Den næste træning var ikke mindre hård end den første. Tværtimod.
Ej heller den næste.
Eller den efter, som faktisk sendte Draco en tur forbi Madam Pomfrey.
De havde trænet i flere uger. Og så pludselig var den der. I det helt rigtige øjeblik satte Draco farten op, lavede et skarpt sving, undveg Harry og den ene Bludger og fangede the Snitch. Foran sin træner.
Tilbage på jorden stod de to drenge overfor hinanden. Harry snøftede og tørrede sig hurtig om næsen, som når man skal sige noget, men ikke helt ved hvordan: 'Du er…'. Han så væk. '…blevet bedre'.
En boblende fornemmelse bredte sig i Dracos mave, og han undertrykte et smil: 'Øh…tak'.
På trods af træningens succesfulde udfald, var den ikke gået sporløst henover Draco, og hans ene øjenbryn var flækket. Harry pegede tøvende: 'Du…øh…bløder'.
Draco tog sig til såret: 'Åh, ja…jeg må hellere…'. Men inden han kunne fuldende sætningen kastede Harry et lommetørklæde hen til ham: 'Her'.
En akavet tavshed opstod mellem dem, mens Dracos blod langsomt gennemblødte Harrys lommetørklæde.
Endelig rømmede Harry sig: 'Ahem…tænkte på at vi måske skulle sætte os ned og tilrettelægge en træningsstrategi for den næste tid. Mød mig i McGonagalls undervisningslokale efter aftensmaden i morgen, så kan vi snakke om det'.
Efter Harry havde forladt banen, blev Draco stående lidt. Hans øjenbryn var nu næsten holdt op med at bløde, men han holdt stadig lommetørklædet mod såret. En snip af stoffet var faldet lidt ned over hans ansigt, og hvis han snusede ind, kunne han svagt fornemme duften af dets ejer.
Han gemte lommetørklædet i sin lomme.