Kap 8

De næste par uger gik med flere lektier, problemer med Nidkær (og Snape) plus de konstante påmindninger fra lærerne om deres forestående U.G.L'er. Det var nok til at tage pippet fra de fleste.

Næsten alle fra 5. årgang og op brugte det meste af tiden på biblioteket, og i Ron og Harrys tilfælde på quidditchbanen. Angelina, som var blevet anfører efter Wood, var hårdt opsat på at quidditchpokalen skulle blive hos Gryffindor, akkurat som resten af holdet.

En torsdag aften, hvor de lige havde afsluttet en god runde (Der var ingen tilskuere, så Ron havde klaret sig godt) kaldte Angelina dem sammen.

"Okay, godt klaret i dag! Den første kamp er mod Slytherin om 4 uger, jeg behøver vel ikke sige at vi skal tæske dem!" hun så rundt på dem med et strengt blik, og fortsatte: "Men hvis vi bare spi…" hun blev afbrudt af et kraftigt hosteanfald.

Alicia og Katie skyndte sig over til hende.

"Er du okay?" de så begge på hende med et bekymret udtryk.

Angelina hev lidt efter vejret. "Ja.. jeg er okay, jeg tror vist bare jeg er ved at være lidt forkølet…"

Fred kiggede skeptisk på hende. "Det der lød ikke til bare at være en forkølelse, du burde gå op til madam Pomfrey."

"Nej," Angelina rettede sig op, "jeg er okay, vi slutter bare nu."

Hun begyndte at gå mod omklædningsrummet, de resterende spillere vekslede blikke, men fulgte så efter hende til omklædningsrummet.

Selv om klokken nærmede sig halv elleve, summede opholdsrummet af dæmpede stemmer. Ovre ved pejsen sad Dean, Hermione og Kim. Alle tre med opslåede bøger liggende foran sig, og pergamenter spredt ud på bordet.

Harrys tanker forplantede sig ved sine egne lektier, og ud fra Rons ansigtsudtryk tænkte han på det samme.

Kim rettede sig op, strakte ryggen ud og smilede til Harry og Ron. Hun begyndte at massere sine tindinger, og det slog Harry hvor træt hun så ud. Akkurat som han følte sig.

Begge drenge gik op efter deres bøger, og slog sig ned ved vennernes bord. Ron så opgivende på sin halvfærdige stil, og Harry begyndte at læse i den idiotiske bog Nidkær havde givet dem. Den var håbløs, og den såkaldte "teori" eleverne skulle lære ved den bog, hjalp ikke særlig meget, når de ikke fik lov til at udøve den i praksis.

Kim skrev lidt mere på pergamentet, rullede det sammen og rejste sig.

"Slut. Jeg læser talmagien i min seng, vil du med Hermi?"

Hermione så op fra sin bog, og svarede: "Jeg kommer lige om lidt, jeg skal lige have tjekket nogle svar."

Kim nikkede, samlede sine bøger og sagde godnat.

Et frustreret suk kom fra Dean, der smed fjerpennen fra sig. "Hvordan skal vi nå alt det her! Det er umuligt! Jeg går også i seng nu, jeg må lave resten i morgen."

Han smuttede, og Hermione fulgte efter ham. Både Harry og Ron var fristede til at følge efter, men samvittigheden vandt over deres træthed. Ved et andet bord længst væk, sad Angelina helt alene. Hun var øjensynligt dybt optaget af sine tanker, med blanke øjne.

Et eller andet var galt med hende… Forhåbentlig var det ikke noget alvorligt…