'Nej, nej, nej! For helvede, Malfoy, du er sgu da nødt til at parere!'
Det var deres første træning sammen, og Harry havde tydeligvis til hensigt at give Draco den helt store tur. Han heglede Draco igennem et benhårdt program og gøede med militaristisk arrigskab og energi.
Han havde sågar en infernalsk fløjte, som han lod lyde, hver gang han mente, at Draco udviste særligt ringe Quidditchfærdigheder. Og det var ikke sjældent.
'Du er med på, at du skal undvige Bludgeren, ikke? Tag dig dog sammen, mand!'
Da Oversergent Potter endelig fløjtede af, var Draco rædbrækket. Han huskede ikke, hvordan Slytherins træningsprogram var, men han – og hans krop - var sikker på, at det måtte være vand ved siden af det her.
Han var ramt af flere Bludgers end han kunne tælle, og han var nær faldet af kosten to gange – den ene gang fra en anseelige højde, som kunne være gået rigtig galt, hvis ikke Harry havde været der. Han havde ikke fanget the Snitch før Harry en eneste gang.
Hans højre underarm var prydet af et stort, blåt mærke (formet som Gryffindorløven, hvis man så godt efter), og han havde en forstrukket muskel i det ene lår, som faktisk gjorde temmelig ondt. En smerte i brystet tyede på et bukket ribben. Dertil værkede alle hans led, og han var gennemblødt af sved.
'Samme tid på onsdag, Malfoy, og du er her til tiden, ellers kan du glemme det'. Harry smed sin Firebolt over skulderen og gik.
Draco var træt til døden, men tilfreds. Og glad. Mens hans stod i badet i Slytherins omklædningsrum tænkte han på, at det var en god begyndelse. Han havde allerede nu en større forståelse af Harrys enestående teknik.
Men vigtigere var, at selvom han var klar over, at Harrys absurd hårde træningsprogram sikkert mest handlede om afløb for gammelt had, så var deres træningssamarbejde nu en realitet.
Og der ville nok gå et stykke tid, men Draco var sikker på, at Harry hen ad vejen ville ændre sin fjendtlige holdning til ham og forstå, at han ikke var sådan som Professor Snape sagde. I hvert fald ikke længere.
Han kunne ikke lave om på fortiden (som han fortsat ikke huskede en bjælde af), men han kunne påvirke nutiden. Og fremtiden.
De skulle ses igen på onsdag. På onsdag.
