kapitel 2.
Skandalen.
Nede i køkkenet sad Onkel Vernon allerede, med hovedet begravet i avisen. Tante Petunia stod henne ved komfuret og var ved at lave morgenmad. Harry satte sig ned. Han følte sig mere glad end han havde været hele sommerferien, ikke nok med at han om et par timer ville befinde sig i hogwarts ekspressen, sammen med Ron og Hermione, Han havde også fundet ud af at Tante Petunia ikke hadede Hans mor.
''Det er løgn!''
Harry drejede hovedet hen til Onkel Vernon, der sad som om han kunne begynde at græde hvert øjeblik.
''hvad er der.'' spurgte Tante Petunia, henne ved komfuret.
''Petunia, dette er en skandale.''
Tante Petunia, der til syneladende ikke kunne se, hvad der var en skandale, stod bare og smilede stille.
''kan du huske de penge vi arvede af mine forældre.''
''ja...vi satte dem i aktier, hos...hos..''
''hos Nysther og Co.''
''ja netop....er det skandalen.''
''ja..for de har hermed besluttet at gå konkurs...''
BANG!
Tante Petunia tabte den stegepande hun holdt i hånden.
''2. millioner...''
''ja..2 millioner..''
Harry der stadig sad og lyttede intersseret, kunne nu forstå at Familien Dursley havde sat 2. millioner, i et firma der var gået konkurs, hvilket betød, at familien Dursley også var.
Harry kunne hører at Dudley, var på vej ned i køkkenet. Og ganske rigtigt kom der lidt efter en tyk dreng ned i køkkenet, med et katelog i hånden.
''Mor, Se!''
Dudley rakte det krøllede katelog til Tante Petunia.
''Det er den super nye computer, den kan optage DVD, Brænde, den er lydstyret og så har den....''
''Dudley...Det er meget godt, at den kan alt det, men du har ikke brug for den.'' Onkel Vernon havde nu rejst sig op.
''Far, alle de andre har sådan en, og hvis jeg ikke får den, så...''
''så..hvad..'' Harry der jo vidste hvorfor Onkel Vernon var så rasende -og faktisk på en måde kunne fortstå ham- blandede sig nu i samtalen.
''Dudley, du skal lige hører noget....'' sagde Onkel Vernon, gav sig nu til at fortælle Dudley alt om den uheldige afærer. Og da han var færdig så Dudley helt skræmt ud.
''Hvad?...mor, er det sandt?...''
''ja, det er jeg bange for...''
''hvilket også betyder at du ikke skal på Mewling...For dyrt''
Dudley brød nu ud i en meget baby agtig græd.
Harry besluttede sig for at finde en anden måde, at komme til cross king stationen på. Han løb ovenpå og begyndte at lede i sin skoletaske. Han fandt en lille rød bog og ledte så omhyggelig efter en bestemt side. Og til sidst havde han fundet det. Han løb så igen nedenunder og ud i køkkenet, hvor familien Dursley sad, meget nedtrykte.
''øhh...Onkel Vernon.''
''hva..er der knægt...jeg kan ikke kører dig til den der station...''
''nej, det ved jeg. jeg tænkte om jeg kunne låne telefonen.''
''hvad skal du dog bruge den til...nåh..så lad gå, men ikke for længe.''
Harry susede ind i stuen, hvor han grab røret, og drejet et nummer ind.
''kom nu...''
''ja, det er mrs. Granger.''
''Hej, det er Harry...Harry Potter, Kan jeg snakke med Hermione.''
''ja, der var du heldig, vi skulle ellers til at tage afsted..''
Harry ventede utålmodig indtil en bekendt stemme lød.
''Ja, det er Hermione.''
''Hermione, hvor er jeg glad for hører dig.''
''Harry...er det dig...Hvad..Hvad vil du?''
''Jeg ville spørger om dine forældre kunne have en ekstra med til stationen...''
''jeg spørger lige.''
Harry kiggede rundt i stuen, ikke en ting var der med hans forældre, eller var der. henne i hjørnet stod der et gammelt skab, og var det ikke Tante Petunia og en anden pige, der lignede hans mor, der på billedet. Harry løsrev sig fra billedet da Hermione's stemme lød.
''De vil med glæde have dig med.''
''Okay, så kommer jeg straks.''
''ja, vi ses.''
Harry lagde røret igen, han kiggede igen hen på billedet, hvorfor havde han dog aldrig set det før.
Han gik ud i køkkenet for at fortælle den gode nyhed, og gik så op på sit værelse hvor han tog sine kufferter og hedvig's bur, og forsvandt hen til Hermione's hus. Harry kiggede sig omkring, han havde aldrig besøgt Hermione før, han befandt sig i stuen, der var poppet med bøger.
''Du må være Harry. jeg er Hermione's far, Hermione har fortalt så meget om dig.''
Harry kiggede sig forskrækket omkring. henne i en lænestol så han en lille mand, denne mand havde han set en gang før, for nogle år siden. Harry skulle lige til at sige ''hej'',men pluselig dukkede en pige op i døren henne i det ene hjørne.
''Harry, hyggeligt du ku' komme''
''hyggeligt jeg måtte komme.''
Hermione smilede.''Vi må hellere tage afsted...''Hermione gik hen til hendes far og gav ham et knus.''Ses far.''
''Ses Hermione.''
''Farvel Mr. Granger, Hyggeligt at møde dig.''
Mr. Granger nikkede. Harry flugte efter Hermione ud til bilen, hvor mrs. Granger stod klar, til at tage Harry kuffert og Hans bur med hedvig. Da alt var proppet i bilen satte Harry og Hermione sig ind i bilen.
''Harry, du må altså undskylde at jeg ikke har skrevet hele ferien. Men Dumbledore skrev til mig, at jeg ikke måtte sende nogle ugler ud.''
''Han skrev det samme til mig. Ved du hvorfor?''
Hermione rystede stille på hovedet. Resten af turen blev der ikke sagt så meget, Harry ville gerne fortælle Hermione alt om det der skete i nat, men ville ikke rigtig have at mrs. Granger skulle hører med. Da de endelig ankom til Cross King stationen, var Mrs. Granger hurtig ude af bilen, og hente 2 transportvogne. Da alt deres bagage var kommet på vogne, skyndte de at sige farvel til Mrs. Granger, og hen til perron ni trekvart, hvor de uden besvær kom igennem.
De steg på Hogwarts ekspressen, og massede sig igennem folkemassen, for at finde Ron.
Halvejs gennem tog lød der en bekendt stemme bag dem, en stemme de helst ville blive fri for at hører.
''Er det ikke Berømte Potter og lille Mrs. Mudderblod.''
Harry vendte sig om, den eneste han ikke havde lyst til at møde lige nu var Malfoy. Men bag dem stod Ron og grinede, og ikke Malfoy.
''Synes lige jeg ville se, om i hoppede på den.''
Hermione kiggede på Ron. ''Hvordan lavede du den stemme?''
''Fred og George gav mig denne.''
Ron viste dem en lille fløjte.
''Man skal bare tænke på en person, også lyder man lige som personen. Jeg har allerede drillet mor et par gange, ved at lyde som Glitterik Smørhår, Hun er endnu ikke kommet helt over ham.''
Harry og Hermione kunne ikke lade hver med at grine.
''Hun blev rasende.skal vi finde en kupé.''
''Ja, lad os.''
Men de måtte indrømme at det ikke var helt så nemt igen.Men det lykkedes dem at finde en tom kupé, helt nede bag i.
De fik kufferterne på plads og satte sig så ned, for at snakke om sommerens begivenheder.
''har i hørt hvem de nye præfekter er?''
Hermione sad og legede med skævben, der hellere ville sove.
''Nej, jeg troede faktisk at du ville blive præfekt, Hermione.''
''gjorde du Ron. Nej det blev jeg ikke.''
Hermione kiggede ned på skæben, der stadig lå prøvede at sove.
''Gør det noget hvis jeg lige går ned, og spørger Ginny om noget.'' sagde Ron lidt efter.
''ja da.''
Ron rejste sig og gik ud af kupén.
''hvad tror du han ville med hende.''
''det ved jeg ikke.''
''Måske skulle han give en besked fra moar.''
Harry kiggede hen mod døren. I døren stod Malfoy, men uden hans livvagter.
''hvad vil du Malfoy.''
''Hvem siger jeg vil noget. Jeg ville se om Mrs. Mudderblod her, om hun vidste hvem der er blevet præfekt?''
''Det gør jeg ikke, så du kan godt skride.''
''Kan jeg det? Jeg kan da være alle de steder jeg har lyst til.''
Hermione rejste sig rasende op. Harry skyndte sig hen til hende, og trak hende tilbage.
''Hvad laver du forresten uden de to livvagter af dine? sagde Hermione, da Harry endelig havde fået hende ned at sidde igen.
Malfoy så pluselig meget lille ud.
''Hvad kommer det dig ved.''
Hermione skulle lige til at sige noget, men blev afbrudt af en bekendt stemme.
''Hr. Malfoy, Hvad laver du dog her.''
Malfoy kiggede sig forskrækket om, men fandt ingen andre end Ron. Malfoy skubbede Ron tilside, og gik med hurtige skridt væk fra kupén.
''Dumbledore's stemme. Godt fundet på, Ron.''
''ja, ik'.''
Ron satte sig ind i kupén igen.
''hvad ville du Ginny?'' Spurgte Hermione efter et stykke tid.
''spørger hende om noget.''
''hvad ville du spørger hende om?''
''jeg ville spørger om hun vidste hvem de nye vejleder er.''
''viste hun det.''
''Nej, det er det jeg synes er lidt mærkeligt....''
''hvad er der mærkeligt ved det, Vejlederne skal da vælges af 5. årgangene, Ginny går på 6.''
''ja, men jeg gik forbi vejleder og præfekt kupérne, og de var tomme.''
Mere blev der ikke sagt indtil spisevognen kom forbi, p.g.a at de sad helt nede bagi kom den først sidst midt på eftermiddagen. Harry købte det sædvanlige, og delte det ud mellem Ron og Hermione. Pluselig stoppede toget. Harry gik hen til kupé døren hvor han kiggede ud, der var intet.
''hvad skete der?'' spurgte Ron, efter at ha' kigget ud af vinduet.
''ved det ikke. sidste gang dette skete, var det p.g.a at dementorne søgte efter Sirius.''
''ja, men det kan det da umuligt være denne gang vel.'' Ron havde rejst sig op, og var gået hen til harry, der stadig stod med hovedet ude af kupé døren. Ron kiggede forskrækket ud af døren.
''Harry...Se..'' Ron pegede hen for enden af gangen. Hermione skyndte sig hen til Ron og Harry. Hun satte en hånd for munden og mumlede:'' det ér en Dementor.''
Skandalen.
Nede i køkkenet sad Onkel Vernon allerede, med hovedet begravet i avisen. Tante Petunia stod henne ved komfuret og var ved at lave morgenmad. Harry satte sig ned. Han følte sig mere glad end han havde været hele sommerferien, ikke nok med at han om et par timer ville befinde sig i hogwarts ekspressen, sammen med Ron og Hermione, Han havde også fundet ud af at Tante Petunia ikke hadede Hans mor.
''Det er løgn!''
Harry drejede hovedet hen til Onkel Vernon, der sad som om han kunne begynde at græde hvert øjeblik.
''hvad er der.'' spurgte Tante Petunia, henne ved komfuret.
''Petunia, dette er en skandale.''
Tante Petunia, der til syneladende ikke kunne se, hvad der var en skandale, stod bare og smilede stille.
''kan du huske de penge vi arvede af mine forældre.''
''ja...vi satte dem i aktier, hos...hos..''
''hos Nysther og Co.''
''ja netop....er det skandalen.''
''ja..for de har hermed besluttet at gå konkurs...''
BANG!
Tante Petunia tabte den stegepande hun holdt i hånden.
''2. millioner...''
''ja..2 millioner..''
Harry der stadig sad og lyttede intersseret, kunne nu forstå at Familien Dursley havde sat 2. millioner, i et firma der var gået konkurs, hvilket betød, at familien Dursley også var.
Harry kunne hører at Dudley, var på vej ned i køkkenet. Og ganske rigtigt kom der lidt efter en tyk dreng ned i køkkenet, med et katelog i hånden.
''Mor, Se!''
Dudley rakte det krøllede katelog til Tante Petunia.
''Det er den super nye computer, den kan optage DVD, Brænde, den er lydstyret og så har den....''
''Dudley...Det er meget godt, at den kan alt det, men du har ikke brug for den.'' Onkel Vernon havde nu rejst sig op.
''Far, alle de andre har sådan en, og hvis jeg ikke får den, så...''
''så..hvad..'' Harry der jo vidste hvorfor Onkel Vernon var så rasende -og faktisk på en måde kunne fortstå ham- blandede sig nu i samtalen.
''Dudley, du skal lige hører noget....'' sagde Onkel Vernon, gav sig nu til at fortælle Dudley alt om den uheldige afærer. Og da han var færdig så Dudley helt skræmt ud.
''Hvad?...mor, er det sandt?...''
''ja, det er jeg bange for...''
''hvilket også betyder at du ikke skal på Mewling...For dyrt''
Dudley brød nu ud i en meget baby agtig græd.
Harry besluttede sig for at finde en anden måde, at komme til cross king stationen på. Han løb ovenpå og begyndte at lede i sin skoletaske. Han fandt en lille rød bog og ledte så omhyggelig efter en bestemt side. Og til sidst havde han fundet det. Han løb så igen nedenunder og ud i køkkenet, hvor familien Dursley sad, meget nedtrykte.
''øhh...Onkel Vernon.''
''hva..er der knægt...jeg kan ikke kører dig til den der station...''
''nej, det ved jeg. jeg tænkte om jeg kunne låne telefonen.''
''hvad skal du dog bruge den til...nåh..så lad gå, men ikke for længe.''
Harry susede ind i stuen, hvor han grab røret, og drejet et nummer ind.
''kom nu...''
''ja, det er mrs. Granger.''
''Hej, det er Harry...Harry Potter, Kan jeg snakke med Hermione.''
''ja, der var du heldig, vi skulle ellers til at tage afsted..''
Harry ventede utålmodig indtil en bekendt stemme lød.
''Ja, det er Hermione.''
''Hermione, hvor er jeg glad for hører dig.''
''Harry...er det dig...Hvad..Hvad vil du?''
''Jeg ville spørger om dine forældre kunne have en ekstra med til stationen...''
''jeg spørger lige.''
Harry kiggede rundt i stuen, ikke en ting var der med hans forældre, eller var der. henne i hjørnet stod der et gammelt skab, og var det ikke Tante Petunia og en anden pige, der lignede hans mor, der på billedet. Harry løsrev sig fra billedet da Hermione's stemme lød.
''De vil med glæde have dig med.''
''Okay, så kommer jeg straks.''
''ja, vi ses.''
Harry lagde røret igen, han kiggede igen hen på billedet, hvorfor havde han dog aldrig set det før.
Han gik ud i køkkenet for at fortælle den gode nyhed, og gik så op på sit værelse hvor han tog sine kufferter og hedvig's bur, og forsvandt hen til Hermione's hus. Harry kiggede sig omkring, han havde aldrig besøgt Hermione før, han befandt sig i stuen, der var poppet med bøger.
''Du må være Harry. jeg er Hermione's far, Hermione har fortalt så meget om dig.''
Harry kiggede sig forskrækket omkring. henne i en lænestol så han en lille mand, denne mand havde han set en gang før, for nogle år siden. Harry skulle lige til at sige ''hej'',men pluselig dukkede en pige op i døren henne i det ene hjørne.
''Harry, hyggeligt du ku' komme''
''hyggeligt jeg måtte komme.''
Hermione smilede.''Vi må hellere tage afsted...''Hermione gik hen til hendes far og gav ham et knus.''Ses far.''
''Ses Hermione.''
''Farvel Mr. Granger, Hyggeligt at møde dig.''
Mr. Granger nikkede. Harry flugte efter Hermione ud til bilen, hvor mrs. Granger stod klar, til at tage Harry kuffert og Hans bur med hedvig. Da alt var proppet i bilen satte Harry og Hermione sig ind i bilen.
''Harry, du må altså undskylde at jeg ikke har skrevet hele ferien. Men Dumbledore skrev til mig, at jeg ikke måtte sende nogle ugler ud.''
''Han skrev det samme til mig. Ved du hvorfor?''
Hermione rystede stille på hovedet. Resten af turen blev der ikke sagt så meget, Harry ville gerne fortælle Hermione alt om det der skete i nat, men ville ikke rigtig have at mrs. Granger skulle hører med. Da de endelig ankom til Cross King stationen, var Mrs. Granger hurtig ude af bilen, og hente 2 transportvogne. Da alt deres bagage var kommet på vogne, skyndte de at sige farvel til Mrs. Granger, og hen til perron ni trekvart, hvor de uden besvær kom igennem.
De steg på Hogwarts ekspressen, og massede sig igennem folkemassen, for at finde Ron.
Halvejs gennem tog lød der en bekendt stemme bag dem, en stemme de helst ville blive fri for at hører.
''Er det ikke Berømte Potter og lille Mrs. Mudderblod.''
Harry vendte sig om, den eneste han ikke havde lyst til at møde lige nu var Malfoy. Men bag dem stod Ron og grinede, og ikke Malfoy.
''Synes lige jeg ville se, om i hoppede på den.''
Hermione kiggede på Ron. ''Hvordan lavede du den stemme?''
''Fred og George gav mig denne.''
Ron viste dem en lille fløjte.
''Man skal bare tænke på en person, også lyder man lige som personen. Jeg har allerede drillet mor et par gange, ved at lyde som Glitterik Smørhår, Hun er endnu ikke kommet helt over ham.''
Harry og Hermione kunne ikke lade hver med at grine.
''Hun blev rasende.skal vi finde en kupé.''
''Ja, lad os.''
Men de måtte indrømme at det ikke var helt så nemt igen.Men det lykkedes dem at finde en tom kupé, helt nede bag i.
De fik kufferterne på plads og satte sig så ned, for at snakke om sommerens begivenheder.
''har i hørt hvem de nye præfekter er?''
Hermione sad og legede med skævben, der hellere ville sove.
''Nej, jeg troede faktisk at du ville blive præfekt, Hermione.''
''gjorde du Ron. Nej det blev jeg ikke.''
Hermione kiggede ned på skæben, der stadig lå prøvede at sove.
''Gør det noget hvis jeg lige går ned, og spørger Ginny om noget.'' sagde Ron lidt efter.
''ja da.''
Ron rejste sig og gik ud af kupén.
''hvad tror du han ville med hende.''
''det ved jeg ikke.''
''Måske skulle han give en besked fra moar.''
Harry kiggede hen mod døren. I døren stod Malfoy, men uden hans livvagter.
''hvad vil du Malfoy.''
''Hvem siger jeg vil noget. Jeg ville se om Mrs. Mudderblod her, om hun vidste hvem der er blevet præfekt?''
''Det gør jeg ikke, så du kan godt skride.''
''Kan jeg det? Jeg kan da være alle de steder jeg har lyst til.''
Hermione rejste sig rasende op. Harry skyndte sig hen til hende, og trak hende tilbage.
''Hvad laver du forresten uden de to livvagter af dine? sagde Hermione, da Harry endelig havde fået hende ned at sidde igen.
Malfoy så pluselig meget lille ud.
''Hvad kommer det dig ved.''
Hermione skulle lige til at sige noget, men blev afbrudt af en bekendt stemme.
''Hr. Malfoy, Hvad laver du dog her.''
Malfoy kiggede sig forskrækket om, men fandt ingen andre end Ron. Malfoy skubbede Ron tilside, og gik med hurtige skridt væk fra kupén.
''Dumbledore's stemme. Godt fundet på, Ron.''
''ja, ik'.''
Ron satte sig ind i kupén igen.
''hvad ville du Ginny?'' Spurgte Hermione efter et stykke tid.
''spørger hende om noget.''
''hvad ville du spørger hende om?''
''jeg ville spørger om hun vidste hvem de nye vejleder er.''
''viste hun det.''
''Nej, det er det jeg synes er lidt mærkeligt....''
''hvad er der mærkeligt ved det, Vejlederne skal da vælges af 5. årgangene, Ginny går på 6.''
''ja, men jeg gik forbi vejleder og præfekt kupérne, og de var tomme.''
Mere blev der ikke sagt indtil spisevognen kom forbi, p.g.a at de sad helt nede bagi kom den først sidst midt på eftermiddagen. Harry købte det sædvanlige, og delte det ud mellem Ron og Hermione. Pluselig stoppede toget. Harry gik hen til kupé døren hvor han kiggede ud, der var intet.
''hvad skete der?'' spurgte Ron, efter at ha' kigget ud af vinduet.
''ved det ikke. sidste gang dette skete, var det p.g.a at dementorne søgte efter Sirius.''
''ja, men det kan det da umuligt være denne gang vel.'' Ron havde rejst sig op, og var gået hen til harry, der stadig stod med hovedet ude af kupé døren. Ron kiggede forskrækket ud af døren.
''Harry...Se..'' Ron pegede hen for enden af gangen. Hermione skyndte sig hen til Ron og Harry. Hun satte en hånd for munden og mumlede:'' det ér en Dementor.''