Kapitel 1

Pokémon, jeg vælger dig!

Det var tid til endnu en dag mens solen steg op på himlen. En Dodrios vække kald gennem byen Pallet kom tidligt om morgen.

Jeg var allerede op og klar til en splinterny dag, dagen hvor jeg endelig kan rejse ud som Pokémon-træner. Jeg vil fange alle Pokémon i Kanto og være den bedste Pokémon-mester i hele verden. Selvfølgelig var der en anden person som havde den samme drøm. Han hed Ash Ketchum og med vores to drømme, ville vores veje krydse tværs over Kanto-regionen og møde en masse mennesker og Pokémoner.

Jeg hedder Daniel Platinum, og jeg er tiår gammel med brun hår og lyseblå øjne. Jeg har en sort jakke med røde og gule striber, og et par blå bukser. Over mine øjne hviler intens mørkebrune øjenbryn.

Efter jeg spiste morgenmad med min mor, Sakura Platinum, begyndte jeg at tage min taske og kasket fra kommoden. Min taske var en gylden rygsæk og min kasket var en blå hat med en halv rød Poké Ball.

"Daniel, husk nu at ringe til mig engang imellem, okay?" spurgte mor med sin rolige stemme.

"Ja-ja, mor," nikkede jeg. "Det skal jeg nok."

"Og husk at skifte tøjet hver eneste dag," mindede hun.

"Du gør mig pinlig, mor," sagde jeg. "Jeg kan klare mig selv."

Mor smilede. "Det ved jeg, min dreng. Hav én god tur!"

Jeg krammede hende før jeg gik væk fra huset vi boet i. Jeg fortsatte at gå til Professor Oaks laboratorium, som lå op ad en bakke med en væg foran bygningen. Jeg nået der lige hvor jeg så Ash og Oak sammen.

"Hejsa Ash, goddag, Professor!" sagde jeg til dem.

"Ah, Daniel!" smilede Oak. "Der var du. Jeg undrede hvornår du kom, siden de andre tre var allerede taget afsted."

"Daniel, hvor er det godt at se dig!" sagde Ash.

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af ham i sin pyjamas. "Ash, har du sovet over dig?"

"Det kom jeg til," indrømmede han. "Nå, Professor! Jeg er klar til min Pokémon!"

Vi gik indenfor i laboratoriet hvor en Poké Ball holder var i centrum af den anden etage i bygningen.

"Jeg tænkte over det hele morgen, og jeg har endelig valgt at vælge … Squirtle!" sagde Ash, men den Poké Ball var tom. "Hva …"

"Den Pokémon var taget af en dreng der kom til tiden," fortalte Oak.

"Øv, jeg ville ønske jeg ikke sov over mig," sukkede Ash. "Men nu har jeg egentlig valgt, Charmander!" Som før, så var Poké Ballen tom.

"Den Pokémon var også taget af en knægt der kom til tiden," forklarede Oak.

"Er den sidste så også?" spurgte jeg.

"Desværre, ja," nikkede Oak.

"Vil det sige … at alle Pokémoner er væk?" spurgte Ash trist.

"Tjah, der er stadig to tilbage, men …"

Ash var hurtigt til at beslutte sig. "Professor, jeg tager den ene!"

"Så vil jeg have den anden," tilføjede jeg.

"Okay, men jeg må advare dig, Ash," startede Oak. "Der er lidt af et problem med denne ene Pokémon."

"Jeg skal bare have en!" insisterede Ash.

"I så fald," sukkede Oak og gav Ash sin Poké Ball.

Og jeg blev givet en med et Normal-type symbol på Poké Ballen, mens Ash havde et lyn symbol. Jeg kan ikke tro det. Jeg er en Pokémon-træner. Sådan!

"Daniel?" undrede Ash. "Er der noget galt?"

Jeg blinkede. "Nej, der er ikke noget galt, Ash. Jeg kan bare ikke tro, at jeg holder min første Pokémon i hånden. Og nu hvor jeg har den, kan jeg endelig fuldføre min drøm i at være en Pokémon-mester. Og med denne Eevee jeg har herinde, kan jeg vinde over alle Styrkeledere! Det vil give mig tillid i mit navn, som min far gav mig!"

Jeg kastet Poké Ballen i luften og ud kom Eevee. Det var en Pokémon med brun pels, med enden af dens hale som var cremefarvet og pelset halsbånd ved halsen var også cremefarvet. Den har korte ben, med tre smalle tæer og en lyserød pote på hver fod. Den har brune øjne, lange spidse ører med mørkebrune indersider.

"En Eevee?" sagde Ash. "Hvordan vidste du det?"

"Jeg følte dens tilstedeværelse," forklarede jeg. "Jeg har noget, som jeg kan nemt identificere Pokémoner i deres Poké Balls."

"Mm-hmm," nikkede Oak. "Jeg må indrømme, jeg er overrasket du vidste det var Eevee. Godt."

Og med det, kom Ashs Pokémon ud af dens Poké Ball.

"Pikachu," var det eneste, den sagde.

Pikachu var en kort, gul pelset Pokémon med to vandret brune striber på ryggen. Den har en smal mund og lange, spidse ører, og brune øjne. Begge dens kinder har en rød cirkel. Den har korte forarme med fem fingre på hver pote og dens fødder har tre tæer. På enden af dens hale er en lyn formet med brun pels på grundlag af halen.

"Dens navn er Pikachu," fortalte Oak ham.

"Åh, hvor er den sød! Det er den allerbedste!" sagde Ash.

"Det vil du få at se," var Oaks svar.

Da Ash løftede Pikachu i hans hænder, trådte jeg og Eevee nervøse tilbage. På det øjeblik fik Ash stød fra Pikachu.

"Den kaldes også for Elektrisk Mus, den kan være lidt nervøse over for mennesker og kan have en vild personlighed," forklarede Oak.

"Jeg ser, hvad du mener," stønnede Ash.

"Chokerende, ikke sandt?" sagde Oak.

Jeg kiggede til Eevee, som var også overrasket på at se Ash komme i stødet. Jeg rystede på hovedet mens jeg så Oak give Ash sine Poké Balls og Pokédex, hvor de begge kom i stødet af Pikachu.

Efter det, var Oak ved mig. "Her, Daniel. Dine Poké Balls og Pokédex."

"Tak, Professor," smilede jeg.

"Vee!" tilføjede Eevee.

Vi gik udenfor bygningen, hvor en flok mennesker var ved indgangen til laboratoriet.

"Mor?" undrede Ash da Delia var blandt menneskene.

"Hvad laver du her?" tilføjede jeg til min mor.

"Det ved du, min søn," smilede hun. "Vi er her for at give jer vores tillykke på jeres første trin som Pokémon-trænere."

"Lige præcis," nikkede Delia. "Åh, Ash. Du vokser større hver dag, og jeg … jeg kommer til at savne dig så meget … min lille dreng …"

"Pika?" undrede Pikachu.

Efter hun var færdig med at græde, gav Delia sin søn hans ting fra tasken.

"Mor, det er pinligt! Og så foran alle de mennesker!" sagde Ash hurtigt. "Ved du ikke, at jeg er stor nok nu? Pokémon-trænere kan klare sig selv."

"Det forstår jeg," sukkede Delia. Hun så ned til Pikachu. "Er det din Pokémon?"

"Ja, det er min Pokémon," svarede Ash.

Pikachu så væk fra ham på de ord.

"Øh … med Pikachu på min side, vil jeg fange alle Pokémoner i hele verden," fortalte Ash hende.

"Men jeg troet at Pokémonerne blev inde i deres Poké Balls," indså Delia. "Hvorfor ikke denne her?"

"Nå ja," erkendte Ash. "Pikachu, ind i Poké Ballen nu."

Han prøvede at få Pikachu i sin ball, men han slog den tilbage i hans hånd med halen. Det gjorde de for nogle gange mere.

"I spiller jo bold!" smilede Delia. "I er venner allerede!"

"Og Daniel, hvad med Eevee?" spurgte mor mig.

"Hun vil hellere ikke være i sin Poké Ball," svarede jeg. "Det er noget, jeg respektere."

"At respektere andre - og især deres Pokémoner - er vigtig," nikkede mor stolt.

"Men," tilføjede Delia til Ash. "Den er lidt mærkeligt."

"Mærkeligt?" undrede Ash før han indså sin fejltagelse.

Åh … nej.

Pikachu affyret elektricitet på os alle - tja, næsten, undtagen Professor Oak - og vi skreg i smerte.

"Nu vil de gummihandsker være til nyttig," sagde Oak.

"Hvorfor?!" svarede Ash i smerte.

"Gummi kan afholde elektricitet," forklarede Oak.

"Hvor … skønt …" stønnede Ash.

Efter Pikachus lille lysshow, var vi alle ned på jorden i smerte.

Jeg stønnede og rystede på hovedet sammen med Eevee. "Lad os ikke være i nærheden med Pikachu når dette sker igen, Ash."

"Øh … okay," sagde han.

Bagefter var vi på Rute 1, som var vejen til Viridian City. Jeg gik med Eevee på min skulder mens Ash trækkede Pikachu med en snor rundt om ham.

"Pikachu, vil du være sådan hele vejen?" spurgte Ash.

"Chu."

"Er det fordi du ikke kan lide mig?" undrede han.

"Pika," han nikkede.

"Men jeg kan virkelig godt lide dig, Pikachu," fortalte Ash. "Og siden du er den Pokémon jeg skal træne, kan du ikke bare være lidt mere sød og åbne din mund og fortælle mig hvad der er galt?"

"Cha!" Pikachu åbnede sin mund.

"Det var ikke det, jeg mente," sukkede Ash.

Jeg ventede på dem til at blive færdige med at være respektfulde ved hinanden, hvor Eevee blev træt af at vente efter nogle sekunder gik til minutter med dem. På det øjeblik hørte vi en Pokémons ben tæt ved.

"En Nidoran!" erkendte jeg da jeg så den lilla farvet Nidoran.

Nidoran har lyserødt lilla farve med mørkere marker. Den har store, runde ører med krikand på indersiderne, over større tænder og røde øjne. På ryggen af Nidoran er tre rækker store rygrad. Den rygrad i centrum er højere end de to andre. Den har en stor horn på for hovedet.

Jeg tog min Pokédex frem og scannede Nidoran.

"Nidoran, Poison Pin Pokémon. En Gift-type. Denne Nidoran udvikler sig til Nidorino, så Nidoking. Dens horn er større end pigens og er ret kraftig."

"Dette er vores heldige dag, Eevee," smilede jeg til hende.

"Vee!" nikkede hun.

"Afsted!" kaldte jeg.

Hun løb foran mig til Nidoran, som opdaget hende og vendte sig rundt for at være hendes modstander. Efter en stirrekonkurrence, gik Nidoran til angreb og hoppede i luften.

"Det er Double Kick, pas på, Eevee!" kaldte jeg.

"Vee!" svarede hun og undveg Nidorans angreb.

"Tackle!" beordrede jeg hende.

Eevee tacklede Nidoran og fik den ned på jorden.

"Afsted, Poké Ball!" kaldte jeg og kastet min Poké Ball på Nidoran, som blev suget ind af en rød stråle fra Poké Ballen. Den landede på jorden og begyndte at ryste nogle gange før den klikkede, hvilket betød at Nidoran var fanget.

"Sådan! Du fanget Nidoran!" jublede Ash i nærheden.

"Det er sådan, man fanger en Pokémon," smilede jeg og tog Nidorans Poké Ball i hånden. "Velkommen ombord, Nidoran."

"Vee!" tilføjede Eevee.

"Se, Pikachu?" sagde Ash til sin Elektrisk Mus. "Hvis vi kan gøre det samme som dem, så kan vi fange alle Pokémoner i Kanto!"

"Chu," han så væk fra Ash.

"Vil du aldrig gøre det, som jeg siger?" spurgte Ash.

"Chu."

"Hvorfor ikke?"

Jeg så til ham og så, at Pikachu løb op ad et træ og gabte. Derefter sukkede jeg og begyndte at selv finde min vej gennem Rute 1.

"Vee?" Eevee så nysgerrigt på mig.

"Kom, Eevee," sagde jeg. "Vi kan lade ham klare sig på denne rute."

Eevee nikkede og gik sammen med mig væk fra Ash og Pikachu. Jeg fortsatte med at gå indtil jeg så en Pidgey.

Pidgey er en lille, fugl Pokémon med brun krop og cremefarvet ansigt, underside og flyve fjer. På toppen af dens hoved er en kort bestige af tre totter. Centrum bestigen er brun og de to andre er cremefarvet. Kantet mærker forlænges ved dens smalle, hvide øjne og fortsætte ved dens kinder. Den har en kort, stumpet næb og fødder med to tæer foran og et bagved.

"En Pidgey," indså jeg og scannede den med min Pokédex.

"Pidgey er en Flyve Pokémon. Blandt andre Flyve Pokémon, er det den venligste og nemmeste at fange. En perfekt mål for begynder Pokémontrænere til at teste sine evner."

"Okay!" smilede jeg. "Pidgey, jeg udfordre dig!"

Pidgey så på mig og Eevee og forberedt sig selv.

"Tackle!" beordrede jeg Eevee.

Eevee tacklede Pidgey med sin krop, hvor Pidgey fløj i luften og lavede et vindstød angreb.

Jeg var spændt på at fange min anden Pokémon. "Quick Attack!"

Eevee løb lynhurtigt hen til Pidgey og ramte den uden at blive set. Pidgey landede på jorden, ukampdygtig før jeg kastet min Poké Ball på den og fanget den efter nogle rystelse af Poké Ballen.

"Sådan, jeg fik en Pidgey!" jublede jeg.

"Vee!" tilføjede Eevee.

"Daniel."

Jeg blinkede og så til højre for at se en af mine gamle venner fra Professor Oaks sommer camp. "Blue?"

Blue havde en lilla trøje på. Han havde lysfarvet hår og brune øjne. Han havde sorte bukser og sko.

"Det er længe siden, Daniel," sagde Blue. "Jeg kan se at du har allerede tre Pokémoner."

"Ja," nikkede jeg.

"Vil du teste dem ud mod mine?" spurgte Blue.

"Klart," nikkede jeg.

"Det her vil være en tre mod tre kamp," forklarede Blue. "Den som har mistet alle sine Pokémoner taber."

"Det er jeg med på," sagde jeg.

"Charmander, jeg vælger dig!" sagde Blue.

Charmander var en Pokémon med en orange krop og blå øjne. Dens underkrop var flødefarvet. På dens hale var der en flamme.

"Nidoran, afsted!" kaldte jeg og sendte min første fangst ud mod Blues Charmander.

Daniel: Nidoran / 2 Pokémon - Blue: Charmander / 2 Pokémon

"Brug Poison Sting!" beordrede jeg Nidoran.

Lilla pile kom fra Nidorans horn og fløj mod Charmander.

"Ember og blokere det!" råbte Blue.

Charmander vendte sig rundt og affyret gnister fra sin hale, hvilket som fjernet Poison Sting.

"Hvad?" sagde jeg overrasket.

"Du skulle vide at man skal have en strategi mod sin modstander," fortalte Blue. "Lad os se om du kan klare det her. Charmander, Flamethrower!"

En flammekaster fra Charmanders mund kom og nærmede sig Nidoran.

"Undvig!" kaldte jeg.

Nidoran hoppede til siden i tide inden flammekasteren ramte ham.

"Double Kick!" tilføjede jeg.

Nidoran hoppede i luften og sparkede til Charmander to gange, som mistet noget helbredelse efter angrebet.

"Ember!"

"Poison Sting!"

Vores kommandoer fik både gnister og lilla pile til at kolliderer med hinanden og lave en kort sammenstød.

"Double Kick!" råbte jeg.

Nidoran hoppede i luften og sparkede til Charmander to gange.

"Kom op, Charmander, jeg ved du kan besejre den Nidoran," sagde Blue til sin Pokémon. "Brug Flamethrower!"

Flammekasteren fra Charmander blev affyret fra dens mund.

"Undvig!" råbte jeg.

Nidoran løb til siden inden han blev ramt af flammekasteren. Han afventer mit næste træk.

"Double Kick!" sagde jeg.

Nidoran sparkede til Charmander to gange igen.

"Sådan, den er tæt på!" smilede Blue. "Flamethrower!"

Åh nej!

"Kom væk, Nidoran!" kaldte jeg, men var for sent.

Flammekasteren fra Charmanders mund kom og ramte Nidoran og skadet ham meget før han faldt om på jorden, ukampdygtig.

Jeg kaldte Nidoran tilbage.

Daniel: 2 Pokémon

"Du kæmpede godt," smilede jeg til Nidoran i sin Poké Ball. "Pidgey, afsted!"

Min ny fanget Pokémon fløj ud af sin Poké Ball og stod ansigt til ansigt mod Charmander, som Blue derefter kaldte tilbage til sin Poké Ball.

"Så vælger jeg Rattata!" sagde Blue.

Rattata har en lilla krop med en cremefarvet ansigt, poter og underkrop. Den har smalle øjne som var hvid, runde ører og enkle kindskæg på kinderne. Dens lange hale er krøllet på enden.

"En Rattata?" undrede jeg og scannede den med min Pokédex.

"Rattata, Mouse Pokémon. En Normal-type. Den kan leve i enhver miljø."

"Pidgey, Gust angreb!" kaldte jeg.

"Undvig det!" tilføjede Blue.

Pidgey blæste med sine vinger for at få Rattata af jorden, men den holdt stærkt og blev stående på dens ben.

"Tackle!" kaldte jeg.

Pidgey tacklede Rattata med sin krop.

"Sådan! Bite!" beordrede Blue.

Rattata bidt ned på Pidgeys vinge efter den var tæt på og Pidgey skreg i smerte før den faldt ned på jorden.

Daniel: 1 Pokémon

"Tilbage!" sagde jeg og kaldte Pidgey tilbage i sin Poké Ball. Jeg så ned til Eevee. "Afsted, makker."

"Vee!" nikkede hun før hun løb foran mig.

"Quick Attack!" råbte jeg.

Eevee løb lynhurtigt hen til Rattata, som ikke var forberedt på hende og blev slået om på jorden.

Blue: 2 Pokémon

Blue kaldte sin Normal-type tilbage før han kastet den næste Poké Ball og ud kom Charmander.

Selvom den havde kæmpede imod Nidoran, kunne jeg se, at Charmander var i god form endnu. Men ikke for længe, siden jeg vil slå Blue og vise mig selv over ham at jeg er bedre.

"Eevee, Tackle!" kaldte jeg.

"Scratch!" råbte Blue.

Eevee tacklede Charmander med sin krop, hvor Ildtypen blev ramt og sendt ned på jorden inden den kunne lande sin Scratch angreb.

Blue: 1 Pokémon

Blue kaldte Charmander tilbage. "Ikke dårligt, Daniel. Men lad os se om du kan klare denne næste Pokémon jeg sender ud."

Jeg blev spændt da han kastet sin sidste Pokémon ud af sin Poké Ball og det var … en Squirtle.

Squirtle lignede en lyseblå skildpadde med store, røde øjne. Hver dens hænder og fødder har tre tæer. Enden af dens hale krøller indvendig. Dens krop er i en skjold som er brun på toppen og gul i bunden, med hvide højdedrag imellem.

"Squirtle, Tackle!" kaldte Blue.

"Undvig!" tilføjede jeg. "Og brug din egen Tackle!"

Squirtle løb hen til Eevee, men hun hoppede til siden og tacklede den i stedet.

"Water Gun!" beordrede Blue.

Squirtle affyret en spiralformet angreb af vand der fløj mod Eevee og ramte hende, hvilket fik hende til at skrige i smerte af vand angrebet.

"Hold ud, Eevee!" sagde jeg.

Eevee stirrede på Squirtle med et klart udtryk på hendes ansigt.

"Quick Attack!" råbte jeg.

"Tackle!" sagde Blue tålmodig.

Squirtle var hurtigere end Eevee til at lade sit angreb ramme sin modstander, som fik Eevee på hendes ryg.

"Jeg har dig! Bite!" kaldte Blue.

Squirtle bidt ned på Eevees hals med sine tænder, hvor hun skreg i smerte.

Jeg stod i chok før jeg erkendte situationen. "Eevee, tilbage!" Jeg kaldte Eevee tilbage i sin Poké Ball for nu.

Blue kaldte sin Squirtle tilbage. "Det var svagt! Jeg har ikke set sådan en svag Pokémon-træner før, men jeg er jo sej alligevel."

Jeg lyttede ikke til ham mens jeg så på Eevees Poké Ball. "Men … jeg …"

"Se nu, Daniel," startede Blue. "Du skulle måske bare gå tilbage til Pallet nu. Du vil blive såret herude." Han grinede efter han gik væk fra mig.

Jeg sad ned ved en flod. "Hvorfor? Blue og jeg … vi begge skulle være på samme niveau!" Jeg gryntede i frustration derefter.

"Nej."

Øh?

"Den dreng der brugte Squirtle har mere erfaring."

Jeg kiggede tilbage og så en person der var lidt ældre end mig. "Øh, hvem er du?"

"Hør her, kunne du forstå karakteristika af din Pokémon?" spurgte han.

"Hvad?" undrede jeg.

"Til at begynde, så er det selvsagt at du og din Eevee er ikke synkroniserede," forklarede han.

"Ikke synkroniserede?" undrede jeg. "Det er løgn!"

"Den Squirtle kæmpede og huskede dens træners bedømmelse," fortalte personen. "Det er fordi de er knyttet sammen med deres træners styrke."

"Deres træners … styrke?" spurgte jeg.

"Pokémon vil ikke blive stærke hvis træneren ikke har det."

Jeg var overrasket. "Ja så? Forstået."

Efter nogle trin fra hvor jeg tidligere var, spurgte manden: "Hov, hvor skal du hen?"

"Er det ikke klart? Jeg vil udfordre alle med Pokémoner og få mere erfaring," fortalte jeg.

"Siger du … at du vil lade den såret Eevee kæmpe mere?" spurgte manden.

Jeg var usikker, om jeg skulle det.

"Du skulle tage den til et Pokémon hospital først," fortalte han.

"Selvfølgelig, jeg var bare …" startede jeg.

"Pokémon hospitalet er den med en Poké Ball på taget," sagde han.

"Øh … tak."

"Hvis du vil virkelig lære mere om Pokémon, så burde du besøge styrkelederne," fortalte han mig.

"Det var også min plan," svarede jeg. "Jeg vil være den største Pokémon-mester i verden."

"Så skal du først begynde med Pewter City," smilede manden. "Den ligger lige efter Viridian-skoven."

"Mange tak," sagde jeg taknemmelig.

Manden gik væk fra mig på det tidspunkt.

Styrkeledere, hva'?

Jeg ved, at jeg ville udfordre dem, så jeg begyndte at gå hen til Viridian City for at helbrede mine Pokémoner så jeg kan vandre i Viridian-skoven uden problemer.

Det eneste jeg håber, er at intet sker mens jeg er på min rejse.