Efter endnu en sving-rundt på hans lagener puster hun dovent ud. Det var ikke sådan hun havde troet at hendes dag ville udarte sig, men hun er glad. Overlykkelig. Hun vender sig rundt og ser på ham, og læner sig så ind mod hans nøgne krop.
"Nu må jeg altså se at komme op."
Hun kysser ham på næsen, og smiler da det får ham til at grine. Han er så smuk, på sin egen måde som han ligger der ved siden af hende.
"Mmm, okay da.. Noget bestemt du skal?" Spørger Severus hende om, og Summer trækker lidt på skuldrene.
"Det skal du nok finde ud af."
Hun rejser sig op fra sengen, og går så over mod sin bunke af tøj over den ene stol, og sukker. Hun kan ikke tage af sted i sådan et sort sæt, kun egnet til begravelse.
"Det vil jeg gerne have på skrift," bliver der hvisket til hende fra sengen.
"Det eneste du får på skrift er om muligt en tilbagekaldelse på min jobansøgning."
Hun har søgt mange jobs på det seneste, og hospitalsfløjen på hendes gamle skole er bare et af de mange steder hun har smidt papirer af sted imod, men ikke hendes førsteprioritet. Den involverer også Severus, men som en medpartner i den lille virksomhed hun gerne vil have i gang.
"Hmm.. Hvis du virkelig mener det."
"Jeg mener det, virkelig."
Hun går mod skabet, og åbner sin skuffe, og den lille duftpose der sådan ligger der blandt en god stak af hendes tøj bringer hende tilbage i sine minder.

Som hun går der ved siden af ham på vej til ferie er noget særligt. Godt nok har det været et rodet halvt år, men ingen blander sig. Han er rektor, og hvis han vil have en elev med hjem til jul er der ingen der sætter spørgsmålstegn ved det. Hun synes det ville have vært lettere at tage hjem omkring familien Malfoy først, men når Lucius nu ligefrem vil med hjem til Severus for en kort bemærkning klager hun ikke. De har hele ferien sammen.
Mens Severus står og låser op betragter hun hans hender og hun smiler for sig selv. En hel ferie, bare de to. Hun ser sig rundt da de træder ind i en lille entré, og selv om det undrer hende lidt med manglen af billeder stiller hun igen spørgsmål. sådan har hun det også selv med billeder af hendes familie, og hun vil ikke snage. Da de to mænd tydeligvis ikke har tænkt sig at sige noget mens hun står her i entréen med dem går hun op af trapperne og mod hans soveværelse, og ved ikke helt hvor hun skal gøre af sig selv, så hun sætter sig på hans seng, da hun hører de to mænds stemmer nedefra.
"Severus, jeg forventer at du ved hvad du har gang i. Summer er ung. Hun har ikke meget familie. Jeg forstår ikke hvad der er sket mellem jer to, og jeg ville ikke blande mig hvis ikke jeg fandt det bekymrende at hun.. Finder en der er gammel nok til at være hendes far, hvis jeg må være så fri."
Summer bliver overrasket over at høre Lucius sådan. Han har aldrig været så tydelig omkring det at han faktisk er begyndt at holde af hende som en datter, det går hun da ud fra, og hans ord bekræfter det.
"Nu er du ignorant. Hvorfor skulle jeg ikke kunne tage mig af hende? Og du glemmer at hun er voksen. Hun kan selv tage stilling til alt det her. Er det ikke hende du burde snakke med?"
"Det er ikke for hendes ører det her.. Det er fra en mand til en anden. Summer er som en datter for os.. Og, at have dig som en form for svigersøn er ikke bare komisk, det er en lille smule upassende. Hvordan tror du ikke folk ser på jer? På hende? Severus, hun har et godt ry, er af godt blod, og det at hun ser en mand på din alder. Tror du ikke snakken vil gå?"
"Lucius, hold nu op. Summer er en stor pige, hun kan passe dig selv. Jeg forstår ikke hvad hun ser i mig, men noget ser hun. Og når det kommer til hendes ry, lad mig sige det igen. Det er hendes beslutning. Jeg holder hende ikke fast. Hun kan gå når hun vil. Lad nu din store pige være voksen, og lad hende beslutte om det er en fejl eller om det er rigtigt."
Der bliver stille i gangen, og hun bider sig lidt i læben. Hun undrer sig over hvad der sker, men hun hører så døren smække, og hun læner sig mod vinduet, og ser Lucius gå ned af gaden til han departerer, og han ser ikke glad ud. Hun har ikke fået pakket ud, og hun går så ned af trappen, og ser Severus sidde i en lænestol i hans stue, og hun går over og lægger armene om ham.
"Skat, hvad skete der? Jeg hørte jer.."
Hun ser bekymret på ham, og undrer sig over om hun kan gøre noget for at få ham til at føle sig mere tilpas, men han ryster hendes arme af sig og ser så op på hende, og hun føler at de også har en seriøs snak på vej.
"Summer, jeg elsker dig.. Men er det her virkelig hvad du vil? En ung smuk pige som dig skal ud og have det sjovt, ikke hænge på en halvammel tosse som mig. Jeg forstår dig ikke."
Hun kan se frustrationen i hans blik, og undrer sig over hvordan hun skal vende sine ord for at få det ud så han ikke tvivler på hende.
"Åh, jamen, du er min gamle tosse. Og jeg vil ikke undvære dig. Forstår du ikke det? Det er dig jeg vil kysse med, dig jeg vil våge op ved siden af, og dig jeg gerne vil lave kaffe til om morgenen. Jeg er ligeglad med hvad andre på min alder laver, jeg vil have dig, hele pakken. Og hvad angår mit ry, så lad det være. Du er en interessant mand. Rektor, og du er ikke en gang fyrre endnu. Du er kollegieoverhoved, har undervist lige så længe jeg kan huske. Severus, du er selv en bemærkelsesværdig mand."
Da han smiler til hende letter en sten fra hendes hjerte. Det var ikke sådan hun planlagde at få startet sin ferie, men da han rejser sig op og kysser hende på kinden er det hele væk, som en sky fra himlen der går i opløsning. Og dog. Lucius' vredesudbrud bekymrer hende. Hun vil ikke særlig gerne bebrejde Locius det, men en ting er at passe på hende, en anden er ikke at lade hende tage sine egne valg. Han burde da kende Severus. Han er jo fantastisk når først man er tæt på ham. Hun bliver endnu en gang revet ud af sine tanker af hans stemme.
"Du er dejlig.. Det får jeg ikke sagt nok til dig. Hvad skulle jeg gøre uden dig."
Hun ved ikke hvad hun skal sige nu, og smiler bare til ham.
"Kom så.. Jeg kender dig godt nok til at du ikke har pakket ud fordi du er for nysgerrig."
Da han tager hendes hånd og følger hende med oven på igen smiler hun. Hans stemme er så.. Beroligende. Hun følger bare med og ser på hendes taske der står og ser malplaceret ud mit på gulvet. Den står nærmest og kalder på at blive lagt på plads et eller andet sted. Den har bare ikke et naturligt sted at stå, og hun ser på Severus.
"Hvad nu?"
Da han bare griner ryster hun på hovedet af ham.
"Jamen, nu skal vi have fundet plads til dig," siger han, og hun undrer sig over hvor hun kan stille sine ting.
"Bare jeg kan få min tandbørste og min shampoo ud på dit badeværelse er jeg tilfreds, næsten da."
"Summer, vi skal nok få dig klemt ind. Jeg har ikke meget plads.."
"Nej.. Det kan jeg se. Men jeg kan godt lide det her."
Da han smiler stort ser hun overrasket på ham. Hun har ikke været her før, og det ser ud til at stedet her betyder mere for ham end hun først havde troet. Hun kan godt lide området, men der er mange mugglere. Det ville ikke undre hende hvis det var med til at påvirke Lucius' humør. Hun er ikke sikker, men det ville ligne ham at den slags fik lov til at påvirke ham.
"Du er nu sød," siger Severus så, og går over til hende. Hun smiler, og lægger armene om hans hals, og da han blidt kysser hende smiler hun svagt. At få pakket ud kan for hendes skyld sagtens vente, men han afbryder deres kys, og giver hende så et lille klap bagi.
"Så.. Hmm.. Jeg skal have tømt en skuffe til dig. Jeg vil gerne have at du føler dig hjemme.."
Hun smiler igen, og nikker så lidt af ham. "Det ville jeg være glad for.. Det er lidt trist ikke at vide hvor mine ting kan stå."
Da han griner undrer hun sig lidt over hvad der foregår i hans hoved, men han er ikke sådan lige til at lure, og hun følger bare med hans luner.
"Summer, du er noget for dig selv. Føl dig hjemme, gør hvad du vil. Jeg finder ud af noget her. Besøg Draco hvis det er det du vil, inviter ham herover.. Bare du føler dig hjemme."
"Hmm.. Du er heller ikke helt nem at lure, professor," får hun sagt, og med et tryk på ordet professor ser han på hende med et lusket grin og hun smiler så selv.
"Jeg føler mig nu bedst hjemme i dine arme."
"Du er uforbederlig.. Unge mennesker og jeres energi. Du ender med at slide mig op."
Han får hende til at grine, og det er et behageligt og godt grin hun får sig der.
"Du ved godt at jeg ikke vil slide dig op. Og så gammel er du heller ikke. Jeg tager ud og handler, og du laver det der nu skal til for at få styr på det her, og så laver jeg mad i aften. Er det en aftale?"
Hun prøver at lade være med at bide sig i læben, og det lykkes. Hun er ikke fantastisk i et køkken, men lidt har hun lært. Det er problemet med husalfer - man lærer aldrig noget selv.
"Okay, det lyder som en aftale.." siger Severus, og han kysser hende så blidt på munden, og inden han når at trække sig væk har hun igen viklet dem godt og grundigt sammen uden at have den store bagtanke med det.
"Nå, kan du virkelig efterlade mig her?"
Hun ryster på hovedet af ham. Det er vel ikke noget problem. Hun vil helst bare være her med ham, men der skal laves et eller andet de kan spise. Det bliver specielt at holde jul sammen, bare de to. Der er stadig en håndfuld dage til, og de har ikke rigtig lagt nogen planer, i hvert fald ikke noget specifikt. Som altid er der Narcissas julebal, og hun glæder sig. I år bliver det anderledes, hun tager der hen med Severus, i stedet for at være en del af værterne, og det er rart. Hun får også lov til at vise sig frem sammen med ham, og trods både Lucius og Severus' tanker omkring hende og Severus er hun sikker på at folk mere vil undre sig over hvad han vil med en lille pige end hvad hun vil med ham. De bliver helt sikkert et hot emne, men der er så meget andet. Hun kysser Severus farvel inden hun går ud af hans soveværelse. Han ser så koncentreret ud, og det ville være synd at afbryde, så hun tager sin taske og går nedenunder, og skifter så bare ud af skoleuniformen midt i hans entré. Det er rart at være i civil igen, og selv om hun nu igen er i nederdel og skjorte er det et andet snit. Hun tager sin trenchcoat over skuldrene og hopper i et par sko med lidt hæl og hun føler sig som sig selv igen.
"Vi ses dejlige! Jeg er tilbage om en times tid."
Hun går ud af døren, og hører ham svagt mumle noget i stil med 'vi ses skat' tilbage til hende, og hun går så lidt ned af gaden. Hun vil finde sig et tomt sted at deportere og der er en del mugglere, flere end hun plejer at se, men nu er de selvfølgelig også et helt andet sted end hvor hun er vant til at være. Det er interessant. Det er Severus' hjem. Bare det at han sådan lukker hende ind i sit inderste er en lille sejr i sig selv. Hun drejer om et hjørne og ser sig over skulderen. Hun er alene og svinger så sin stav.