"Draco, kom nu op.. Vi har et tog vi skal nå, og du når ikke morgenmad," sagde hun mens hun forsøgte at hive dynen af ham. Ikke med held, da han havde godt fat i den.
"To minutter mere? Jeg kommer til at savne min dyne."
"Årh.. Helt ærligt.. Jeg kommer ikke for sent på grund af dig. Så kan du få lov til at være her alene i ferien."
"Det havde jeg faktisk tænkt mig.. Af praktiske årsager. Vi ses, ikke?"
Hun bliver overrasket over det skift. Han plejer altid gerne at ville hjem til sin mors julearrangementer, og hun sætter sig ned i hans seng, hiver lidt mere i dynen, men sukker da hun ikke møder andet end modstand fra hans dyne.
"Fingrene væk fra min dyne. Hun er min.."
Summer fnyser af ham, men griner så. Hun kender alt til hans tætte forhold til dynen, men vil se om der er andre måder hun kan lokke ham ud af fjerene.
"Emma har sagt hun kommer.."
"Virkelig?"
Da Draco sætter sig op i sengen flår hun til, og denne gang får hun dynen af hans overkrop, hvilket får han til at fnyse højlydt, men protesterne er stoppet. Når hun først har vundet, så er den ikke længere, og hun smiler tilfredst for sig selv.
"Ja.. Mellem jul og nytår. Hendes mor skal hjem og besøge familien, og Emma sagde hun ville med. Din mor nævnte det i det brev hun sendte dig sidste uge, sammen med penge, hvis du husker det?"
Det ville ikke undre hende hvis han ikke havde læst det ned i mindste detalje, som så mange andre gange, men i stedet bare glædet sig over lommepengene. Da Draco sætter sig mere op rejser hun sig fra hans seng og står og ser ned på ham med armene over kors. Hun kunne vel udsætte turen hjem en dag, og hoppe på et tog ved Hogsmeade til den tid. Der er vel ikke noget der skal nås før weekenden.
"Hvad kan der egentlig være så interessant ved at blive på skolen? Kom da og leg med mig og Emma derhjemme."
"Hmm.. Ting og sager. Har du ikke bedre at tage dig til end at forsøge at stjæle min dyne?"
"Jo.. Give dem til Madam Norris så hun kan strinte på den.. Come on, hvor mange er i tilbage, og hvorfor har du ikke sagt noget til din best buddyinde?"
Draco fnyser overrasket af hendes kreative ordvalg og krammer så sin dyne noget tættere ind til sig. Det er tydeligt for hende at han endnu ikke er helt vågen.
"Fordi.. Bare fordi.. Damer der skal nedlægges, kager der skal hentes i køkkenet. Drengerøvstid for en dag. Ved Merlins underdrenge, er det så svært at forstå?"
Summer griner af ham for en stund. Nej, det er egentlig ikke så svært at sætte sig ind i, og så kan hun få Emma for sig selv en stund.
"Der er en del der bliver. Potter, blandt andet, men det har nu ikke noget med ham at gøre."
"Åh.. Er du sikker?"
"Jup.. Jeg skulle score. Han er bare ikke min type."
"Ha! For meget mand til dig?"
"Ja, det er problemet, helt sikkert."
"Nå.. Jeg bliver en dag. Men kun for at stikke en kæp i hjulet for dine scoringer."
Hun sætter sig på hans seng igen, og piller lidt ved hans sengetøj. Ligesom hende er han forfængelig. Det er let at mærke det er råsilke, som hun også har lært at holde af, men hun holder af en lidt mere behandlet udgave til sig selv.
"Riiiight.. Det får du ikke lov til. Så lukker jeg nogle historier ud om dig og.. Tja, lad mig se. Vincent? Pinlige billeder? Jeg har det hele, og ellers kan det laves."
Hun fnyser af ham, men tager det ikke videre seriøst. Sådan er det mellem de to. Hun rejser sig igen op fra hans seng. Der er en hun må finde hvis det kan passe han bliver i ferien. Det kan jo ikke rigtig fungere, og så ville det være rart at få afsluttet den lille romance der er opstået mellem hende og Harry, og hvis hun har luret det ret, så er der næppe nogen af dem der virkelig vil blive kede af det. Det er Ginny han vil have, og for hende, så er der også en anden, men en der nok er knapt så meget inden for rækkevidde. Ikke at hun betragter deres lille romance som en fejl, måske lidt af et stunt, men de fandt begge to noget de havde brug for, og fik nok afklaret nogle følelser. For hende bekræftede det kun at det er en anden mand hun elsker, men også at hun nok skal kunne komme videre hvis hun ikke kan få prinsen på den hvide hest. Eller nærmere, prinsen i den sorte kappe. Som hun kommer op fra Dracos seng giver hun ham et lille klap på skulderen og trisser ud af hans sovekammer. Det må vel være oplagt nu når hans dame er på ferie og de kan få sig en dag alene. Der kan ikke være mere end 20 elever tilbage på skolen.
Det er ikke fordi det tager hende lang tid at forlade kollegiets trygge rammer, og efter et kort forklarende brev til Lucius og Narcissa om hendes senere hjemkomst må det være tid til at lede efter Harry. Om ikke andet burde han være til at finde på biblioteket. Det var i hvert fald der han ville lede efter hende. Når det nu er ferie er hun ikke i uniform, men lyden af hendes klikkende høje hæle er stadig et særligt tegn på at det er hende der bevæger sig rundt på gangene. Det er længe siden de hæle har givet hende problemer. Efter hånden har lærerne givet op. Der er grænser for hvor mange eftersidninger man kan give en elev for ureglementeret fodtøj, og der er ikke mange der tør røre hende alligevel, med det bagland hun har, og hun nyder det. Lige nu er der bare så meget andet end hendes fodtøj der har noget at skulle have sagt. Hun er stadig ikke i julestemning, og der er så meget der venter når hun kommer hjem. Hun burde holde af jul, men det har altid virket så falsk. Det er der man virkelig kan mærke hvor meget penge betyder. Store bal, frokoster, overdådig pynt overalt i byer, på skoler og i private hjem. Mildt sagt virker det hele så overfladisk, som et billede, kun til for at imponere folk omkring en, et glansbillede, og ikke noget hun egentlig ønsker at være en del af, men sådan er det. Med godt blod følger forventninger, med rigdommen overdådighed. Hun klager ikke, det er bare sjældent at folk ser hvor koldt der er på toppen af den sociale stige, for ikke at sige hvor langt der er ned. Hvis man vil blive siddende må man holde godt fast.
Men det var ikke det der lige nu optog mest plads i hendes tanker - det var Harry, og hvordan hele deres lille sag skulle klares. Det er rart at han sådan har været der, muntret hende op i december, men det kan ikke fungere. Der er alt for meget der kan gå galt, og vil gå galt. Hun hører ikke til i hans gruppe, han ville ikke kunne leve hendes liv, og så er der rygterne om Mørkets Herres genopståen. For hende er det ikke et rygte. Både hun og Harry ved det er en realitet, og hvis der er noget der kan komme imellem hende og Harry, så er det der det virkelig går galt. Hendes familie har valgt side for hende, om hun vil det eller ej. Ikke at det betød så meget før nu, og at Harry har set gennem fingre med de alliancer og de net hun er viklet ind i har været en gave. En der ikke så tingene som så mange andre, og kan forstå hvordan det kan være når det hele ikke er sort på hvidt. Som hun nærmer sig biblioteket smiler hun for sig selv. Den velkendte duft af læderomslag, pergament og blæk hænger allerede svagt i gangen. Det er her hun virkelig føler sig hjemme. Blandt lærdom og inspiration. Om hun så havde tusind år ville hun ikke kunne nå igennem alle bøger på Hogwarts' bibliotek, men det gør det kun mere interessant. Prioritering. Det hele er der jo, men hvad kan hun nå at tilegne sig? Tankerne flyver rundt som hun går ind gennem porten til biblioteket. Der er helt mennesketomt. Det eneste hun kan høre er lyden af pergament der blafrer, sikkert på grund af et åbent vindue et sted i biblioteket, lyden af hendes eget åndedræt og så hendes klikkende sko. Det må være fordelen ved at blive i ferien – hvad end man vil foretage sig er man helt sikkert sikret ro til sine mere eller mindre lyssky foretagender. Hun bliver forskrækket en brøkdel af et sekund da hun mærker et par arme om sin talje, men der er ikke mange der kan finde på at gribe sådan om hende og hun snurrer rundt. Ikke overraskende ser hun ind i et par grønne øjne bag et par briller, og hun smiler varmt til Harry inden hun kysser ham på kinden.
"Jeg troede du tog hjem på ferie," hvisker han hende i øret, hvilket kun tvinger dem tættere sammen i deres meget forbudte omfavnelse.
"Det gør jeg også.. I morgen. Min kusine er i England. Det sker ikke så tit."
"Hvad holder dig så til skolen i dag?"
"Åh, Draco, og det faktum at han ikke er til at få op af dynen i ordentlig tid og heller ikke fortæller mig at han har tænkt sig at blive på skolen. "
Harry ser ikke videre glad ud ved tanken om at Draco har tænkt sig at blive, men de har en usagt aftale om ikke at snakke om den slags, og det ser ud til at den aftale endnu en gang træder i kraft. Hun smiler da hans fingre glider op af hendes ryg, til hendes skuldre, og igen blidt ned af hendes arme. Før Harry havde ingen rørt hende sådan, og hun havde frygtet at det ville forblive sådan. Han har bevist at tryghed kan blomstre de særeste steder, og om noget føler hun sig tryg i hans arme, trods deres store forskelligheder.
"Så det betyder jeg har dig for mig selv resten af dagen?"
Hun kan ikke lade være med at smile af hans spørgsmål, selv om hun ikke kan se hvor han vil hen med det. Eller, jo, alenetid for de to, men det kunne føre til så meget.
"Hmm. Det kommer sandelig an på hvad du vil med mig."
Ved de ord napper hun ham blidt i underlæben, noget hun på deres korte tid sammen, vel mindre end en uge, har lært at han holder af.
"Nå, du tør lade det være op til mig? Hmm.. der er så meget man kunne finde på. Har du nogensinde været i køkkenet?"
Hun ryster på hovedet. Det kan hun ikke ligefrem påstå at hun har, og hun har heller ikke haft noget større ønske om det. Husalfer hører til i køkkenet, og det gør hun ikke. Meget længere er den ikke, i hvert fald ikke på skolens område.
"Nej, det kan jeg ikke ligefrem påstå, og det frister heller ikke hvis jeg skal være ærlig."
"Hmm, så lad mig finde på noget andet. Kender du fornødenhedsrummet?
"Jo, Draco har vist mig det, men jeg forstår ikke princippet."
"Så mød mig der, klokken syv i aften. Du behøver ikke have spist i forvejen."
Hun ser skeptisk på ham, men han er ikke til at gennemskue. Det irriterer hende. Der er så mange andre hun let læser, men aldrig dem hun føler sig tiltrukket af. Af de to der er dukket op på den liste i hvert fald, så det er ikke fordi det siger særlig meget om hende og det talent.
"Det er en aft-"
Han kysser hende inden hun når at afslutte sine ord, men det gør hende ikke noget. Hun kysser ham blidt igen og vikler armene om hans nakke, hurtigt grebet af kysset og hans lyst til hende. Hvis der er noget der giver hende et kick, så er det at føle sig ønsket, og med den kraft der ligger i hans bløde læber føler hun sig lige netop værdsat.
"Dejligt. Vi ses senere så. Jeg har ting jeg skal have ordnet."
Med de ord er han væk næsten lige så hurtigt som han dukkede op, og hun tager sig til læberne, der stadig er mildt fugtige af hans kys, og hun smiler for sig selv. Han er langt mere interessant end hun havde forestillet sig, og hun som har været så hård ved ham gennem årene. Der er søreme noget man kan lære af at snige sig ind på folk.

Eftermiddagen går ikke hurtigt med sådan en aftale i sigte, men som hun sidder på sit værelse forsvinder lyset ude fra søen alligevel i et tempo der er til at leve med, og både middag og eftermiddag går på hæld. Påklædning til sådan en aftale er svær at finde ud af, så hun holder det afslappet, i bukser, en behagelig bluse i smaragdgrøn, og enkle smykker. Det må være det. De er jo ikke kærester, så det er næppe en date. Som klokken nærmer sig syv trækker hun igen i sine høje hæle og går ned af gangene. Hun tager armene tættere om sig. Der er ikke ligefrem sørget særlig meget for varmen på de etager hun bevæger sig rundt på, men da hun kommer til fornødenhedsrummet og det lille kosteskab der fører ind, i hvert fald den indgang hun kender, føler hun en varme fra den dør hun læner sig mod, og med ord i sine tanker bliver hun lukket ind, og mødes af et lille rum, næppe mere end tredive kvadratmeter, med pejs, bord der er dækket, en taktisk mistelten, og en duft af nelliker og appelsin. Det er småt, intimt, og som Harry står der midt i rummet og ser genert ud falder det på plads.
"Hvorfra vidste du at jeg slet ikke er til stor jul? Jeg troede alle forventede at jeg-" siger hun, og taber tråden. Hendes blik falder på detaljerne, det hjemlige ved rummet, og undrer sig over hvordan Harrys jul mon plejede at være. Hun har meget at være taknemmelig over, forkælet som hun er, og de sidste skridt mellem dem bliver brudt. Hun står igen i hans arme, og ser op i hans grønne øjne bag brilleglassene.
"En tanke. Du har aldrig virket særlig begejstret omkring jul, med undtagelse af juleballet da vi var på fjerde årgang."
Denne gang er det hende der står og ser betuttet ud mens han stryger hende over håret.
"Du kunne ikke have ramt mere plet. Det her er perfekt."
Bordet, dækket til to, med hvad der ligner klassisk julemad, og ikke alle Narcissas moderne retter og variationer ser indbydende ud. Hendes blik finder igen hans og hun smiler varmt til ham, inden hun læner sig ind til ham og hviler hovedet på hans skulder.
"Når det her er lånt tid ville jeg give os en lille privat forsmag på julen, bare dig og mig."
Det er svært at sige hvad der gør det, men en tåre triller ned af hendes kind for første gang i mange år. Tårer af glæde, lettelse, et kammer i hendes hjerte der bliver åbnet en smule på klem. Det er jul. Det er kærlighed det handler om, og han har givet hende noget ingen anden har givet hende. Intimitet.
"Rigtig god jul Summer. Det her bliver sikkert vores eneste sammen, men jeg har nydt vores små stunder. Du vil altid have en plads hos mig."
Han taler som om det er slut. Det er det også, det kan hun også mærke. I hvert fald mellem dem, men der vil ligge et unikt venskab og ulme.
"Og glædelig jul til dig. Tak, fordi du gjorde det her, har været der de sidste par uger. Det her er noget særligt."
Endnu en gang kysser hun ham, men resten af aftenen er en tåge. Det eneste hun vil huske, mange år senere er den varme der var den aften, hvor hun virkelig forstod meningen med julen. Kærlighed.