Kapitel sytten

afslutning

De så en kamp mellem Hufflepuff og Slytherin, og den var så kedelig at ingen til sidst gad at juble fordi det stod 120 – 0 til Slytherin. Så da Slytherin fik lynet, gik de alle bare igen undtagen Slytherin der råbte og jublede hele dagen. Historiens største nederlag for Hufflepuff. Tiden gik med træning 25 gange om ugen plus når Pebber havde lyst, for så kunne Wood og hende bare træne for Wood var altid villig til at spille Quidditch. Lærerne gav bunker af lektier for, fordi de var så sure over at eksamen var aflyst. Men professor McGonagalls lektier dæmpedes af den kommende Quidditch kamp som var afgørende for pokalens plads på sidste dag.

Kampen hændte og Wood dansede afsted til banen imens han gav Pebber og Harry råd konstant. De klædte om hurtigt, luntede ud på banen og susede op imod himmelen under de andres tilråb.

Der gik fem minutter af kampen og Slytherin havde allerede scoret 40 point. Angelina scorede 5 gange og Slytherin 4. De scorede igen og igen. I starten gik det af lort til! De have kørt alle de andre kampe med en klam tyk hånd men Pebber tacklede en af angriberne men hendes forsøg på at score blev stoppet. Efter en halv times tid, stod det 90-90. Det tog lang tid før nogen scorede igen. Pebber havde ikke scoret gennem hele kampen og fik nu tromleren kastet. Hun susede ned og scorede. Hun tog tromleren igen og scorede 3 sekunder efter hun scoret første gang og igen og igen... til sidst var de fra Slytherin blevet så sure at de kom med onde tilråb til hver eneste spiller der kom tæt på dem. Til sidst måtte selveste Snape dæmpe dem og sende kom med gale fagter fra lærerlogen. Pebber scorede og scorede sammen med Angelina og Mille. De var de bedste tre angribere nogensinde! Harry fik en smasher i maven og faldt af. På vej ned famlede han ud i luften og da han landede gned han sin mave og rejste han sig, med besvær, op imod hele skolen med et stort smil på læben og... det glimtende lyn i hånden! Alle skreg og jublede og Wood var sindssyg af glæde og greb den nærmeste (hvilket uheldigvis var Pebber) og gav hende et kæmpe knus or ruskede hende som sindssyg. Efter masse knuseren havde sluppet Pebber løb hun hostende Harry i møde og hoppede op på skuldrene af ham. Så kom Wood og de andre medspillere og krammede med. Så kom der nogle så store lapper og maste dem, så de alle sammen tumlede om på jorden. Det var selvfølgelig Hagrid. Ron kom spurtende hen og sprang oven på Harry for at omfavne ham. Det var den bedste dag i Pebbers liv, og i går var det den værste. På vej hjem fra banen, gik alle fra Gryffindor i et mylder af Hufflepuff'er og Ravencalw'er. De blev alle sammen ved med at råbe:

''Gry-ffend-dor''

''Gry-ffend-dor''

''Gry-ffend-dor''

I kor og alle jublede og skreg. Men Slytherin'erne gik langt bag dem og sparkede i jorden, mens alle holdspillerne skældte hinanden ud. Der var 2 dage tilbage, til afslutningen. Festen for sejren blev holdt efter aftensmaden oppe i tårnet, men da, kom en Gryffindor pige ind med en fra Ravenclaw og forslog at de gik ned i storsalen, hvor alle fra Hufflepuff og alle fra Ravenclaw ventede, der var faktisk også en del Slytherin'er. Alle de andre lyttede opmærksomt og de var ikke i et sekund i tvivl om at de ville går derned. De satte noget musik på som nogle af de ældste forstærkede magisk så det bredte sig til hele salen. Musikken var knap i gang før Dumbledore kom ind med McGonagall i hælende. Han gik hen til Wood som dansede med Pebber.

''Hvordan er denne fest sat i gang hr. Wood?'' Spurgte han med et ansigtsudtryk der var umuligt at læse.

''Øh, de andre fra Hufflepuff og Ravenclaw ville feste med os, så vi gik herned i storsalen alle sammen og gjorde det!'' Sagde han med et nervøst smil. ''Men Percy er lige derover.'' Sagde Wood og pegede over på en forvirret præfekt der rendte rundt og prøvede at få folk til at stoppe med at feste og larme.

''Og i havde ikke sagt noget til nogen lærer?''

''Øh... nej I ville vel komme af jer selv. Desuden tager jeg ikke ansvar for denne fest...'' sagde han og nærmest rystede over Dumbledore, der meget vel kunne slukke og lukke hele Hogwarts sammen.

''Jamen... selvfølgelig må i holde fest! Det skal da fejres at I har vundet Quidditch pokalen!'' sagde han og grinte.

Han gik igen med McGonagall løbende efter sig om at stoppe hele festen. Pebber indhentede Dumbledore. ''Undskyld mig professor Dumbledore... men dette...'' Sagde hun nervøst og tog det lille guldspejl frem og rakte det til ham. ''...Jeg vil gerne overlade det i din varetægt... Du har mere brug for det end mig!''

''Pebber... Jeg tror det er bedst du beholder det... Dette spejl er meget sjældent og kostbart.''

''Ja, det er derfor at du skal have dette... Jeg ved ikke hvordan man kan bruge dets kræfter!''

''Jah, det kunne være interessant at studere...''

''Ja, her så tag det!'' sagde hun.

Hun overrakte det til ham og gik tilbage. Hun dansede meget med Wood, da de var i de vildeste danse humør, ville Fred være den vildeste DJ og stilte sig op ved cd'erne, Pebber havde forstand på og satte noget vildt mærkeligt musik på. Det varede til langt ud på natten og da de blev lyst udenfor festede de stadig. Senere var nogle Hufflepuff'er gået i seng. Meget senere var solen godt på vej og Dumbledore kom ind og stoppede musikken.

''jeg ved I vil feste mere, små venner! Men os lærere ville være så elskværdige hvis i ville lade os spise lidt morgenmad. I vil vel også gerne have morgenmad ikke også?''

''JOOO'' råbte de og gik ud til siden så Dumbledore kunne rykke bordene på plads igen. Nu kom Slytherin'erne ind. Klar til morgenmaden. De stod forbløffende og kiggede på Dumbledore.

''Hvorfor er bordene rykket ud fra deres pladser?'' råbte en dreng.

''Fordi nogen har danset og festet af hjertens lyst HELE natten og har nu ikke fået søvn i over 24 timer! Så lykke ønsking til ens modstandere er ikke en dårlig ting.'' Sagde han muntert, og blinkede til dem fra Slytherin der havde været med. De andre brød ud i grin over Slytherin'ernes ansigter. Snape, som var kommet ind efterhånden med de andre lærere, måtte også trække på smilebåndet over at se hvad de havde gået glip af. De satte sig surmulende ned foran deres tallerkner som stod der så pæne og blanke. Natteravnene var stadig i fuld firspring og glade. De snakkede og snakkede alle tre kollegier sammen hele dagen.

Den allersidste dag, hændte med at Dumbledore delte Quidditch pokalen ud efter maden.

''- og så vil jeg bede Oliver Wood, Pebber Mynte, Mille Pertilque, Angelina Johnson, Fred Weasley, George Weasley og Harry Potter om at komme herop!'' sagde Dumbledore. De vandrede genert op til lærebordet hvor Dumbledore stod og ventede. Men Wood grinede højt til dem alle og deltog i bifaldet fra dem alle sammen.

Dumbledore smilede til dem og sagde: ''Efter et modigt og hurtigt sammenspil, fra et nyt fantastisk hold! Overrækker jeg hermed årets Quidditch pokal til Gryffindors Quidditch holdleder!'' Sagde han og overrakte et kæmpe stor ægte guld pokal til Wood der jublede og blev forstærket af hele skolen undtagen nogle af dem fra Slytherin der gav dem et par få klap.

''Men som I ser I loftet!'' sagde han og pegede med en lang rynket finger op. ''På 4. Pladsen, er der desværre nogle ikke så heldige hændelser for Slytherin, sluttede året med 152 point'' nogle klappede svagt og Snape sad og bar hovedet i begge hænder og kiggede stift ud i luften.

''på3. Pladsen har vi de fantastiske fra Hufflepuff med355 point'' de klappede alle ''på2. Pladsen har vi Hufflepuff med hele490 point, som var mere end hvad Gryffindor vandt med sidste år!''

de klappede og klappede ''ja og så på 1. Pladsen har vi Gryffindor med 868 point! Den højeste scorer nogensinde!!!'' sagde han med en skinger stemme i et forsøg på at snakke højt. Det brølede i salen som aldrig før! Alle råbte, skreg, trampede i gulvet, klappede og slog i bordet, bare for at larme. Igen undtagen halvdelen af Slytherin. Pebber gik ned sammen med de andre holdspillere og fik hurtigt øjenkontakt med Fred der fægtede sindssygt med en tommelfinger for at vise hvor godt han syntes at det gik. De hyggede sig og græd af glæde og sorg over at semestret var slut i opholdsstuen den aften og festede løs...igen!