Kapitel tolv

Alene i julen.

Tiden gik og det blev jul, siden Pebber ikke havde nogen at tage hjem til, eller noget at tage hjem til måtte hun blive på Hogwarts. Regans storesøster havde fødselsdag i julen så Regan måtte tage hjem. Pebber fik besked på at skrive sig op på en liste hvis man skulle blive der i julen.

Pebber havde regnet med at der var mange der ville blive der... men da hun skulle skrive sig på var hun den eneste. Hun tænkte at hvis hun havde en juleaften at tage hjem til ville hun jo også det. Hun håbede stadig at bare nogen ville blive der. De fleste lære, blev der da i julen. Det var trods alt lidt øh... hyggeligere at holde du her end med Manden bag Disken. Pebber fik kuldegysninger ved tanken.

Sidste dag, lige før alle skulle afsted hjem, kiggede hun på sedlen. Ingen anden end hende skulle blive der. Lige nu myldrede det med folk på den gang hun stod på, men om 20 minutter ville der være helt tomt. Tanken gjorde hende dårlig. Regan kom munter med hele sin oppakning og de begav sig ned af gangen, ud af den store port og begav sig ned imod toget som snart tog afgang. De sagde farvel til hinanden, hvilket tog sin tid. Regan nåede næsten ikke toget.

Da toget var kørt gik de lærer der havde stået og sagt farvel. Pebber stod længe og så efter det. Da hun ikke kunne se det længere satte hun sig ned på et rækværk og så hen ad horisonten hvor toget var kørt væk på. Hun sad der længe og tænkte på hvor ondt hun havde af sig selv. Hun savnede allerede Regan og de andre fra Gryffindor som hun havde tilbragt lang tid med. Hun savnede mylderet på gangene, spise aftensmad med alle hendes venner, høre historier, gå på udflugt på Hogwarts' og drille lærerne. Intet ville være sjovt de næste uger. Hun rejste sig op og kiggede ned af skinnerne. Hun mærkede noget på skulderen der fik hende til at gå i knæ.

''Hej Hagrid!'' Sagde hun og vendte sig om.

''Hej Pebber! Nå så du er helt alene på Hogwarts i julen? Jah Harry Potter skulle også, men så blev han tilbudt et holde jul med Rons familie og er kørt afsted mod langbortistan.''

''Hvordan kan det være at INGEN andre end mig skal være her julen over?''

''Tja det er faktisk mærkeligt der plejer at være omkring 20 der skal tilbringe julen her. Vil du have lidt te?''

''Ja tak.'' Sagde hun og fulgte efter Hagrid til hans hyggelige hytte.

''Pebber... Hvad med lidt sport her i julen??''

''Go ide... Det er heller ikke fordi jeg aldrig nogensinde har prøvet sport, før jeg kom her på Hogwarts!''

''Hvad? Aldrig!?''

''Nej... det eneste er mine egne løbeture i byen.'' Sagde hun.

''Det er hårdt at være hjemløs hva!''

''Meget hårdt, men der er mange gavmilde mennesker i udkantet af London, så det var ikke fordi jeg sultede. Også fordi jeg var ung røg jeg tit tilbage på et eller andet hjem.''

''Hvor sov du?''

''Min fars gamle kammerat havde også råd til at lade mig sove hos ham, men han havde ikke råd til maden.''

De snakkede resten af aftenen og Pebber gik til sidst op i seng tilbage i Gryffindor tårnet. Hun sov helt alene i den kæmpe store sovesal. Hun følte sig dum at hun ikke tog hjem lige meget hvad. Hun havde jo massere penge. Hun blev ked af at ligge der helt alene og kigge ud på himmelen. Hun fik tåre i øjnene og fik lyst til at flyve ud på en lang rejse på en god ny kost fra diagonalstræde. Hendes tanker faldt pludselig på Snape... tænk ikke at have nogen venner hele sit liv fordi noget frygteligt var sket med ham. Så tænkte hun på Regan. Til sidst faldt hun i søvn.