Kapitel fjorten

Opklaringen af mysteriummet!

Efter morgenmaden, gik de til magiens historie. Kedeligt som altid. Professor Binns skrev og skrev op på tavlen og plaprede løs, mens han bad os om at skrive notater, hvilket ingen gjorde siden Hermione ikke var her. Det var helt mærkeligt ikke at se hende kradse løs på papiret og Harry og Ron der sad og småfnisede af hendes nærmest utrolige trang til at diskutere resten af dagen med professor Binns. Men Harry og Ron var der heller ikke!

''Regan! Harry og Ron er ikke til time, ved du hvor de er?'' hvislede Pebber til Regan.

''De gik op for at besøge hulkende Hulda på pigetoilettet. Det hørte jeg dem snakke om før timen startede. De diskuterede hemmelighedernes kammer. Men så stødte de på McGonagall og måtte sige at de skulle op og besøge Hermione!'' sagde hun.

''Hvordan ved du det?'' Spurgte Pebber.

''Jeg tabte mine ting lige ude foran klasselokalet. Husker du nok!'' hviskede hun igen.

''De er ude på noget! jeg går på toilettet. Sig du også skal lige efter!'' Hviskede Pebber og smilede over professor Binns, der aldrig opdagede noget. ''Professor?... øh professor? Må jeg ikke gå på toilettet?'' spurgte Pebber med englestemme.

''Hvad? Jo selvfølgelig må du da det!'' Sagde han og glemte lidt efter hvad han havde sagt til hende.

Pebber listede sig ud og op på pigetoilettet. Lidt efter kom Regan. ''Kom, lad os se at komme op til Hermione!'' Sagde Pebber hastigt.

De luntede hurtigt derop. De stoppede lige ude foran døren til hospitalsfløjen og hørte tydeligt Harry og Rons stemme.

''Det uhyre nede i kammeret er en slange Ron!!'' spruttede Harry ophidsende. ''Det er en Basilisk! Den dræber folk ved at kigge på dem, men ingen her er døde, og det skyldes at ingen her så dem direkte i øjnene. Colin så slangen igennem hans kamera og det fik filmen til at brænde op og forstenede Colin. Justin måtte have set basilisken gennem... gennem Næsten Hovedløse Nick!! Han kunne jo ikke dø igen. Og Vejleder pigen måtte have set Basilisken i et refleksions billede i en vandpyt, for hun blev jo fundet på toilettet da der var oversvømmelse derude. Hun havde tabt sine briller. Og Hermione måtte have opdaget at det var Basilisk med et dødeligt blik og gik rundt med et spejl.''

''Hvad men Madam Norris?'' Gispede Ron.

''Madam Norris måtte have set Basilisken i et refleksions billede i en vandpyt, for hun blev jo fundet på toilettet da der var oversvømmelse derude! ''

''Øh....Harry det har du allerede sagt.''

''Hva'? nåh ja, men det lød da meget godt. Ikke?''

Der var stille...

''Ja...Basilisken frygter kun en galene hane. Alle Hagrids haner er dræbt. Den har bevæget sig igennem rørene på skolen, det var derfra jeg hørte stemmen... Inde fra væggen! Det står her!'' sagde Harry.

''Hold da helt ferie mormor, du kvik....Eller...Hvad mener han med stemmen?'' Hviskede Regan.

''Harry kan slangesprog... Kan du ikke huske hvad Hermione sagde til os?''

''Indgangen til Hemmelighedernes Kammer!... Hvad nu hvis det er...'' sagde Ron.

''Hulkende Huldas toilet!'' fuldførte Harry sætningen.

''Hvad skal vi gøre?'' spurgte Ron.

''Vi må op på læreværelset!'' Sagde Harry.

Man kunne høre de rumsterede. Nu skulle Pebber og Regan fandeme hellere få fart på. De spænede ned af gangen og stillede sig lidt afsides korridorerne.

''Idiot!'' sagde Pebber. "Du har ført os til lærerværelset... Det var der de skulle hen...''

''De opdager os ikke... De skal den anden vej.'' Sagde hun fnisende over hendes egen dumhed.

De så Harry og Ron gå derind. ''Det er frikvarter om 5 minutter... vi kan ligeså godt vente her så vi ikke bliver opdaget.'' Sagde Regan.

Med ét hørte de McGonagall i alle korridorer og gange. Magisk forstærket: ''Alle elever skal vende til deres kollegier omgående! Alle lærere mødes på lærerværelset hurtigst muligt, ták!''

Det gav et sæt i Regan. De hørte Harry og Ron rumstere inde på lærerværelset. Lidt efter myldrede det med lærer ind på lærerværelset.

Regan og Pebber listede sig hen til den påklemte dør

''Det værst tænkelige er sket!'' hørte de McGonagall. ''En elev er nu blevet taget af monsteret og slæbt ind i hemmelighedernes kammer!''

Professor Flitwick udstødte et mast hyl. De hørte senere Snape sige: '' Hvordan kan du være så sikker på det?''

''Hette ved jeg fra selveste Slytherins arvtager! Der er skrevet endnu en meddelelse på væggen. Der står: Hendes skelet vil hvile i kammeret til evig tid! ''

''Hvem er det?''

''Der kommer nogen Pebber!'' sagde Regan ophidset.

''Ginny Weasley!'' fortsatte McGonagall.

Pebber rystede da skridtene kom nærmere. ''Dette bliver enden for Hogwarts!'' blev McGonagall ved. De kunne ikke bruge det gamle gemmested, siden det var til den side Personen kom fra. De satte sig over på en bænk mast helt op til væggen. Glitterik Smørhår kom småløbende hen til læreværelset. Han slog døren op med et kæmpe brag. Regan og Pebber listede nærmere igen da Glitterik havde puffet døren halvt i bagefter hans entré. Der var stille i en rum tid hvorefter Snape snakkede: ''Lige den mand vi skal bruge! Den rette til opgaven! En pige er blevet taget af uhyret Glitterik. Hun er blevet slæbt ned i Hemmelighedernes kammer! Nu har du endelig chancen for at vise dit heltemod!''

De andre lærer begyndte at bifalde og blev ved. ''Vi overlader sagen til dig Glitterik!'' sagde McGonagall endelig.

''J-jamen så s-siger vi d-det'' Stammede han. ''J-jeg går ind p-på mit kontor og g-gør mig k-klar!''

Så fik Pebber og Regan døren lige i hovedet og blev skubbet bagud. ''Så slap vi da af med ham. Han skal nok holde sig i ro for nu af!'' sagde McGonagall. ''Kollegiernes ledere bør gå tilbage til deres kollegier og give dem besked. INGEN må gå uden for deres sove sale i nat, heller ikke Potter. Sørg for det!'' sagde hun. ''Øhm McGonagall?'' Sagde Professor Spire. ''Det er så dig der mest skal stå for det.'' Sagde hun stille.

''Det var da også det jeg sagde!?'' Sagde McGonagall vredt.

''Så er det med at komme væk.'' Sagde Regan hastigt, rejste sig og trak Pebber med sig rundt om hjørnet, hvorefter de spurtede afsted ned af gangen.