Kapitel seksten

Quidditch eller hva'?

Næste morgen blev Pebber vækket tidligt. Hun åbnede øjnene. Hun var faldet i søvn i opholdsstuen på den store sofa, foran pejsen. Med Regan liggende i den anden ende af den. Det var Oliver Wood der havde vækket dem.

''Kom hehe vi skal ud og træne! Jeg elsker det gode vejr, prøv at se det gode vejr! Hold da fucking helt op, hvor er det super det vejr!'' Sagde han forstyrret og hoppede rundt med kosten under armen.

''Sover du aldrig længe Wood?, klokken er halv fem!''

''Bare kald mig Oliver... og jo selvfølgelig gør jeg det men tænk bare på det... Quidditch kampene genoptaget!!! Sagde han og grinte.

''Ja, Oliver jeg kan godt se os vinde igen... men... ja okay så ses vi på banen, min ryg skal alligevel strejkes ud sådan som jeg har sovet!! Men om et par timer!'' sagde Pebber og vendte sig om med ryggen til Wood.

,,Neeej! NU Pebber NU ellers smider jeg dig ud!'' peb han bedende.

Pebber sukkede og rejste sig langsomt.

''YES kom så alle sammen!'' Hylede han og kiggede på Harry som stod med åben mund og gloede på Wood med store poser under øjnene i sin pyjamas med sin Nimbus under armen for fodenden af trappen til drengenes sovesal. Han havde slet ikke opfattet hvad der skete.

''Hvad med alle de andre?''

''Jeg kan ikke bryde ind på pigernes sal. Så Pebber kan du ikke liiige. Fred og George kommer snart, ikke også Harry!'' Hylede Wood skingert og slog Harry i ryggen så han var ved at falde forover.

''Hva'?'' sagde Harry der lidt efter kiggede op på Wood.

''Morgenmad?!'' Smilte han lidt efter.

''NEEEJ jo okay jeg kan godt se i gerne vil have morgenmad men så skynd jer. Cibus Creare! ... kom så tjep tjep.'' Sagde han og puffede Harry der var ved at knække om på gulvet af træthed. Pebber vandrede langsomt hen og stoppede op foran maden.

''Jah, hvad venter i på? Spis!'' sagde han og smilede da Harry endelig var vandret derover.

''eeeh rugbrød... med cola?'' sagde Harry med tung stemme.

''ja og agurker! se hvor dejligt... spis nu!! Kom nu!'' der kom et kæmpe rabalder bag dem fra trappen til drengenes sovesal. ''ih se, nu kom Fred og George.''

Pebber drejede rundt på hælen og så Fred ligge med hovedet nederst og George liggende så man kunne se hans fødder oven på Freds hoved. De rejste sig med stort besvær og vandrede over til Pebber og Harry.

''Rugbrød med cola?'' sagde de begge i kor.

''ja... og agurker.'' sagde Wood utålmodigt.

''ja ja da'' sukkede Pebber og rakte ud efter nogle agurker som hun proppede på rugbrødet

Fred og George tog et stykke og puttede møjsommeligt agurker på og gumlede af det på samme tid.

''Ja kom nu Harry... Du har brug for kræfter.'' Skyndede Wood.

Fred drak noget cola og rynkede på næsen. Pebber spiste et stykke til. Harry løftede langsomt sin ene arm og rakte ud efter et stykke rugbrød. Han begyndte langsomt at gnave i det.

''Harry spis nogle agurker. Grønsager og rugbrød er sundt!'' sagde han.

''Ja og Cola smutter også lige med ind på førstepladsen Oliver.'' Sagde George gnavent og surmulede. Harry gryntede.

''Jeg går lige i bad og så vækker jeg Mille og Angelina og så kommer jeg.'' sukkede Pebber og gik op på pigernes sovesal.

''ja ja ja ja gør det endelig og skynd dig så vi kan komme ud og træne.'' Grinede han.

Lidt efter kom Pebber ned igen med nyt tøj på. Ved siden af hende stod Angelina og Mille. Mille var ved at falde sammen på gulvet af træthed, men Angelina så ud til at være ok vågen.

De vandrede hen til bordet.

''Rugbrød med cola?!?'' spurgte Mille

''ja og agurker!'' sagde Wood.

De spiste og vågnede lidt op.

Fred og George var vågnet lidt og morede sig med agurkemadder over gårdagens begivenheder. Harry gumlede stadig på det samme stykke brød.

''SÅ er vi alle vist klar! Kom så Harry.'' sagde Wood og skubbede dem alle ud af portrættet. De marcherede hen ad plænen med Harry luntende efter.

De klædte alle om (på nær Harry, der stadig var i sin pyjamas) og skyndte sig ud på banen. Nu vågnede Fred og George helt op og fløj afsted med Smasheren imellem sig. Harry fik med meget besvær kæmpet sig op på kosten og kosten susede afsted med Harry siddende og kigge tomt ud i luften. Til sidst fik Harry en smasher i hovedet og faldt af kosten uden at prøve at holde fast. Han lignede en dukke. Pebber susede ned under ham og han landede på hendes koste spids, men hun nåede ikke ret langt ned med ham før han faldt af igen. Han landede i nyslåede græs og de andre fløj ned til ham.

''Harry?'' sagde Fred og puffede til ham.

''ja! Hvad nu!? Jeg har det fint!'' sagde han, rejste sig op og børstede mudderet af tøjet så godt han kunne. ''nå, hvad venter vi på? Skal vi træne til den sidste kamp mod Slytherin eller hva?'' sagde han surt. De sukkede og trænede resten af morgenen og hele formiddagen og gik til sidst ind efter mange timers overtalelse til Wood for at spise frokost.