Harry Potter og Voldemorts Marionet. 3. kapitel. Afsløret!
Hermione sad i sin himmelseng og tænkte som en gal, mens hun skrev i sin dagbog. Kære Dagbog. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med det hele! Både Ron og Harry er forelskede i mig (?!) og nu har jeg såret deres følelser ved at afslå dem. Og så er der jo det med Terry... Han er sammen med Cho Chang! De render rundt og holder hinanden i hånden og kysser på gangene. Jeg bliver vildt jaloux og vred hver gang jeg ser dem! Ahhh! Forelskelse er en ondsindet sygdom! Og jeg er hårdt ramt! Jeg kan ikke engang koncentrere mig om lektierne! Jeg har en stil for til i morgen om Pigæblets virkninger i svæve-eliksirer for til I MORGEN!!! Og den skal mindst fylde to ruller pergament! Det er jo også Snape! (Den blævreorm!) Og ikke nok med det, skal jeg også lave en beskrivelse af Bulmeurten, Profetplanten, Sigøjnernes Plante eller på Latin: Hyascyamus Niger, til Prof. Spire til på tirsdag! Åh! Hvordan skal jeg nå det?! Skrev hun og smækkede bogen i. Hun sukkede og begravede ansigtet i håndfladerne. ,,Er der noget i vejen, Hermione?" Ginny stod i døren og så bekymret på hende. Hermione løftede ansigtet og kiggede lidt på hende. ,,Ja, lidt!" sagde hun så. ,,Vil du snakke om det?" spurgte Ginny forsigtigt. ,,Øh... okay." sagde hun lidt tøvende. Ginny satte sig i fodenden af himmelsengen. ,,Okay, det er fordi at både Ron og Harry er forelskede i mig, men jeg er jo ikke forelsket i nogen af dem, men i Terry Boot, og nu har jeg såret deres følelser og jeg tror ikke de vil snakke til mig mere!" udbrød Hermione fortvivlet og begravede atter sit ansigt i hænderne. ,,Det hele er så kompliceret! Og så er Terry kærester med Cho Chang!" tilføjede hun. Ginny rystede på hovedet og lagde en trøstende hånd på Hermiones skulder. ,,Åh, Hermione, det skal nok gå alt sammen! Skal jeg ikke tale med dem for dig? Terry må du selv tage dig af, men skal jeg ikke tale med Ron og Harry?" spurgte Ginny medfølende. ,,Åh... TAK, Ginny!" sagde Hermione og slog armene om Ginny. Hun blev nødt til at være oppe det halve af natten for at lave sine lektier til Snape og Spire. Da klokken var halv fire lagde hun fjer og pergament fra sig og faldt om på puden, uden at tage sit tøj af.
,,Hvad har du dog lavet i nat, Hermione?! Du ligner jo et genfærd!" sagde Lavender, da Hermione trak forhænget fra sin himmelseng til side. Hermione kiggede sig i spejlet. Lavender havde ret. Hun lignede virkelig et genfærd! ,,Kom her!" sagde Lavender og fandt sin toilettaske frem. Parvati fnisede og kom straks trissende med hendes egen. ,,Nu skal du bare se! Vi skal nok få dig til at se frisk ud!" sagde hun. Da Hermione så sig i spejlet bagefter kunne hun slet ikke genkende sit, normalt lidt kiksede, spejlbillede. Hun syntes faktisk det var meget flot. Hendes hår var blevet sat op i en høj hestehale, make-uppen var holdt i lyse, gyldne farver og læberne skinnede friskt og sundt. ,,Tak skal i have!" sagde hun og gav dem et knus. Efter at have taget tøj på gik de ned for at spise morgenmad.
,,Wow! Hvor er du bare flot, Hermione!" sagde Ginny, da Hermione satte sig på bænken ved siden af hende. ,,Tak!" smilede Hermione. ,,Husk nu at tale med dem ikke?" sagde hun. Ginny nikkede og sagde: ,,Jeg snakker med dem i eftermiddag, når vi har fri." så spiste deres morgenmad færdig og gik derefter til deres timer.
Harry gik alene op ad de mange trapper til nordtårnet, hvor han skulle have spådom som hans første time. Så behøver jeg heller ikke møde Hermione endnu. Tænkte han. Han satte sig ned på en højrød puf ved siden af Ron ovre ved vinduet. ,,Hej!" sagde Ron. ,,H-eeej...!" gabte Harry. Han havde ligget vågen det meste af natten og tænkt på Hermione og den pinlige kysse-episode. ,,Velkommen, kære venner." sagde Prof. Trelawney, der var vendt tilbage som spådomslærer. ,,I dag skal vi åbne vores sind, ved hjælp af ildens og røgens eksistens. Find sammen to og to. I vil hurtigt finde ud af at disse "ildkugler" minder meget om krystalkugler. Slå op på side 173 i Åbent Sind af Selena Newkirk." sagde hun med sin mystiske stemmeføring. Hun delte nogen såkaldte "ildkugler" rundt. De lignede krystalkugler, med den undtagelse at de var fyldt med gnistrende flammer og bølgende røg. Alligevel var de dog kolde. Harry og Ron fulgte teksten om ildkugler i Åbent Sind, men pludselig var Prof. Trelawney gledet hen til deres bord. ,,Ah, ja. Der er tydeligvis pigeproblemer i disse kugler." sagde hun så højt at hele klassen kunne høre hende. ,,Uh, i vil have den samme pige. Men hun vil ikke have jer. Nej, hun foretrækker en ganske anden!" Harry og Ron rødmede. Ja selv Harry fik Weasley-farve i ansigtet. De kiggede lamslået på hinanden. Kunne det virkelige passe?
