Kapitel 6

Snape-mobning

Næste dag var der den første flyvetime for Pebber med Madam Hooch. Der gik lidt tid før hun gav hende tid til at flyve. Hun gav hende lov fordi alle de andre måtte. Pebber ville så gerne flyve hurtigt, og da hun havde fået lov efter lang tid, susede hun op i luften og lavede alle mulige mærkelige manøvre. Det blev meget koldt og blæsende. Kosten begyndte at vibrere og blive ustabil. Hun fløj lidt længere ned og den stoppede. ''Skod kost!'' Hun ville se hvor hurtig den var og samlede alt kraft og susede ned mod jorden. Det var den samme fart, men så satte hun den i en form for frigear ved at slappe af. Den kørte så hurtigt den kunne, plus at hun lod tyngdekraften trække den ned... pludselig gik det lidt for hurtigt, den fløj meget hurtigere end hun havde set noget være før. Da hun var omkring ½ sekund fra jorden, bremsede hun så hårdt op, at kosten vibrerede og kastede hende ned på jorden.

''Fantastisk, forbløffende Pebber! Hvordan gjorde du det dog? Kostene her på Hogwarts er lidt for gamle og billige til disse farlige manøvre du laver! Jeg må snakke med Wood! Dette kan ikke glemmes. Følg mig!''

Hun gik stumt med. Wood? Madam Hooch hentede en dreng ud fra et klasselokale.

''Pebber dette er Oliver Wood. Wood, jeg har fundet dig en angriber!''

Wood smilede bredt.

Næste dag begyndte alle pigerne at bruge badet Pebber havde fremmanet, og de lavede flere ved siden af. Deres første timer fandt Pebber spændende, men hun havde glædet sig til onsdag hvor første eliksir time finde sted. Pebber holdt af at blande ting og væsker. Hun glædede sig til at se hvem deres lære var, som hun ikke havde set efter på skemaet. Dagende gik og alle blev efterhånden meddelt til alle at en andenårs pige, som ikke fik første år med, men var ny-magiker, var blevet angriber på Gryffindors Quidditch hold. Hun trænede 3 gange om ugen. selvfølgelig kom timen hvor de, fra Gryffindor, blev ledt ned i kælderen af Percy Præfekt, vejlederen. Da Pebber trådte ind i lokalet faldt hun over dørtrinet da hun så prof. Snape bag katederet. Siden hun var den sidste, gik Snape hurtigt hen til hende.

''Hvor er du dog tåbelig!''

sagde han og løftede hende op så let som ingenting i hendes arm.

''Hå hå. Det kunne jeg have sagt mig selv.'' Grinte hun sarkastisk

''Hvad?'' spurgte han.

''Intet! Jeg sagde inget.''

''Nå, så sæt dig så ned så vi kan komme i gang med timen.'' Sagde han og skulede mistroisk.

Han snakkede om alt muligt om skabelse af sundhedstyrkende eliksirer. Totalt kedeligt.

Hun skar, efter ingredienserne var uddelt, nogle mærkelige løg i små stykker og var meget omhyggelig. Hun stod mellem Regan og en pige fra Slytherin.

''Hej. Jeg hedder Pebber hvad hedder du?''

''Jeg hedder Ronja.''

''Ronja? Ronja røverdatter?''

''Jep det' mig. Du er fra Gryffindor ikke sandt?! Dig med det fejl sendte brev!'' sagde Ronja tilfreds.

''Jo, og du er fra Slytherin... kan du godt lide Snape!?''

''Hård? Ikke mod os fra Slytherin, men mod jer andre... derfor kan jeg ikke lide ham. Men jeg er vild med det okkulte. Det var nok derfor jeg kom på Slytherin. Jeg kan godt lide Snape når han er venlig, han er så mystisk... man kan aldrig gennemskue ham... det syntes jeg er ret... han er os ret nuttet.''

''Måske, det har jeg ikke lagt mærke til, hvor gammel er han?'' spurgte Pebber

''min far har gået på samme år som ham og han er 33, så det må Snape også være.''

''Jeg troede han var ældre, men.'' Sagde Pebber og skulede over imod ham. ''Men han er ikke værst... men hva' gør det når han er så uretfærdig.''

''ja, han er meget uretfærdig. Slytherin'erne har altid ret efter hans mening. Og alle de onde troldmænd og hekse gennem tiderne har gået på Slytherin.''

''Så godt passer du altså heller ikke til Slytherin.'' Sagde Pebber

''det ved jeg, men jeg har ikke rigtigt noget imod det. Måske kom jeg hertil ved en fejltagelse, for jeg er vist nok den eneste der syntes at Snape er uretfærdig så jeg har faktisk et våben mod ham.''

''Hvordan?''

''f.eks. har vi to laver noget frækt, så opdager han det og vil trække point, men det bliver kun fra dit kollegium. Han vil ikke trække point fra sit eget kollegium, så jeg kan være så fræk jeg vil være, hvis altså det kun er Snape der er der... åh nu kommer han herned han er sikkert sur over vores småsnakkeri... nu skal du bare se...'' Sagde Ronja.

''Hvad kunne grunden være til at I ville snakke om noget, der ikke har det fjerneste med jeres arbejde at gøre!''

''Vi må vel godt snakke!'' sagde Ronja uden at se på ham.

''NEJ!!!! Sig mig ikke imod!!! 10 point fratrækkes jer hver frøken Mynte og frøken Røverdatter fra Gryffindor.''

Ronja vendte sig om og kiggede på ham. ''Jeg går altså på Slytherin!!!''

''Hvad?'' sagde han og hans ansigtsudtryk ændredes med det samme ''pis!'' sagde han lavt og gik sin vej.

Pebber og Ronja var ved at dø af grin ''Der kan du bare se, så kan han ikke trække pointene fra igen når han har trukket 10 fra os hver.'' Sagde Ronja

''Fuck hvor fedt! Men du vil da gerne vinde Kollegiepokalen ikke?''

''Jeg er sku ligeglad, vi for ikke noget tildelt andet end misundelse fra de andre og klapsalver fra lærerne... plus sindssyge klapsalver fra Snape der næsten savler når vi har vundet et eller andet!!''

''STILLE!!!'' hylede Snape fra et eller andet hjørne hvor han pillede ved noget mærkeligt.

Timen var færdig, og Ronja og Pebber havde sagt farvel og forhåbentlig på gensyn. Regan der omhyggeligt havde lyttet til alt hvad der var sket lokkede Pebber til prøve noget ret farligt. Hun gik op til katederet, hvor den tikkene bombe sad og smeltede en lilla klump.

''God eftermiddag hr. professor, hvad laver du?'' spurgte hun.

''Jeg smelter noget kiliipiriid, det er meget farligt, så fortyr mig ikke!'' sagde han surt.

''Nå okay, det må du meget undskylde, jeg skal nok lade vær med at henvende mig til dig resten af mit liv!!'' sagde hun fornærmet og såret, så Snape kunne mærke det, og gik sin vej. Regan havde været lang tid om at pakke sine ting så hun kunne holde øje med hvad der skete. Hun løb ud efter Pebber som ventede.

''Han sidder fuldstændig stille og lamslået derinde Pebber.'' Sagde hun fnisende.

De løb inden han kunne beskylde dem for noget mere.

De følgende uger sagde han intet til hende, han ænsede hende ikke. Regan og Pebber syntes det var sjovt men inderst inde fik Pebber dårlig samvittighed. Hun øvede på Quidditch med Wood og de andre spillere. Wood var helt vild med hendes talenter, en fantastisk søger og en forbløffende angriber.

Hermione snakkede ikke så meget sammen med Regan og Pebber. Hun var kun sammen med Harry Potter og Ron, det undrede dem heller ikke. Tiden gik med arbejde i skolen selvom de ikke fik så mange lektier siden de lige var startet... på nær hos Snape.