Kapitel to

Maura

Næste dag tog hun ud og købte, en gave til Regan. Hun tog sin kost og fløj til en kinesisk butik, der lå langt borte. Hun fløj det meste af natten og hun nåede frem da det var blevet helt lyst. Hun vidste at Regan var optaget af kinesisk mytologi og ting og sager. Hun gik derind og så en høj gammel mand i troldmandstøj. Han vendte sig om da Pebber trådte ind i den lille butik. Hun kastede et blik på ham og vendte sig mod nogle kinesisk malede tallerkner. Men hvad skulle Regan mon bruge sådan en til? Hun vendte sig for at kigge på noget andet, men så, så hun en kasse under glas, med en masse smykker i. Der var hundred vis, men i endnu en kasse over den første, var der kun få og ingen var ens.

''De er meget unikke og kostbare. De ville næppe have råd til nogen af dem.'' Sagde en ældre kinesisk mand. Ham der ejede butikken. Hun vendte sig mod ham. ''Min gud... dette er jo Pebber Mynte. Mit navn er Khan Chano. Jeg var huja- kriger på din fars tid!'' Sagde han stolt og lagde hænderne på hendes skuldre. ''Jeg har ventet længe på dag! Jeg er en ven af din far!''

''Utænkeligt! Kendte du min far?'' spurgte hun.

''Jaa daa! Han var min Maura! Vi gik i klasse sammen som unge. Han var i tyverne og mig i startan af trediverne og vi studerede forsvar i mørkets krafter, og mørkets krafter.''

''Maura?''

''Jaa jaa! Maura er en oldgammel kinesisk tro. Et symbol på trygt og godt venskab!''

''Et symbol?''

''Jaa jaa! Føgl mig!'' sagde han og lagde en hånd på hendes ryg og førte hende afsted om bagved. Omme bagved var der andre gamle ting, men Khan tog en kasse frem og løftede låget, hvor der lå smukke armbånd, med hver et kinesisk symbol.

''Er det Maura armbånd?''

''Jaa jaa, dette er Maura!'' sagde han ''Hvad betyder det''

''Dette betyder tro og hjerte ´ ''sagde han og pegede på det første. ''Og dette betyde tillid og liv ´ til sammen betyder det et godt stærkt venskab der kan klare fjendskab en gang imellem, styrke og sammenhold.''

''Gen er vel ikke til salg vel?''

''Dissa her er gamle. De var de første der blev lavet i hele Østen i få templer rundt omkring som er det eneste sted de kan laves. Men, der er jo alle de andre!''

''Hvordan kan man se at de høre sammen?''

''Ahaa, det er, når de to armbånd er tæt på hinanden, lyser de.''

Han gik videre og åbnede en anden boks, hvor mange armbånd lå sammenknyttet og lyste mange forskellige farver.

''Vælg et par!'' sagde han glad.

Pebber tog to sammensatte i lilla, men med ét følte hun et smerteligt stik i hånden.

''Nåh ikke? Stryg hånden over dem, imens du tænker på din veninde eller ven, så mærker du hvilket armbånd, der passer til jer og jo bedre det føles, jo bedre venner har skæbnen gjort jer!'' sagde han med mystik i øjnene. Pebber sank en klump og strøg sin håndflade over dem. Hun mærkede ved et blåt armbånd et stik. Hun gispede og trak hånden til sig, den blødte.

''Det her passer på dig med en du overhovedet ikke kan sammen med, eller en som har forrådt eller såret dig på en værst tænke lig måde.''

,,Jamen hvad hvis jeg nu tilgiver personen og vi bliver venner igen?''

,,Så bliver armbåndet til et normalt venskab igen.''

''Jamen jeg har ingen fjender!''

,,Du ved det måske ikke, eller har måske fortrængt det. Måske symbolisere dette armbånd dit forhold til den der myrdede din far.'' Sagde han dystert.

''Jamen hvad så hvis min veninde Regan, faktisk er en jeg ikke er så gode venner med i virkeligheden?''

''Har I nogensinde indset i faktisk ikke kunne lide hinanden?''

,,Øhm nej faktisk ikke.''

,,Nej se selv. Alle Maura armbånd der findes i hele verden blev lavet på samme tid og kan ikke ødelægges. Kan du se disse specielle kasser jeg har til armbåndene? Det er så jeg kan holde dem adskilt fra de andre. Her i kassen er armbåndene til dem du har et specielt forhold til. Det er kompliceret, så jeg tror vi holder her! Det tog mange år før jeg selv helt forstod hemmeligheden bag disse armbånd. Men du lære også en hel del ved selv at opleve hvordan det er.'' sagde han.

Pebber rystede hånden og følte videre. Så lige med ét, kunne hun føle varme, fra et armbånd og det ville ikke tillade hende at føle videre. Hun tog armbåndet.

''Men så kan andre jo ikke få deres ven hvis nu det er dette armbånd!''

''Disse armbånd er der meget stærk kraft på. Om du så købte ti på engang, så se!'' pladen var automatisk begyndt at brodere og nørkle et nyt armbånd.

''Det er fantastisk! Hvad er halskæderne for nogle?''

''Det er det samme princip som med armbåndene det er bare kærligheden mellem to mennesker. Jeg har de allerførste i en anden æske''

''Hvis du har sådan et der føles som armbåndet, har du en du elsker, dybt inde i dig, måske har du mødt personen, måske ikke. Lidt ligesom kærlighed ved første blik. Men i de fleste tilfælde vil du ikke føle en forbindelse med halskæden før du har mødt personen. Fx hvis du ville finde din udkårne så du fandt en halskæde i min kasse og tog de to der hørte sammen til dig og en du elsker eller vil elsker og så drager ud for at finde ham det passer på, så virker det ikke, før du selv har lært at elske ham.'' sagde han. ,,Puha jeg bliver helt forvirret af selv at forklare alt det her. Der har været mange mennesker igennem tiden for at få fat i sådan en halskæde for at finde en elsker, men det har sjældent virket.''

''Sådan et vil jeg også mægtig gerne have!'' sagde hun og udøvede samme manøvre som på armbåndene.

,,Frøken Mynte jeg fraråder det. Tænk hvis din udkårne kom og ledte efter din halskæde og så har du taget dem begge? Desuden har de bedst af at blive i kassen hvis de skal være der i længere tid. Det er bedst hvis du venter til du ved hvem du elsker!''

Khan fulgte hende ud.

,,Hr. Khan? Hvad hvis nu jeg elsker en og vi så stopper med at elske hinanden?''

,,Så vil halskæderne miste deres kraft. Men pas på med at beholde det på hvis i en dag bliver frygtelige uvenner for lang tid. Hvis du stadig føler at du vil have det på, og at der ikke sker noget, så kan du godt det, det kan betyde at du stadig føler stort for personen men at vedkommende ikke har det på sammen måde. Så vil der ikke længere være forbindelse mellem de to halskæder før i finder sammen på ny.'' Troldmanden stod der stadig og studerede nogle diamanter.

,,Jeg er ret forvirret.''

,,Ja det forstår jeg godt, men prøv dig frem.''

''66 Galleoner tak! Og husk frøken Pebber Mynte! Du må ikke tage det på før hun er der og tager det på samtidig, disse armbånd er aldrig sikre før de sidder rigtigt på de rigtige personer. Så advar dig selv og Regan mod at nogensinde at placere dette på en anden. Og slet ikke en i ikke er vilde med. Dette er kun muligt alligevel før I tager dem på. For når i tager dem på, kan de ikke komme af før i mister jeres venskab, hvilket i sandsynligvis ikke gør. Men hvis i gør, falder de af, visner og forsvinder. Med din halskæde, ved du hvem du skal putte det på når tiden er inde. Både halskæden og armbåndet bliver behageligere og bedre at have på, jo tættere de er på hinanden. Det er meget kompliceret og svært at forklare, men de er slet ikke så svære at have med at gøre. '' sagde Khan.

,,Det var godt nok billigt for så specielle armbånd.''

,,Tja men armbåndene laver jo også sig selv. Det dyre i sig selv er faktisk at lave kassen og de første armbånd.''

Hun rakte pengene og han takkede mange gange.

,,Jeg har ét til spørgsmål.'' Sagde hun og vendte sig mod ham igen. ,,Kan de gå i stykker?''

,,Det kan de ja, men det vil jeg helst uddybe for dig en anden gang.''

''Okay. Tusind tak Khan! Vi ses engang når jeg kommer tilbage. '' ''Lev vel Mynte!'' sagde han. Hun smilede til troldmanden og fløj tilbage til diagonalstræde. Hele den lange vej. Det var allerede onsdag og hun nåede lige hjem for at få sig en skraver skifte tøj, tage et bad, pakke sine ting og begive sig afsted mod Gringotts.