Kapitel tolv

Syltede agurker

Næste morgen, gav mange hende store øjne over nyheden, men det første Pebber lagde mærke til, da hun kom ned i salen, var at Snape ikke sad der. Mange ville høre historier om hvordan hun reddede ham. Hun fortalte med glæde. Hun havde slet ikke tænkt over at hun faktisk ''reddede hans liv'' men havde det godt med tanken. Efter morgenmaden, gik Pebber op til lærer bordet.

''Hvordan går det med professor Snape?'' spurgte hun høfligt Dumbledore.

''Han er frisk i eftermiddag... Du kunne måske aflægge ham en lille visit?!'' spurgte Dumbledore med et smil. ''Man skal jo være god ved sin lære og de liv man lige har reddet! Ikke sandt?'' forblev han.

''Øh... okay måske.'' Sagde hun med et usikkert smil og hoppede ned på plads.

I det første frikvarter tog Pebber sig sammen, efterlod Regan med nogle andre, og begav sig op mod den sydlige del af Hogwarts. Hospitalsfløjen. Hun bankede på og Madam Pomfrey kom hen da Pebber lige havde åbnet døren.

''Hej! Må jeg se hvordan det går med Professor Snape?'' spurgte hun

''jamen selvfølgelig må du det min kære!'' Sagde hun og lukkede døren bag Pebber.

Hun gik hen imod Snape der sov. Hun satte sig på stolen. Snape åbnede øjnene. Han kiggede lang tid på hende før han opfattede hvem hun var.

''Øh... hvordan går det?'' Spurgte hun stammende.

''Jeg har meget... ondt i hovedet... og dig?'' sagde han med svimlende stemme. Han måtte virkelig være syg tænkte Pebber, siden han kunne snakke så pænt til hende.

''Øh fint'' sagde hun med knækket stemme og rømmede sig. Han blinkede mange gange med øjnene og havde svært ved at vænne sig til det skarpe sommerlys uden for.

''Så det er blevet bedre vejr?'' spurgte han med hæs heste stemme.

''øh.. hva'? nårhja... jo det er blevet godt vejr igen... i hvert fald bedre end i går.'' Sagde Pebber. Klokken ringede. ''nåhmmen... jeg må gå... god bedring!'' Sagde hun og svang hurtigt ud af rummet og fortrød hurtigt at hun hoppede på Dumbledores lille 'trick'. Snape stirrede efter hende.

Pebber havde fødselsdag denne dag, den 28. Januar. Det var råkoldt men en gang imellem tittede solen frem. Regan, Harry, Hermione, Ron, Fred, George, Oliver, Alicia og Angelina holdt en fødselsdagsfest for Pebber i opholdsstuen som alle andre fra Gryffindor var med til.

Ugen efter var det Quidditch tid igen. Men i starten af året, lå Gryffindor til sidst i turneringen. Ravenclaw på 3. Pladsen. Hufflepuff på 2. Og Slytherin på første.

Hvis Gryffindor ikke havde vundet den første kamp mod Ravenclaw, ville de have været ude af turneringen.

Gryffindor mod Hufflepuff. Hvis de vandt denne kamp, ville de føre turneringen sammen med Slytherin. Næste kamp skulle på banen. Og det skulle spillerne også. De havde trænet i mange uger nu. Da spillerne havde skiftet til uniformerne fløj de ud på banen. Spillet gik meget roligt til at starte med. Modstanderne fik pludselig rigtig mange mål så Pebber gik løs. Hun scorede 50 point på mindre end 10 minutter. Hun scorede og scorede og alle jublede... undtagen dem fra Hufflepuff selvfølgelig. De var oppe på 140 point pludselig mod 20 point. Søgeren fra Hufflepuff var fem cm fra lynet, så Wood fløj hen og sparkede lynet ud af hans rækkevidde. De scorede 30 point mere og det stod nu 170 mod deres 20. Harry Potter blev smadret af en smasher lige som hun skulle til at få fat i lynet, det var Hufflepuff'erne helt vilde med. Pebber blev gal og prøvede at score da hun også blev ramt. Hendes kost var ikke hurtig nok. Hufflepuff holdet skød Smasherne efter dem. Da nuttede Wood blev ramt af en smasher efter han havde forhindret et mål sydede Pebber pludselig af raseri. Søgeren fra Hufflepuff var meget tæt på lynet. Der var stor forvirring over dem smasherne havde ramt. Pebber bed tænderne sammen, hun fik tromleren hun styrtede ned imod målet. Søgeren fangede lynet i samme øjeblik som Pebber scorede.

'' Hufflepuff har fanget lynet! 170 point til dem men de har ikke vundet på grund af Pebber Myntes fremragende scoring til sidst og vandt kampen med 180 point!!!!!''

de skreg og jublede! De sank alle mod jorden og stormede hen imod Pebber for at omfavne hende. De førede turneringen!

Den aften var der fuld gang i festen i Gryffindors opholdsstue. Rons store brødre, Fred og George Weasley, elskede festen og sprang rundt og tryllede chips frem. Harry Potter var allerede gået op i seng. Den svans Pebber og Regan sad i sofaen foran ilden. Fred smed sig i sofaen hvor der lige var plads. Lige ved siden af Pebber. Han plaprede løs om hvordan han reddede hende flere gange fra en smasher.

''Går det godt med hensyn til at du kom et år senere ind?'' spurgte han.

''Jo i efteråret, men nu går det meget bedre, jeg kan jo godt læse selvom jeg ikke har gået så meget i skole.''

''Os der var født i et troldmandshjem, havde ikke andre krav end at kunne læse, skrive og regne når vi begyndte på Hogwarts.''

''Nej, og alle siger også at første år er så let at man ikke går glip af noget.'' sagde Pebber.

''Det er heller ikke et vigtigt år.''

En pige satte noget musik på. Der var ikke mange der dansede, men efter lidt tid, begyndte nogle at danse.

''Skal vi danse Pebber?'' spurgte Fred og grinte. Han var helt sikker på at hun ville afslå.

''ja okay!'' sagde hun og grinte over hans forbløffede mine. De dansede i et par minutter hvorefter Lavender kom hen.

''Hey, Pebber, kan vi ikke høre de der vi hørte i toget, for lang tid siden?''

''øh, jo okay.'' Sagde Pebber. Hun gik op og hentede det og satte det på. Kun få havde hørt det før, men de fleste kunne lide det lidt efter. Sent ud på aften, gik de fleste op i seng. Klokken var omkring halv tolv nu. Efter en lang hyggelig samtale, gik Pebber og resten op i seng.

McGonagall gav besked om at Quidditch kampene blev slettet på grund af de angreb der havde fundet sted. Så alt mod blev slettet på det tidspunkt. Også selvom en kamp lige var vundet

Nu satte foråret rigtigt ind. Alle buske, træer og blomster, blomstrede som på en blomster eng, bierne fimsede rundt og befrugtede de blomstrende blomster og alle kiggede på den blomstrende natur, og siden jeg nu har brug ordet blomst (med endelser på) seks gange, var Pebber og Regan også ude og kiggede på blomster. Der var så lyst på gangene og klasserne, at de skumle fakler så latterlige ud i al den sollys.

Pebber og Regan, stødte ind i Ron, Hermione, Fred, George og Harry, og gik derefter sammen hen ad gangen, da Snape stoppede dem. Han rømmede sig.

''Hvad ville..'' han holdt en kort pause for at orientere sig om hvor mange der var. ''øh, I syv elever, lave indenfor... på en dag som denne?'' spurgte han med sin svæve stemme. De kiggede rundt på det mylder af elever der gik rundt omkring dem. Snape kiggede stift på dem alle, men undgik Pebbers øjne.

''Det spurgte du altså også os om sidste år!'' sagde Ron og Harry og bed i sin læbe for ikke at komme til at grine.

Han skulle til at trække point fra dem alle men de skubbede hinanden videre før han nåede det. Pebber kiggede (som den eneste) tilbage på Snape som begyndte at nyse. Hold kæft en nar.

''Har Snape fået forårs kuller?'' spurgte Fred.

''Massere! Han har aldrig været forkølet før og han har heller aldrig opført sig sådan før.'' Indvendte George.

''Han har været sådan, ligesiden semesteret startede, men han var sku også underlig den sidste måneds tid før jul.'' Sagde Hermione.

''Han har måske fået øje for en lille førsteårspige!?'' grinte Fred. Ron lod som om han skulle kaste op, mens alle de andre grinte.

''Hvordan kan du være så ulækker?'' spurgte Hermione lidt utilfreds.

''Forestil jer, Snape med en pige på elleve!'' sagde Regan og rynkede på næsen.

''AAADDD'' Råbte de alle sammen.

''Men Pebber! Du har da været god til at vippe ham fra pinden!'' sagde Fred.

''Jah, det har lykkedes mig et par gange... '' grinte hun.

''Han var slet ikke sig selv efter du havde hjulpet ham op fra gulvet.'' Fnisede Regan.

''Hehe hele skolen snakkede om det bag Snapes ryg i en hel uge. Han opdagede det aldrig.''

Klokken afbrød deres samtale og de måtte løbe til botanik...altså...nogen af dem...ik.