Næste morgen. Kimberlee vågnede før alle de andre, og skyndte sig at smutte ud.

Efter Parvati´s mærkelige opførsel i går, ville hun ikke være der når hun vågnede.

Da hun gloede på klokken så hun at den kun var 6.00, og selv om hun havde været træt om aftenen, var hun lysvågen nu.

Hun hentede lydløst en tætsiddende, varm cardigan, og smuttede ud af portræthullet.

Der var ingen rundt på gangene, for én gangs skyld, var slottet stille.

I indgangshallen syntes Kim hun hørte en lyd, men der var ingen da hun kiggede.

Det første der slog hende da hun kom ud i den friske luft var, at det ville blive en dejlig dag. Solen var begyndt at stå op, og der lå stadig lidt morgendis på græsplænen.

Hun begyndte at løbe, eller jogge som nogen kaldte det. Hun løb rund om søen. Bare lidt rundt omkring. Hun følte sig så vidunderlig frisk.

Da hun havde stået i storsalen og skulle fordeles, havde hun følt sig så alene, også selv om der var hundrede af mennesker sammen med hende, ja, hun var ikke bange for at indrømme at hun havde haft hjemve. Hun savnede sin familie, eller det vil sige, dem hun betragtede som sin familie, og sine venner. Men det var blevet meget bedre nu. Alle var vildt flinke, og hun nød at bo på Hogwarts.

Efter et lille stykke tid kiggede hun på sit ur. Klokken var stadig kun næsten 6.30, men her var ret koldt, så hun begyndte at gå ind.

Hun løb op af en trappe på vej til opholdsrummet, da hun lige pludselig stødte ind i en, og mistede balancen. Et par stærke arme greb hende, og idet hun havde fået fodfæste, kiggede hun op i et par grå øjne.

"Åhh…. Hej Draco. Det må du virkelig undskylde! Jeg så mig vist ikk for.."

Draco Malfoy kiggede Kim i øjnene med et smil og sagde så: "Det er helt okay Kimberlee. Skulle det være en anden ga…."

"KIM!" Hermione stod oppe for enden af trappen og afbrød Malfoy midt i hans sætning.

"Ups…! Jeg må smutte. Vi ses! Og øhh… Draco…?" Kim vendte sig om med et smil og et "Dumbledore-glimt-i-øjet, "Kald mig bare Kim!"

Kim nåede ikke at høre Malfoy´s svar, Hermione trak hende videre mod Gryffindor-rummet.

"Hvor har du været? klokken er kun 6.30!"

"jeg har bare været ude og løbe, jeg kunne ikke sove…. Jeg tror jeg vil tage et dejligt varmt karbad."

Hermione blev i opholdsrummet, og læste i en bog, mens Kim gik ind i pigernes badeværelse.

Kim lå i det store hvide badekar i en ½ time, og nød det varme vand.

Så smuttede hun på af karret, redte og føntørrede sit hår. Efter håret var tørt, bestemte hun sig for at have hængehår.

"Kiii-iim! Er du snart færdig, så kan vi vække Ron og Harry, og smutte ned til morgenmad."

Hermione stod og bankede let på døren.

"kommer!"

På vejen op til det øverste værelse i Gryffindortårnet, spurgte Kim Hermione: "Øhh… Du Hermi…? Må vi overhovedet komme derop?"

Hermione smilede lidt smørret. "Hmm… Nej egentlig ikke, men vi ska jo bare op efter vores venner, det er der vel ikke noget galt i!"

"Det er da løgn! Den berømte dengse Hermione Granger, Hogwarts bedste elev, opfordrer til regelbrud! Jeg tror jeg dåner" sagde Kim med et frækt smil, og tjattede for sjov til Hermione.

Hermione lo, og tjattede tilbage, men da de åbnede døren til drengenes soverum, var de helt stille.

Kim vækkede Ron og Hermione vækkede Harry.

Ron var ved at få et chok, og råbte så højt, at næsten Seamus, Dean og Neville vågnede.

Kim og Hermione fik et grineflip. "Hold nu mund Ron! Du vækker de andre."

"I må altså ikke være her." sagde Harry grødet, men lidt efter stod de alle i opholdsrummet.

Ron gloede på pigerne med løftede øjenbryn. "Er I godt klar over hvad klokken er?"

Men efter et par minutters overtalelse, sad de alle 4 og spillede et muggler-spil med terninger, som Kim kaldte "10.000".

Efter et stykke tid, satte Kim og Hermione sig og øvede på

hidkaldelses-besværgelsen. Kim var ikke helt sikker på den, og da Ron, Harry og Hermione havde lært den på 4 år, ville Kim gerne lære den ordentligt hurtigt.

Ron og Harry hjalp så godt de kunne.

Lidt før 8, gik de ned i storsalen, og spiste morgenmad. De fik selskab af tvillingerne og Lee, lidt senere.

De sad og pjattede, indtil Hermione sprang op. "Milde Merlin! Vi skal have timer om et kvarter"

Kim smilede, rejste sig op og tog Hermione under armen. "Slap af tøs! Vi når det skam nok."

Men alligevel halv-løb de hen til Hagrids hytte, for at få undervisning i magiske dyrs pasning og pleje.

Men da de kom derhen stoppede de hurtigt op. Det var overhovedet ikke Hagrid der stod der, men Professor Makkeret, og efter nogle mislykkede forsøg, opgav Harry at få et svar ud af hende om Hagrid.