"... blomsterdekoration er min største hobby - jeg kan få timer til at gå med..." Sakura hørte ikke det næste kvinden sagde... Hun passede ihvertfald ikke som Hokagens hustro.
Sakuras billede af kvinden der skulle havde den vigtige position skulle være handlekraftig, stærk og en person der var værd for en ninja at følge. Alle kvinderne fra Sunas adelsslægter var små og nuttede nipsting der passede mere til at side hjemme og dekorere hjemmet end de var til en ninjas verden. Selvfølgelig skulle hun ikke kun hjælpe byen, hun skulle også kunne holde sin mand igang.
Hun havde virkelig ikke ventet det skulle være så svært at finde en kone til Shikamaru!
Har I flere i dag?" spurgte hun dovent vagten da kvinden, Hanako, var gået. Hun orkede virkelig ikke mere idag. Hun havde et andet vigtigt møde til at finde sted når hun var færdig her, så der gik lang tid før hun kunne se sin hovedpude, eh lånte hovedpude - hendes egen ville hun først se igen om lang tid sikkert hvis Suna ikke snart oppede sig med sine kadidater.
"Nej der er ikke flere idag, men der er 20 kvinder der har anmodet om tid i morgen" svarede vagten.
Sakura sukkede under sin hætte. Det var hendes første mission udenbys i 3 år, og så var det tilmed et diplomatik job hun havde fået. Hvorfor havde de dog ikke længere en fast diplomat i Suna? Bare fordi den tidligere var blevet Hokage...
~O~
"I siger ikke et ord om i ønsker hende som brud!" advarede Gaara sine søskende mens de gjorte klar til Sakura skulle komme på besøg i deres private residents. Da ingen af de 3 søskende rigtig brugte huset fordi de altid var optaget af arbejde og missioner, stod det store hus som regel tomt. De havde kun en gammel dame der gik og gjorte rent. Dengang deres far havde levet, havde huset en stor tjenestestab for at passe de 3 børn mens faren arbejde, men nu var der intet.
"Gider en af jer hakke salaten?" spurgte Temari. Der var tre grunde til at hun stod for madlavningen her til aften. 1, hun var den eneste af dem der kunne lave mad, 2, hun var den ældste og sidst men ikke mindst 3, hun var en KVINDE, som Gaara og Kankuro nød at pointere. Alligevel var de nu sat igang med at hjælpe med madlavningen.
"Hvorfra har vi overhovet de ingredienser fra?" spurgte Kankuro mens han hentede den største og skarpeste kniv i skuffet - hvis nu han alligevel skulle nedligge sig selv med køkkenarbejde, kunne han lige så godt gøre det med stil.
"Det er en kødkniv" sagde han søskende i kor.
"Og?" spurgte Kankuro undrende og stirrede på den. "Den kan sikkert også godt hakke salat." han satte kniven en milimeter fra salaten. "Jep ingen magnetisk modstand." smilede kan kækt.
"Mænd" mumlede Temari. "Helt ærligt, gæsten kan være her når som helst, og jeg vil gerne have vi idet mindste præsitere os godt frem, så hun ikke finder ud hvor store rodehoveder vi alle 3 er."
"Du får det til at lyde som om vi får besøg af den nye brud" kommenterede Gaara tvært. Siden samtalen på hans kontor igår havde han været muggen på hans søskende. Han manglede også at finde på et nyt argument for at afvise Haruno. Det virkede bare forkert at skulle gifte sig med hende, selvom han godt kunne se fornuftig i hvad hans søstende havde sagt. Men han tænkte altid tilbage på Naruto, og hvor skuffet han vil blive hvis han tog Sakura.
"Tænker du stadig på Naruto?" spurgte Temari.
Gaara nikkede.
"Måske vil han ikke tage det som forræderi," sagde Temari. "Men nu hvor han ikke kan gifte sig med hende, kan han vide sig sikker på at hun kommer i god hun hos sin bedste ven"
"Og hvornår er jeg blevet en god person?" spurgte Gaara.
"Siden Naruto" svarede Kankuro.
Alt samtale døde ud - indtil de hørte dørklokken ringe.
"Jeg åbner" sagde Temari. "Gaara, du dækker bor imens"
"Ja mor" sagde Gaara tvært og rejste sig op fra den stol han havde siddet på alt imens hans søskende havde lavet mad.
Han kunne mæske Temaris sure blik i ryggen over hans kommentar.
~O~
"Hvilke traditioner har for kagens ægtefælle i Sunagakure?"
"Ikke så mange længere - vores mor døde jo for over 20 år siden, og siden vores far aldrig tog en ny kone, er traditionerne dødt ud." fortalte Kankuro. "Der skulle være en forårsfestival som skulle være lavet af vores mor, og så selvfølgelig stod ægtefællen også for ægteskaber og brylluper i byen."
"Og børnefødsler, begravelser og den slags." fortsatte Temari "Hun skulle være personen der tog sig af befolkningens daglige højtider."
"Okay, så i skal have en blid, forstående og kreativ kvinde" noterede Sakura sig. "Og vel også stærk går jeg ud fra?"
"Ikke rigtig nødvendigt i de her fredstider, vil kun være et plus" Sagde Kakuro.
"Har du slet ikke noget at sige, Gaara-sama?" spurgte Sakura.
"Ikke rigtig noget, mine søskende skulle have sagt hvad der var."
"Har i slet nogen nuværende forventninger?"
"Ikke noget du ikke har resiteret op" svarede Gaara.
"Det giver mig noget at arbejde ud fra, da" sagde Sakura og spiste noget af den meget meget grovhakkede salat. Alt maden så indbydende ud - undtagen den salat. Den var malplaceret på bordet blandt den fint tilberedte mad.
~O~
Overvejer at finde en parring til Kankuro selvom jeg ikke kan finde på en pige i historien med så stor toleranceevne xD Hmmm der er så meget at skrive om :3
