Og fordi reglerne siger at jeg skal skrive det her: Jeg ejer ikke Harry Potter, hvis jeg gjorde var Fred ikke død (Elsker ham, ved ikke hvorfor men jeg kan bedre lide ham end Georg, nok navnet der irritere mig XC) og Remus var hovedperson, og det ville være Yaoi historie, og Luna ville være mere med, og Snape ville være ond og død.

Lige let information, det kommer til at gå lidt tid mellem mine updates på denne historie, da jeg også har nogle andre historier jeg skal havde skrevet.
Jeg har de sidste par uger smidt to nye historier ud, begge to er på engelsk, og jeg vil lige hurtigt forklare lidt om hvad de handler om.

Den første er en FF til De svages beskytter, som er en bog af Tamora Piece, dette er ikke en male x male, eller en romantik en. Den handler om en pige kaldet Michelle der er Shang kriger og bliver sat til at være hos pagerne et år, men hun er ikke som man skulle tro, og Keladry begynder langsomt at føle at hun har mødt hendes før.

Den anden er en FF til InuYasha, en anime. Dette er en Male x male historie og romantik, men den er meget mere grafisk end den her, eller det bliver den hvert fald. Den handler og Kouga flere år efter Narakus død, hvor Kouga er mage med Kagome, men begynder og havde følelser for en hvidhåret Inu.

Når jeg håber at folk for lyst til at tjekke mine historier ud, jeg ville blive rigtigt glad for det.

-SIRIREMI-SIRIREMI-SIRIREMI-

Det tog længere tid hos frisøren end nogle af os havde regnet med, men efter noget tid var vi endelig blevet færdige, efter Lily selvfølgelig havde fået mig til at faldet ned. Jeg ved det udmærket godt, jeg var begyndt at opføre mig alt for meget som en pige, men jeg kunne ikke gøre for det.

Jeg havde det simpelthen ikke særlig godt med alt var der var omkring mig, men Lily forsikrede mig om at det alt ville blive bedre efter den aften. Og jeg må sige, hun havde ret.

Der var kun 1½ time tilbage af vores Hogsmead besøg, og de var sat af til at møde Jake på de tre koste, i mit nye tøj, med nyt hår kunne jeg ikke lade hver med at føle at jeg for en gangs skyld faktisk var hver at kigge på, jeg kunne ikke gøre noget ved nogle af de mange ar, men jeg følte at hvordan jeg så ud i dag overskyggede det.

Da jeg kom ind på de tre koste forlod Lily mig og gik over til hendes venner, og jeg skabte mig hurtigt overblik over hvad der skete, i det ene hjørne sad Sirius (uden sine kæreste, ja jeg var også chokeret.) James, og Peter, men jeg valgte ikke at fokusere på dem, i stedet for gik jeg over mod bordet ved siden af dem hvor Jake sad.

For at kommer over til dem var jeg nød til at gå lige forbi Sirius da han sad ved yderkanten af bordet, da jeg gik forbi ham kiggede jeg kort, men ikke mere for at vise ham at jeg var ligeglad. Og jeg satte mig ned overfor Jake ved hans bord.

Idet jeg satte mig rakte han hånden ud som han havde gjort i timen, og bragte min hånd op til han læber, hvor han gav den et blidt kys: "Jeg er glad for at du kunne komme." Han gav slip på min hånd "du ser rigtig pæn ud i dag, jeg kan rigtig godt lide dit hår."

Jeg kunne mærke spidserne af mine øre blive røde sammen med mine kinder, og jeg slog blikket ned i jorden: "du ser rigtig pæn ud også." Det var han, han var så anderledes end Sirius, han havde rigtig pænt blond hår, der var nydeligt sat og ikke som Sirius rodet skønhed. Han havde nogle dybe smukke mandelformede øjne, der lyste af høj intelligent også noget du ikke fandt hos Sirius det var mere narrestreger og sjov der lyst ud af hans øjne.

Faktisk var der ikke særlig meget der var ens ved de to fyre, den eneste ting de havde tilfælles var en fantastisk bygge krop og det at de var troldmænd.

Jeg er ikke helt sikker på hvad vores samtale drejede sig om da vi begyndte at snakke, for det meste var det bare small talk hvor vi lærte hinanden at kende, jeg lærte hurtigt at han var målrettet og havde næsten ligeså mange fag som mig. For det meste var det ham der spurgte mig om ting, og derefter overraskende sagde at det også var hans favorit, eller det var også det han fortrak.

Der var en ting jeg nød så meget der, det var noget jeg havde manglet sammen med de andre, en der kun fokuserede på mig, jeg fik noget opmærksomhed, jeg ved godt at det ikke lyder særlig pænt, men jeg var altid den der faldt i skyggerne sammen med Sirius og James, der var aldrig rigtigt nogle der så mig som Remus John Lupin og ikke bare som ham den kloge der er venner med Sirius og James.

Jeg var så optaget af vores samtale, og af Jake, at jeg ikke rigtigt lagde mærke til noget omkring mig før mærkede en vægt der trak bordet let ned af, som om en havde lagt vægt på siden af bordet. Da jeg drog mit blik væk fra Jakes smukke øjne, stod jeg næsten næse til næse med en anden og kiggede nu ind i et par ligeså smukke grå øjne. Ja jeg stod lige pludselig meget tætter på Sirius end jeg havde regnet og håbet på, og hans øjne var hårde, og kiggede på mig som om de kunne se hver en enkelt del af min sjæl, og han var godt i gang med at undersøge den, som om han ledte efter nogle svar.

Jeg rykkede mig hurtigt tilbage i sædet, ikke på nogen måde havde jeg det godt med at være så tæt på ham, jeg var nød til at havde min sikkerhedsafstand, jeg ville ikke havde at der skulle ske noget ved et uheld, som . mig der lige pludselig overfaldt ham og kyssede ham. Nej det ville ikke på nogen måde være godt, det kunne godt være at jeg drømte om at mit første kys skulle være Sirius, og jeg var sikker på at mærke hans læber mod mine ville være det mest fantastiske jeg på nogen måde kunne føle, ville det ikke være godt. Det ville ende galt, Sirius ville gå amok, og jeg ville miste chancen for at date den hottie der sad ved siden af mig… jeg sagde ikke lige hottie der gjorde jeg. Det er bare så forkert, er det overhovedet et rigtigt ord?! Jeg kommer på sidespor gør jeg ikke?

Jeg må vidst heller komme vider i historien, og lade hver med at forklare hvor meget jeg længtes efter at læne mig frem og kysse de læber.

Sirius greb fat i min arm, jeg tror ikke det var mening at det skulle gøre ondt, men det var som om han ikke kunne styre mig, og hans greb var som jern der havde lagt sig rundt om min arm. Selv hvis jeg prøvede ville det ikke være muligt for mig at komme fri fra det greb. I stedet for skar jeg en grimmasse, og jeg kiggede op på ham igen, for at prøve at holde fatningen og bede ham om at slippe.

Men da mit blik mødte hans, var det som om at hans øjne var af sten, okay måske ikke sten for det var som om de slog lyn, som om jeg havde forrådt ham, jeg ville sige noget, men idet jeg skulle til at sige noget strammede hans greb sig endnu mere, og det gjorde virkelig ondt. Sirius var stærk det havde jeg altid vidst, men jeg havde ikke vidst at han var så stærk, det føltes som om at han prøvede at klemme så hårdt at min arm ville blive til to, jeg kunne ikke holde en lille lyd af smerte tilbage, men jeg så op på Sirius med næsten klynkkende: "Sirius, Du skader mig."

Det fik Sirius ud af sin tilstand og han så overrasket på mig, som om han ikke var helt klar over hvad han lavede, men Sirius fik ikke meget tid til at sige noget før han blev hevet væk fra mig og jeg mærkede to hænder lukke sig om min overarme, men det var ikke det samme smertelige greb som før, det var blødt og blidt da jeg blev hevet op fra stolen, og blev næsten trukket ind i Jakes brystkasse. For ja det var Jake der havde hevet Sirius væk.

Jeg ved ikke hvad der skete med mig, det var normalt ikke mig at gemme mig bag ting, jeg har altid sagt, at du ikke skal havde andre til at klare dine problemer for dig, men i denne sag gjorde jeg præcist som jeg sagde folk ikke skulle, jeg gemte mit hoved i Jakes bryst, og lod ham klare tingene. En hånd fandt vej til det lava af min ryg og nussede mig blidt der men den anden fandt vej op til mit hår, som for at skærme mig for den vrede sorthårede teenagere der stod foran mig: "Black jeg ville være glad for hvis du kunne lade hver med at skræmme og skade min kæreste." Jake sagde det med sådan en rolig stemme som det var en hverdags ting han sagde, men der var en seriøs undertone i hans stemme.

Jeg ville have kigget op på ham undrende, eller måske havde set hvordan Sirius tog nyhederne, selvom vi ikke var kærester, hvorfor sagde Jake sådan noget. I det jeg prøvede at løfte mit hoved fra hans bryst holdte hans ene hånd det på plads og nussede blidt mit bag hoved, som for at fortælle mig at jeg ikke skulle tage mig af det, at alt nok skulle gå.

Der gik lidt tid, før jeg hørte Sirius tævende stemme: "Din kæreste? Du kender ham ikke en gang."

Jeg mærkede armene stramme sig om mig, ikke hårdt eller på nogen måde, ikke for at skade mig, men for at passe på mig: "jeg tror jeg kender ham bedre end dig Black, for i forhold til dig så bekymre jeg mig for ham, og tænker på ham som en person og ikke bare en eller anden." Jeg havde aldrig hørt Jakes stemme på den måde, den var næsten som is, kold og hård "så jeg synes at du skal gå tilbage til din ven, for mig og Remi prøver at holde en god date, men det ødelægger det." Det var underligt at høre det kælenavn Sirius altid kaldte mig falde fra Jakes læber, og jeg kunne ikke lade hver med stille at rødme mod hans bryst.

"Jeg bekymre mig for ham!" jeg kunne næsten forstille mig at Sirius stod og trampede i gulvet, som et lille barn der ikke havde fået sin vilje.

Armene om mig løsnede sig og i stedet for følte jeg at jeg blev vendt om, og en slank hånd fandt vej ind i min, og fingrene lukkede sig om mine og gav dem et lille klem: "En god ven ville ikke lade sin ven lide i mørket, og en rigtig mand ville ikke løbe fra sine problemer, så det er tydelig at du hverken er en god mand eller ven, så jeg synes du skal lade os være nu, for nu går vi."

Jake begyndte at gå mod døren, jeg havde ikke meget andet valg end at følge med da hans som sagt havde fat i min hånd, ikke at jeg havde meget imod at følge efter Jake, for jeg havde da hvert fald ikke lyst til at blive tilbage med en Sirius der lide havde haft en til at trampe på sin ære. I det jeg kantede mig forbi Sirius greb han fat i mit andet håndled, ikke hårdt denne gang, men stadig fast så jeg ved nød til at vende mig mod ham for at få det fri: "er det sandt Remus?" det var Remus, ikke Moony ikke Remi, men mit rigtige navn, han var meget seriøst, og på en eller anden måde gjorde det mig nervøs og usikker.

Jeg hev mit håndled til mig og rettede blikket mod jorden, hvad skulle jeg svare, det var jo ikke sandt jeg var ikke kærester med Jake, eller spurgte han om det var sandt at han var en dårlig ven og en dårlig mand. Inde i mit hjertes hjerte, ville jeg gerne give slip på Jakes hånd, gå hen til Sirius og spilde et stort smil og fortælle ham at han var verdens bedste ven, og at intet af det Jake havde sagt var sandt. Men jeg var såret over Sirius, og nikkede: "ja, det er sandt det hele"

Med de ord forlod mig og Jake de tre koste, hvor vi efterlod en chokeret Sirius og ligeså chokerende James, i det jeg smuttede igennem døren så jeg Lily give mig et kæmpe smil og en tommelfinger op, hvis hun vidste hvad der ville ske over de næste måneder havde hun nok ikke været så glad, men lige der var hun stolt af mig.

-SIRIREMI-SIRIREMI-SIRIREMI-

Jeg ved godt at dette var et af de lidt mere korte kapitler, men jeg følte for den ending, og synes den gav lidt en dramatisk slutning.

Når hvad tror i der sker de næste par måneder? XD ville være glad hvis folk svarede på det.

Som sagt kommer det til at tage lidt længere tid at opdatere da jeg opdatere sådan her:

Ensom ulv
Blood Rose
Puppyloving

Så i kan gå ind på min profil og se hvilken en jeg har opdateret sidst, og derfra gætte omkring hvor lang tid der går til den i læser bliver opdateret.

Sheiala Over and Out