Kapitel tre

Vimmelskafts huset

Regan stod der allerede med sin mor. Hun løb hende i møde og omfavnede hende. Pebber kunne føle en form for mærkelige varme og behagelige stråler fra sin taske komme frem og fylde hendes krop. Det var armbåndet. Hendes mor kom hen og hilste.

''Hej Pebber, jeg heder Chris McNiel'' sagde hun. Hun var mellemhøj. Kort hår og hat.

''Hej mrs. McNiel!'' sagde Pebber og gav hende hånden.

''Nå! Jeg er glad for endelig at møde dig!'' sagde hun. ''Regan har fortalt så meget om dig. Hun har sendt ugler og alt muligt.''

De grinte og morede sig på vej hjem, imens Regan fortalte alt om hendes tur til Egypten. De kørte ikke særlig langt, så de nåede hurtigt hjem til dem. Deres hus var ret muggleragtigt, selvom det var ret skævt. Det var kæmpestort og vidt. Det lignede rigtigt et rigmandshus. Øverst oppe sad der en levende hane og hakkede på taget og stampede i en gammel rede på skorstenen. De steg ud af bilen og Chris åbnede døren så de kunne gå ind.

,,Velkommen til Vimmelskafts huset Pebber!'' Sagde Regan stolt.

''Regan, vær sød at vise Pebber hvor hun skal sove.'' Sagde hun.

''Okay... Kom Pebber, bagefter kan jeg vise dig rundt i vores huset!''

Pebber fulgte med Regan. De gik igennem en kæmpe stor glas sal, med spejle i loftet. Solen skinnede ind med enorm kraft og oplyste rummet så meget at der var lysere end udenfor. Videre igennem en gang og ned ad en trappe hvor Regan havde værelse. Der var toilet, et køleskab. Der var redt op i sengen til Pebber.

''Det er fame et stort hus i har jer her!'' Sagde Pebber forbløffet. ,,Regan du skal se noget!'' sagde Pebber, tog sin rygsæk af og begyndte at rode i den. Hun tog armbåndene frem.

''Gud hvor er det flot!'' sagde Regan

''Det er et veninde armbånd! Det er en gammel magisk myte i Kina der hedder Maura!'' hun iførte Regan og sig selv armbåndene. Regan gav hende et knus og takkede hende. Pebber forklarede alt muligt om armbåndet. Om hvordan der også var til kærlighed og om hvordan det lyste og virkede behageligere når et par nærmede hinanden.

De gik lidt efter op for at spise aftensmad.

---

Senere samme aften, kom en dreng hjem.

''Hej Casper! Nåh, var sjovt ovre hos Michael? Hils pænt på Regans veninde Pebber!'' Ssagde Chris til den lille dreng. Han gik hen og gav hende hånden.

Meget senere sad Pebber og Regan inde og så en video på et muggler tv som åbenbart var nyt. De havde slik og sodavand. Så hørte de døren åbne.

''Hei Alex! Vi er herinde!'' råbte Regan. En dreng kom ind.

''Hej! Jeg hedder Alexander! Jeg er Regan's vidunderlige storebror.'' sagde han og nikkede til Pebber imens han hang sin frakke ind i et skab. Regan gjorde en underlig grimasse. ''Hej, jeg hedder Pebber.''

Han gav hende hurtigt hånden ''Nå, hva' ser I?''

''Murder on the dancefloor'' sagde Regan. han stod lidt og kiggede på tv'et. ''Nå, jeg går ned på mit værelse, hvis du ser mor, så sig lige at jeg er kommet hjem... der kommer nogen senere.''

Han gik. Senere bankede det på og igen og igen. Til sidst, var der stop fyldt nede i kælderen. Og musikken bumlede.

,,Min Alexander har tit en masse venner på besøg. Det er vildt strengt at han har kælderen, men mor siger jeg er for ung til at holde fest.