt på scenen ved sufflørkassen, stopper de. Der er stille længe)

Tyki: AK. (Til suffløren) Hvad skal jeg sige?

Road: Det ved du godt. Sig det nu.

Tyki:Skal jeg sige det? Er det nødvendigt?

Road:Jeg gider altså ikke det her.
(Til Romeo)
Hvad havde du tænkt dig at sige? "Undskyld frøken, kan De vise mig vej til Las Vegas?" Skrog. Sig det nu.

Tyki:Øv, men jeg siger det altså kun én gang.
(Siger hurtigt)
Hvor er hun smuk.

Allen:Han er ej værst selv, unge herre.
(Romeo og Julie, taler tavst sammen)

Komui: Romeo og Julie bliver forelsket i hinanden.

Tyki: Bladrrrrr.

Allen:(Til Komui)
Jeg gider ikke spille sammen med Tyki, hvis han bliver sådan ved.

Komui: (Tager Tyki og Allen til side. Med ryggen til publikum, tager Komui tavst de to "i skole")

Cross: (For at redde scenen, træder hun frem)
Så er der frikvarter. Øh nej. Jeg mener, at, at, åh , Jeg har glemt det.

Road: Middagen er serveret.

Cross: Så hellere en Whisky.

Road:Videre, videre.

Cross:Men nu har jeg igen glemt, hvad det er jeg skal sige.

Road:Hvor er du et fjols, at du ikke kan huske din rolle.

Lenalee:(Drikkende) Ja, han er en våd sok.

Road: (Til Cross) Så tænk dig dog om.

Cross: (Tor det er den manglende replik og siger)
SÅ TÆNK DIG DOG OM.

Road: Nej, det skal du ikke sige.

Cross: NEJ, DET SKAL DU IKKE SIGE.

Road: Jeg gider ikke mere.

Cross: JEG GIDER IKKE MERE.
(Til Road) Skal jeg sige det?

Road: (Tager sig til hovedet)

Lenalee: (Til fru C)
Kom min fromme kone, lad os gå.
(Amme, fru C og gæsterne begynder at gå ud af scenen. Fru C forklarer tavst de andre, at hun kunne sin rolle. Til sidst kommer Romeo og Julie alene på scenen).

Tyki: Jeg kommer til dit kammer i nat.

Allen: Men du må flygte nu. Hvis Tybalt ser dig, så slår han dig ihjel.

Tyki: Farvel da, du væne mår.
(Springer ned af scenen og begynder at gå ud gennem salen.
Julie står en tid og vinker efter ham, så løber hun ud i kullisen.
Romeo står nu på et stykke nyvasket gulv, med ryggen til fru J.)

Fru J: Kan han så fjernet sit kontrafej og det lidt kvikt.

Tyki: Det må De undskylde, Fru Jensen. Det var ikke med vilje.
(Løber ud af salen).

Fru J: Det siger de alle sammen, men han skal få et sjask af gulvkluden næste gang.
(Til den nærmeste tilskuer) Løft så fødderne din store manschuvinist

Næste kapitel:

Allen: (Viser sig på balkonen med en vandkande. Hun vander altankassens blomster og dermed også Romeo)

Tyki: Hold op med det svineri.