Kapitel 10

5 år senere

Jeg løb hen i køkkenet for tage en p-pille. Jeg skyndte mig at tage en pakke frem og tog pillen og slugte den. Jeg løb tilbage til Nik der stod og kiggede ud af vinduet. Han havde fødselsdag om fire måneder.

Jeg lagde mig ned i sengen.

Pludselig lå han ved siden af mig. Jeg lagde mig på siden, og så ind i hans smukke blå øjne. Jeg lænede mig frem og kyssede ham. Jeg tegnede små cirkler på hans nøgne over krop.

Han kyssede mig ivrigt tilbage. Jeg havde lyst til at han skulle røre ved mig, og jeg ville røre ham.

Han rullede sig over mig, og jeg kyssede ham hårde.

Jeg begærede ham så meget! Jeg flåede hans bukser af og fik min lange T-shirt af mig.

Han åbnede langsomt min bh, men kunne ikke vente og flåede den af.

Jeg rullede mig over ham, men med det samme rullede han over mig igen.

For helvede må jeg ikke være øverst?

Jeg rullede mig over ham… og vi faldt ned mod gulvet.

Han stønnede, jeg rejste mig op med et sæt.

"Nik er du ok?"

Han stønnede igen. Hvad skulle jeg gøre?

Jeg satte mig ned ved siden af ham og tog hans hånd.

"Dø ikke, dø ikke, dø ikke," sagde jeg.

"Hvad snakker du om? Hvorfor skulle jeg dø? Jeg er allerede i helvede!" sagde han.

Jeg tænkte lidt over det… hov.

Vi lagde os op i sengen igen…

Senere faldt vi i søvn tæt sammen…

Månederne gik, og der skete ikke så meget. Dagene lignede hinanden.

Jeg vågende med en voldsom kvalme.

Jeg ruskede Nik.

"Nik… Nik… jeg har det dårligt!"

Han åbnede øjnene. Han så lidt på mig.

"Kom, lad os få dig ind i stuen, og så henter jeg en spand til dig," sagde han søvnigt.

Han løftede mig ind i stuen, jeg lagde træt mit hoved på hans bryst.

Han satte mig ned i sofaen.

"Nik hent lige de piller som står nr. to i skabet."

"Ok."

Han kom tilbage med mine p-piller.

"Jeg sagde nr. to!"

"Det er nr. to!" udbrød han.

"Nå… så hent nr. et… bed om!"

Han kom tilbage med smertestillende.

Jeg gispede…det kunne ikke passe, var jeg gravid?

Jeg var gravid!

De piller jeg havde jeg havde troet var p-piller, havde været smertestillende!
Nik havde fødselsdag imorgen. Kunne det, at jeg var gravid, være en gave?

Nå det bliver det!

"Tillykke Nik!" sagde jeg hæst. Jeg lå ved siden af ham i sengen.

"Tak," hviskede han.

"Vil du have din gave?" spurgte jeg.

"Ja, ja."

"Ok, luk øjnene."

Han gjorde som jeg sagde og lukkede sine øjne.

Jeg lænede mig ned til hans øre. "Jeg er gravid!" hviskede jeg glad.

Hans øjne åbnede med det samme. Han rejste sig op på albuen.

"Hvad!"

"Jeg er gravid!" råbte jeg glad.

Der gik noget tid før han sagde noget: "Øhh, hvad skal jeg sige?"

"Er du ikke glad?" spurgte jeg skuffet.

"Jo… jo, men hvornår fandt du ud af det?" spurgte han.

"I går, da jeg så jeg var kommet til at tage smertestillende i stedet for p-piller."

"Hvor langt er du henne?"

"Fire måneder!" svarede jeg.

Jeg viste ham min mave.

Der var et lille bump, han aede min mave lidt.

"Så er det vel snart på tide…"

"På tide hvad?" spurgte jeg.

Han hoppede ned fra sengen og gik over til sit tøjskab.

Han fandt en lille pakke frem og gik hen til mig. Han satte sig sit ene knæ.

"Felicia Maria Bilvor, vil gifte dig med mig?"

Hvad? Det var ikke min fødselsdag!

Jeg fik tåre i øjnene.

"JA!" råbte jeg, og hoppede op i hans arme. Jeg kyssede ham hårdt. Han gav mig ringen på. Den var lavet af ægte guld, der var en masse blomster mønstre og i hver blomst var der lille hvid diamant.

Vi begyndte at danse. Jeg pressede mig hårdt ind til ham, og var bare glad for at jeg var sammen med ham.

Jeg begyndte at få kvalme og blev svimmel.

Jeg faldt i knæ og besvimede…

Jeg vågnede i Niks seng.

Jeg kiggede lidt rundt med øjnene.

Nik, Sonea, Dania, Miranda, Elisa, Poul; og en masse andre tjenestefolk Nik havde hyret til at til at gøre klar til brylluppet; stod og så bekymrede på mig.

Jeg rejste mig op og smilede…

Jeg gik ind på vores værelse. Der lå baby ting over alt. Vugger, legetøj, små tæpper, sutteflasker og mange andre ting.

"Nik! Hvor har vi alle de her ting fra?" spurgte jeg.

"Jeg har teleporteret det her til fra Jorden," svarede han.

"Hvordan det?"

"Det er min kraft, jeg er jo Kongen af Helvede. Hvordan tror du ellers jeg havde fået alle de andre ting fra?" spurgte han.

"Nåå…" det var der han havde fået de dvd'er, jeg ville have, fra.

"Men du må ikke se min brudkjole før dagen, og jeg kan ikke teleportere den her til…" sagde jeg.

"Når ja… så må du få den lavet med Dania, Miranda og Sonea. De er gode til at sy og designe," svarede han med et smil.

På vejen hen til de tre tjeneste piger, stødte jeg ind i en masse tjenestefolk. De sagde alle tillykke, mens de myldrede rundt omkring.

De tre piger var alle i gang med at vaske op. De blev glade da jeg spurgte dem om de kunne hjælpe.

Vi gik ind i et rum med en masse stof og symaskiner. Der var kun ganske få vinduer.

"Har du nogen ide til hvordan den skal se ud?" spurgte Dania.

"Jeg havde tænkt på, et langt slør, og en slags tiara. Kjolen skulle have trekvart ærmer der gik skråt ned i enden… " sagde jeg, "og underdelen skal være klassisk og meget, meget lang. Så jeg kan falde ned i Niks arme!" sagde jeg med en meget dramatisk stemme.

Vi brød alle sammen ud i latter.

Vi fik alle sammen tåre i øjnene. Da vi var færdige med at grine, var klokken mange.

Jeg sagde at vi skulle mødes klokken 10 om morgenen, så vi kunne komme i gang.

Da jeg lagde mig i sengen tænkte jeg på hvordan jeg ville se ud.

Jeg skulle have en lav hestehale, og eftersom mit hår var vokset meget, ville hestehalen nå mig omkring ved hofterne. Jeg skulle have slange krøller.

Vi ville lave små bølger der hvor håret stikker ud.

Vi sad og tegnede kjolen, det var meget hyggeligt. Vi spiste kiks, og drak te.

Jeg lærte Miranda og Sonea, meget bedre at kende; og de var meget sjove og venlige.

Da dagen sluttede, havde vi lavet overdelen og fundet stof til underdelen. Den kjole ville blive så flot!

Make-uppen havde jeg lovet Miranda måtte putte på mig. Henrik, Keenan og Louise skulle sætte mit hår. Jeg glædede mig så meget!

Det ville være den bedste dag i hele mit liv!

Jeg tog et langt og varmt bad .

Jeg lå tegnede små cirkler, på min mave med fingeren; og tænkte på hvordan det ville være at have et barn… og så i helvede…

Vent, det her barn fortjener ikke at leve i helvede hele sit liv. Det fortjener at have et rigtigt liv på Jorden, med familie, venner og mennesker der ikke var sjæle.

Jeg måtte snakke med Nik om det… men hvordan skal vi få barnet op på Jorden? Hvordan skulle vi vide at barnet fik forældre og nogen der vil tage sig af det?

Oh nej! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!

Jeg måtte snakke med Nik om det først.

Ja! Det er det jeg gør!

Jeg rejste mig op, tog mit håndklæde om mig og gik ud på gangen.

Jeg fandt Nik inde i stuen.

"Nik!"

Han stod og snakkede med Poul, Mickael og Mads.

De så alle sammen overrasket på mig.

Jeg stivnede.

Poul, Mickael og Mads så hurtigt væk.

Nik sukkede og gik hen til mig.

Han tog min arm og førte mig ud af stuen, jeg var forvirret og så mig omkring; som om det var første gang jeg var der.

Da vi var nået ud af stuen vendte han sig om mod mig.

"Hvad så, er der noget galt siden…" han så på op og ned af mig.

Jeg vidste godt hvad han mente, jeg stod i håndklæde.

"J…nej. Men det er angående vores barn…"

"Vent, er der noget galt med barnet?" Spurgte han bekymrede.

"Nej jeg mener jo, men ikke alvorligt," svarede jeg.

"Ok, hvad er der så?"

"Det er fordi, jeg ikke synes at vores barn fortjener at leve i helvede fra fødslen af, det er synd for barnet. Men jeg ville tale med dig først… om det var mugligt at få barnet op på Jorden og få en familie. Du kan jo teleportere ting hertil fra Jorden, tror du måske du kunne få noget herfra, der op?"

"Det ved jeg ikke, jeg har aldrig prøvet…"

"Så du vil prøve!" afbrød jeg.

"Ja, jeg vil prøve," sukkede han.

Jeg løb jublende tilbage til mit stadig varme badekar.

Da jeg var færdig gik jeg ind på mig og Niks værelse. Jeg gik ind i det kæmpe skab, og fandt min silke natkjole.

Jeg lagde mig i sengen og så op i loftet.

Jeg ventede på Nik. Der gik en time og lige så stille indhentede søvnen mig…