Kapitel to

Mødet med Hogwarts

Hagrid vækkede hende klokken ti. Hun gik i bad som hun ikke fik gjort alt for tit, for hvor skulle hun gøre det? Hun kiggede på hendes flotte nye kapper og onde troldkvinde tøj. Derefter fortsatte hun nedenunder for at få morgenmad.

Hagrid plaprede løs om Hogwarts, Harry Potter, magi, Pebbers forældre, Harry Potter og du-ved-hvem. Hvem det så end var.

''Ham Harry Potter er da lidt af et vidunderbarn ik?''

''Måske er han det, han har jo reddet Hogwarts flere gange. Men han er meget flink. Hans forældre er også døde. Men nu må vi afsted til Hogwarts ekspressen hvis vi nå det.''

Hagrid satte Pebber på et gammeldags tog som alle mulige børn også skulle på og sagde farvel.

6 piger bød hende at sidde i deres perron i midten af toget.

''jeg hedder Hermione Granger. Jeg er på andet år ligesom Lavender Brown, Pavarti patil og Regan McNiel. Vi går på Gryffindor. Dina Franson og Linear Ella er på første år.''

''Ja Hulemand Hagrid har fortalt mig om de fire kollegier. Jeg hedder Pebber Mynte. Det er lidt nederen. Jeg skal starte på andet år fordi brevet var blevet fejl sendt.'' Sagde hun og gav dem alle hånden.

,,Hvordan kan du så følge med fagligt?'' Hermione gispede. Pebber trak på skuldrene. ''Er du mugglerfødt?'' Spurgte Hermione igen.

''Nej, men mine forældre er døde så jeg kom på et børnehjem. Jeg stak af senere.''

''Det gør mig ondt at dine forældre er døde.'' Sagde de alle med én mund.

I skolen havde Pebber kun få venner fordi de hun var hjemløs. Men få venner var også godt nok til hende. Hun kendte også en anden dreng. Han hed Neville. Han boede hos sin bedstemor så de mødtes meget når han gik ture. De havde været venner i mange år og hun havde aldrig set hans hjem. Han kom tit med mad til hende når han selv havde fået rigeligt. Hun have boet hos ham mange gange. Hun skyldte ham meget. Han var kraftig og klodset. Hun havde ikke set ham før forrige sommer. Hele to år siden.

Pebber sad spændt og lyttede til deres samtale om alt muligt der var sket i magiverdenen i ferien.. Men til sidst blev det ikke så sjovt for Pebber at sidde der uden nogen der henvendte sig til hende. Så hun satte sig bare og hørte musik på sin discman som hun havde stjålet fra et barn.

''Hvad laver du?'' spurgte Regan hende.

Hun tog høretingene ud af ørene.

''Det er en mobil musikafspiller!''

''Må jeg prøve? Er det de sære søstre?''

'' De sære søstre... nej, det er David Bowie.''

Selvom Regan ikke kendte dem blev hun hurtigt forelsket i musikken. Pludselig var discmanen midtpunkt hos dem. Pebber fik snakket med dem alle sammen. Hermione var Mugglerfødt. Hermione gik mange gange rundt i toget for at finde ham Harry Potter og en dreng der hed Ron Weasley som var hendes rigtig gode venner.

''Regan, hedder din mor Chris fra de der film?''

''ja det er hende!'' sagde hun og smilede. Chris McNiel var en meget berømt skuespiller.

Da det blev mørkt skiftede de alle til deres kapper og hatte. Efter ca. en time kiggede Pebber lidt ud af vinduet og fik med det samme øje på en violet bil blinke højt oppe. Den fløj tit op over skyerne så man næste ikke kunne se den. Hun kiggede længe på den men toget sænkede farten og stoppede til sidst så hun ikke kunne kigge på den mere.

Hun steg ud så den flotte Hogwarts borg. De sejlede op imod slottet. Hun var så spændt på at udforske slottet og haven så hun sneg sig væk fra gruppen for at se hvad der var omme på den anden side af slottet. Bag ved blev den sø, de lige var sejlet over, ved. Der bredte sig en kæmpe mørk skov. Hun gik videre rundt og hørte spektakel. Den bil hun havde set oppe i luften var styrtet ned i et meget aggressivt og levende træ. Hun gik derhen for at hjælpe to drenge der sad fast i bilen.

''PEBBER! Hvad laver du?''

Hagrid kom løbende, men fik en gren fra træet lige i hovedet. Han vaklede lidt. Hun fik en rødhåret dreng fri. Hagrid mumlede noget om rejer og brun sovs, før han var lige ved at komme til sig selv. Hun fik den anden dreng trukket fri.

''Jeg bliver nød til at gå før Hagrid kommer til sig selv og opdager at jeg gik fra gruppen.'' Sagde hun og løb med Hagrid tilbage til de andre. Den rødhårede dreng kiggede forbløffet efter hende.