24 timer.

A/N: Dette er en historie om James og Lily. Den er ikke helt min egen, og den bærer stadig spor efter at være blevet oversat fra engelsk.

Disclaimer: Det hele tilhører Jo. Historien er ikke engang min, men den der har skrævet den ville ikke selv poste den her, så jeg gjorde det for hende.

4. Time

"Hvad?" udbrød James fjollet, og på grund af chokket nåede han ikke at undvige den hårde lussing der var rettet mod hans kind. "Av! For helvede, Evans! Jeg gjorde ikke noget. Jeg gav dig min kappe! Jeg var ridderlig!"

Lily undersøgte sig selv før hun rullede af ham. Søvnigt tilføjede hun: "Det er jeg ked af, Potter."

"Ja altså, du slår temmelig hårdt af en pige at være." Indrømmede han modstræbende. "Og din reaktion var forståelig." En smertefuld trækning gik over hans ansigt da han forsigtigt rørte det røde, sviende håndaftryk der strålede på hans venstre kind.

Lily snøftede nedladende. "Af en pige at være?"

"Hva'?"

Lily rullede med øjnene, da hun skubbede sig over til vægen for at læne sig op af den. "Helt ærligt, Potter. At være kønsdiskriminerende og ikke engang være klar over det. Du ER et fjols!"

James stirrede på hende. "Og du er en af de der skide feminister, eller hva'?" Før hun kunne svare sukkede han og rettede sig selv, "Du slår hårdt. Punktum. Er du så glad?"

Lily smilede svagt, "Ja." Hun lænede sig tilbage med et suk og rystede let. Adrenalinen forlod hende og trætheden strømmede ind over hende. Den frygt hun havde følt var som ingen anden hun før havde følt og dens eftervirkning efterlod hende med en svag elendig følelse.

"Hvad var det for resten du drømte om, Evans?" James' stemme var tættere på nu; han havde også lænet sig op af vægen. Den var blidere, venligere, men Lily var ikke i humør til at bemærke det.

"Ikke noget," mumlede hun, mens hun stirrede dystert ned i gulvet. "Og hvad betyder det egentlig for dig? Du er bare en egoistisk nar!"

James trak sig vredt væk. "Hva'! Her prøver jeg at være venlig over for dig, Evans, og du er stadig møg irriterende!"

"Mig? Hvad med dig? Læner dig ind over mig og prøver at være "ridderlig". Humpf, jeg er sikker på at det var præcis hvad du var i gang med!"

"Hvad er det du prøver at sige, Evans?" James havde rejst sig op. "Prøver du at sige at jeg er pervers?"

"Og hvad hvis jeg gør?"

"Uhh!" Den mørkhårede troldmand kastede hænderne op i luften. "Helt ærligt. Du er jo umulig! Og det var dig, hvis jeg ikke tager helt fejl, du sad oven på MIG!"

"Lad være med at være så klam!"

"Og så begynder du på at skubbe og slå mig og vælte mig ned på gulvet!"

"Jeg sagde jeg var ked af det!"

"Tja, det kan godt være, men det lød ikke som om du mente det!"

"Helt ærligt! Hør her Potter, hvad så med det her: Du holder mund og jeg holder mund. Dit hyleri gir mig hovedpine!"

"Fint."

"Fint."

"Fint!"

"Fint!"

Og hermed satte to af de bedste Aurorer i den mest prestigefyldte Føniks Orden, sig ned i hver sin ende af cellen og surmulede.

"Min Tjener, du har gjort det godt." Blodrøde øjne glimtede af ondskab og gal lidenskab mens han roligt drejede en mørk væske rundt i et glas.

"Tak, min herre."

"Jeg troede helt ærligt ikke at du ville klare det. Men det lader til at jeg har undervurderet dig, Peter. Du gav mig de rigtige informationer. Jeg er imponeret." Øjenbryn var hævet i et hånlig overrasket udtryk. "Der er bare et problem, min kære tjener."

"J-j-ja, min herre?"

Vinglasset smadrede mod vægen og splintrede i en million forskellige splinter. Den røde væske dryppede sælsomt fra vægen og de knuste glasskår.