Kapitel 7

Ukendt lille pige

Tiden kom, hvor den første turnering fandt sted. Gryffindor mod Ravenclaw. Hun fik en flot uniform på og ham Harry Potter blev lykønsket mange gange. Han var meget talentfuld. Da de kom ud på banen skreg og jublede alle fra hele skolen. Hun susede op. Tromleren blev givet og Pebber fangede den med det samme. Hun susede og scorede. Alle jublede. Hun var meget lille i forhold til alle de andre der var fra 4. Og 5. år. Med undtagelse af Harry Potter. Ravenclaw scorede mange gange og det stod 50 – 20. Pebber fik tromleren og scorede, dette gentog sig 5 gange. Hvorefter de alle spillede og de havde 100 point mod 60. Da hun ville score fik hun øje på det lille lyn! Hun glemte helt at score og kastede til en medspillere. Hun fulgte lynet mens hun fløj op imod Harry Potter hun vislede noget til ham. Han sagde knap noget før han var suset afsted efter det. Pebber fik en smasher der styrede lige ind i kostens ende. Hun blev puffet fremover og undgik på den måde den anden smasher der styrede mod hendes ribben. Hun pustede lettet og fik kastet tromleren lige i maven af en medspiller. Hun fløj ned og scorede. To sekunder efter havde Harry Potter fanget lynet.

''Gryffindor vinder med 230 point mod Ravenclaws 80!'' hylede kommentatoren Lee Jordan.

Harry Potter blev overfaldet af hans medspillere, men Pebber var så træt at hun bare steg af kosten og lagde sig ned i græsset. Lidt efter kom en masse for at kramme og råbe til hende . Dem fra Gryffindor var helt vilde og Harry Potter sad grinende ved siden af.

Dumbledore kom med nogle bange og frygtelige beskeder. Colin Creavey er blevet forstenet af mørk magi. Han ligger oppe i hospitalsfløjen. Alle blev ret så bange men, som tiden gik blev stemningen pisket op, og så var det allehelgensaften. Storsalen var pyntet rigtig flot op med udskåret græskarhoveder. Da alle fra kollegierne skulle tilbage for at feste blev Pebber og Regan, indtil de var de sidste. men da de var kommet ud på gangen hørte de pludselig pigeskrig fra kælderen. Regan gik i panik og løb væk for at hente en lærer. Da Regan var væk stoppede skrigene. Stilheden og frygten trykkede så Pebber ikke kunne vente og måtte løbe ned af trappen til kælderen skrigene kom igen. Hun gik hurtigt hen ad en smal gang og ned af endnu en trappe. Pigen nede i kælderen, skreg og bønfaldt. Den tomme stemme gav ekko overalt. Hun hørte trin bag sig og Regan kom løbende

''Pebber!! Åh gud Pebber jeg kunne ikke få fat på en lærer... der er låst på læreværelset og alle er væk! Kom vi må tilbage!! Det er for farligt...''

''Ssshh... hør...''

''Jeg beder dig... Gør mig ikke fortræd... Hjælp mig HJÆÆÆLP''

Den rungende pigestemme blev ved.

''Vi kan ikke lade hende alene hernede hvis vi ikke kan få fat på en lærer... Vi må gøre noget!''

Pebber gik ned af en vindeltrappe og Regan kunne intet andet gøre end at følge med. Pebber løb bare ned og ned i fortvivlelse af pigestemmen som nu kom nærmere. Regan løb efter hende i den buldermørke der herskede dernede. Pebber løb og løb men løb efter lige ind i en væg. Regan løb efter hende. Pebber ømede sig og rejste sig op. Gangen var stoppet.

''Hvad fanden sker der her? Hvem laver en vindeltrappe med en mur lige foran for enden?'' spurgte Pebber.

''Vi... vi må hente Dumbledore...''

''Ja... men hør det er lige inde bag ved denne mur!''

''HJÆÆLP MIG! En eller anden hjæææælp!!! Han dræber mig!'' Sagde stemmen.

''Inde bag væggen... Hemmelighedernes kammer!!!'' sagde Pebber. De skælvede over Pebbers gæt!''

''ER DER NOGEN???'' råbte Pebber.

''ja... Her! hjælp mig!! Vil i ikke nok... De kommer og henter mig... Vil i ikke nok!''

''Hvordan kommer vi ind til dig!?'' spurgte Regan.

Men der kom intet svar. Pebber undersøgte væggen og bankede så man kunne høre den hule lyd. Der var et rum inde bag ved væggen. Pebber lagde øret ind imod væggen. Pludselig kom en lysstråle fra hvor de kom.

''Hvor kommer det mon fra? ER DER NOGENDER KAN HJÆLPE OS??? HALLO??'' råbte Regan hen ad den mørke gang.

''Hv-hvor kommer lyset fra?'' Spurgte Regan panikslagen.

''Nårhja... Spejlet!'' sagde Pebber ''Da vi fandt de døde pirater eller hvad det nu var, fandt jeg et lille spejl. Jeg kunne se mig selv i det som et hvilket som helt andet spejl, men det svage lys fra faklerne var så stærkt at det blændede mig!'' Stammede Pebber desperat og fumlede det lille gyldne spejl frem. Lyset fra gangen bag dem blev straks som en kraftig billygte i spejlet. Da Pebber havde samlet nok lys i spejlet vendte hun det mod døren og spejlet kastede sit skarpe lys på døren. Pebber prøvede at bevæge den rundt omkring og til sidst åbnede døren langsomt med en hul lyd. Regan og Pebber løb indenfor i et stort rum. Der lå en lille pige på gulvet ovre i det modsatte hjørne med en bog i hænderne.

''Hjælp mig... Skynd jer! Det kommer og henter mig hvis i ikke skynder jer... Frels mig!'' sagde pigen med en svag stemme.

De løb over til hende, Pebber tog pigen i sine arme, og Regan tog hendes bog. Pigen blev ved med at pibe at de skulle skynde sig og hun havde ret.

''nej åh nej... den kommer skynd jer.'' Peb hun fortvivlet, hendes øjne rullede og hun fik fråde om munden, hun havde sår på sine arme og hun var indhyllet i et slidt tæppe

døren til hulen lukkede sig langsomt igen. Pebber og Regan skyndte sig ud af den tynde sprække der nu var tilbage og nåede ud lige før den lukkede helt, med pigen i armene.

De løb afsted, op ad alle trapper utrættelige, op og op hele dan lange vej de var kommet ad. De nåede omsider toppen og det blev lysere.

''Vi må finde Dumbledore!'' sagde Regan forpustet.

''Ja, men hvor ligger hans kontor?'' spurgte den endnu mere forpustede Pebber med barnet i armene. ''Hvor er de ellers så perfekte beskyttende lærere når man fucking har brug for dem! De løb hen ad gangene og mødte Harry Potter, Ron Weasley og Hermione.

''I må hjælpe os! Hvor er Dumbledores kontor?!'' spurgte Pebber?

''Et stykke herfra, hvad er der sket, hvem er hun?'' spurgte Harry

''Der er ikke tid til at forklare, vi må finde Dumbledore!''

De løb hen ad en gang og Dumbledore trådte lige rundt om hjørnet.

''Dumbledore!!!! Du må hjælpe os... mig og Regan var nede i kælderen fordi vi...''

''Jeg tænkte det nok... Kom med, hun skal op i hospitalsfløjen, inden hun besvimer.''

''Inden hun dør!!!'' sagde Regan desperat.