Kapitel femten

Dø basilisk! Dø!

De løb tilbage til opholdsstuen. De nåede ikke at fortælle meget til de andre om hvad de havde hørt, før Harry og Ron kom pustende og bifaldt da de havde fået af hvide at Regan og Pebber også vidste det hele. Lidt efter kom McGonagall og fortalte det hele igen. Hele eftermiddagen var kollegiet fyldt. Alle var der. Ved solnedgang gik de fleste stille i seng. Andre sad bare sørgmodigt og kiggede ud i den tomme luft. Nogle småsnakkede sammen. På et tidspunkt, rejste Harry og Ron sig op. det gik stille og lydløst over imod portrættet i væggen der lukkede Gryffindor eleverne ind og ud.

''Hvor skal de nu hen?'' spurgte en ældre pige.

''Ud og redde verden igen!'' Snerrede en anden pige.

''Hey Regan!'' sagde Pebber tavst! ''Indgangen til kammeret er på Hulkende Huldas toilet, det var sådan hun blev dræbt! Harry og Ron skal hen til Glitterik og give ham besked!'' sagde hun hurtigt.

''Du har ret... Vi burde vente på dem på toilettet.''

''okay...ej går du ikke lige med på toilette?!'' spurgte Pebber så højt hun kunne tillade sig.

''øøøh, jo selvfølgelig!'' sagde Regan igen højt da hun havde forstået Pebbers plan. De listede sig ud igennem hullet og gik vagtsomt hen imod toilettet. Hulda sad og græd inde i sin bås.

''Hvad vil i nu her igen?'' spurgte hun og snøftede

''Hvordan døde du Hulda?''

Hun smilede af deres spørgsmål men i samme øjeblik kom Harry og Ron ind.

''Hvad laver i her?'' Spurgte Harry med sin tryllestav i ryggen på Glitterik der lignede en grå agurk og rystede af skræk.

''Det spørger I om?!'' sagde Pebber.

''Nårh ja dette er jo et pigetoilet!'' Sagde Harry og lavede en skæv grimasse.

''Vi ved at indgangen til kammeret er her! Vi ved også alt om basilisken.'' sagde Regan.

Ron og Harry måbede. ''Men nu snakker vi lige med Hulda! Nå Hulda... Hvordan døde du?''

''Det er vores gæt'' sagde Ron forskrækket.

Hulda som var ved at græde over at de ikke ville høre hendes svar, havde et ansigtsudtryk som en sur ko, men som pludselig ændrede sig til glæde.

''Oooooh det var frygteligt!'' sagde hun som om hun nu skulle fortælle om det værste uhyr i magiens verden. ''Det var lige her, lige i denne bås. Det var som i går! Olivia Hornby drillede mig med mine briller, så jeg gemte mig her. Så sad jeg og græd, hvorefter kom nogen ind, de snakkede et mærkeligt sprog jeg ikke forstod. Det værste var at det var en drengestemme! Jeg låste døren op for at få dem til at forsvinde herfra og så – døde jeg!''

''Hvordan?'' spurgte Pebber.

''Det ved jeg ikke. Jeg kan bare huske et par store gule øjne, så stivnede jeg og fløj væk fra min krop.'' sagde hun.

''Hvor så du de gule øjne helt præcist?'' spurgte Harry.

''Derovre ved vasken et sted.''

Harry og Ron undersøgte vasken. Til sidst fandt Harry en indskravering i væggen undervasken. ''Sig noget på slangesprog''

Harry sad der i noget tid.

''Luk op'' knurrede han stolt

''nej, det forstod jeg godt.'' Sagde Ron

''Årh, her er ikke nok lys.''

''Stikkontakterne virker ikke.''

''Harry!'' sagde Pebber og gik derhen.

''Her tag dette og prøv.'' Hun tog spejlet frem. Det svage lys samlede sig i spejlet med det samme og man skulle passe på ikke at blænde sig selv.

''Hvor har du fået det fra?'' spurgte Harry forbløffet.

''Fra en krypt i kælderen. Men prøv det nu.''

Harry lyste på slangen og pludselig blev indskraveringen levende den begyndte at glide rundt og ploppede pludselig ud af væggen og pibede rundt på gulvet foran dem.

''Luk op!'' sagde Harry igen og hele væggen rystede. Harry gav spejlet tilbage til Pebber. Der var et kæmpe hul i væggen som starten på et kæmpe rør.

''Pas på jer selv.'' Sagde Regan og smilede til dem.

''Ja, det skal vi nok... Skynd jer tilbage til stuen inden i bliver opdaget dette er nok det værste tidspunkt man kan blive opdaget et sted man ikke burde være. Tak for al hjælpen.'' sagde Harry. Og så forsvandt de i røret.

''Nå, ja så er der vel ikke andet at gøre end at gå tilbage til Gryffindor- stuen...'' sagde Regan og sukkede let og kig ud.

''Farvel Hulda... vi ses!'' sagde Pebber som de gik ud.

''Hvad? Øh ja!'' sagde Hulda der åbenbart aldrig havde fået sådan en hilsen.

Det gik hurtigt tilbage til opholdsstuen. ''Rådden pølsemad.'' Sagde Regan så de kunne komme ind igennem potræthullet. vi må hellere krydse fingre for dem.'' Hviskede Regan da de kig hen foran pejsen. Næsten alle var gået op i seng.

''Hej...'' sagde Regan sørgmodigt til Fred og George der lige var kommet ned i pyjamaser.

''Hej, vi kunne umuligt sove. Hvor er Harry og Ron?''

Så fortalte Regan og Pebber stolt men lavmælt om hvordan de mødte Harry, Ron og Glitterik og hvordan spejlet hjalp Harry til at åbne indgangen til Kammeret. Efter meget lang tid sad næsten alle nede i opholdsstuen igen... ingen kunne sove. Ingen af dem havde fået aftensmad da de gik op i seng. Alle sprang op, da professor McGonagall trådte ind.

''Meget gode nyheder! Den bedste af alle. Hemmelighedernes Kammer er lukket og forsejlet, uhyret er dræbt af selveste Harry Potter, Ginny Weasley er reddet! Der er meget at fortælle...'' sagde hun og smilte. alle brød ud i jubel og Pebber og Regan omfavnede hinanden.

''Så kom ned og få aftensmad.'' Sagde hun. alle vandrede i gåsegang ned i storsalen hvor alle andre også var i gang med at sætte sig tilrette ved bordene.

Dumbledore kom ind og satte sig på sin faste plads. Alle brød ud i jubel og brøl. Hagrid kom ind under et mindre bifald fra Gryffindor. Han begyndte næsten at tude af glæde. Hermione løb alle sine venner fra Gryffindor i møde og omfavnede dem alle.

''En meget glædelig nyhed til jer alle!'' sagde Dumbledore og smilte ud til forsamlingen da alle havde spist. ''Eksamen er afl..''

''NEEEEJJ!!!'' skreg Hermione ud i hele salen.

''jo desværre frøken Granger... men eksamen ER aflyst... til gengæld er Quidditch kampene...''

''Genoptaget!!!'' hylede Pebber. Wood rejste sig op og gav Pebber fem, så det rungede i salen, hvorefter han hoppede op og ned. Alle fra storsalen brølede ud i den største larm, at alle pigerne fra Hufflepuff holdt sig før ørerne. Pebber måtte holde flere gange om Hermione for at holde hendes temperament fra at bryde ud på lærebordet.

''Og endnu en ting... under hændelserne i hemmelighederne kammer. Blev hele Hogwarts reddet af Harry Potter og Ron Weasley! Jeg uddeler 2386 point til jer hver. Og samtidig en kæmpe tak fra min og Hagrids side, fordi I fik os tilbage, og da Professor Minerva McGonagall fastslog at Hemmelighedernes Kammer ville bliver enden på Hogwarts, reddede Harry Potter og Ron Weasley os ud af det alt sammen!''

''DET HAR DU ØVET DIG PÅ!'' hylede en fra Slytherin.

''Nej hr. Staffa det må jeg skuffe dig og sige at jeg ikke har haft tid til, siden jeg ikke har været på Hogwarts i en rum tid.'' Sagde han og smilede.

Alle jublede, mens fik Pebber pludselig øje på Snape der stod henne ved vestdøren. Han smilede så mærkeligt mens han kiggede ned i gulvet, som om han tænkte på noget vildt dejligt....sær mand, tænkte hun.

De morede sig gevaldigt hele aftenen og videre oppe i opholdsstuen hvor Harry var midtpunkt for alle dem der var interesseret i en historie, og alle ville se det såkaldte tryllespejl. De hyggede sig til langt ud på natten.