Draco tvivlede stærkt på, at Harry ville dukke op til træning ugen efter. Men Harry kom.
Han var kort for hovedet: 'Lad os komme i gang'.
De trænede, og det lykkedes faktisk Draco at koncentrere sig nogenlunde om spillet. Den fysiske udladning hjalp på den anspændte stemning, og da de to drenge igen stod forpustede på jorden, føltes det næsten som vanligt.
Draco tørrede sveden af panden og huskede pludselig, at han for et par dage siden havde set et ophæng på døren til Slytherins omklædningsrum vedrørende en renovering af badefaciliteterne, som betød, at rummet ville være uden rindende vand hele den uge.
Fuck.
Han kløede sig i nakken: 'Du…øh…vores omklædningsrum er lukket. Tror du, det ville være ok, hvis jeg badede hos jer?'
Harry så så bestyrtet ud ved den anmodning, at Draco næsten blev irriteret (det var trods alt Harry, der havde kysset ham), og Draco fortsatte derfor med en vis frimodighed: 'Årh, slap dog af. Jeg skal nok lade være at røre dig. Hvis det er et problem, kan jeg bare bade i søen'.
Harry så ud til at samle sig: 'Nej, lad nu vær' at være åndssvag. Selvfølgelig er det ok'.
I tavshed fulgtes de til Gryffindor Tower.
De klædte sig af i påtaget ligegyldighed, men trods en klar beslutning om ikke at se, stjal Draco sig alligevel til at smugkigge, mens Harry var optaget af at finde den rette temperatur under bruseren overfor ham.
Draco fortrød bitterligt, da han følte sin krop reagere med en øjeblikkelig og – bebrejdede han sig selv – komplet forudsigelig erektion. Harry nøgen, våd og så tæt ved. Hvad havde han forestillet sig? Helt ærlig! Draco bandede af sig selv indvendig.
Men inden han for alvor nåede at fortvivles over sit blodfyldte lem, fik han andet at tænke på.
Harry, hvis vertikale fylde var beskeden, havde strakt sig for at nå en flaske med sæbe på en hylde lidt højere oppe, men på de våde fliser havde han mistet fodfæstet og fået overbalance.
Om en brøkdel af et sekund ville han smadre mod gulvet.
En brøkdel af et sekund var alt, Draco behøvede. I én bevægelse var han hos Harry og havde grebet ham.
Chokket frøs dem begge et øjeblik. Draco havde begge arme om Harry. Harrys krop lå tungt ind mod hans, og hans hoved hvilede på Dracos skulder.
Harrys stemme lød hæs og brændte mod Dracos hals: 'Malfoy…det dér forleden, det…'
Draco rystede på hovedet. Han trak Harry op til sig.
At kysse Harry – denne gang - var blødt, varmt, vådt og altopslugende. Dracos knæ eksede.
Men til hans overraskelse og ubehag, trak Harry sig væk.
Harrys øjne flakkede, og han holdt en hånd op for sig: 'Du…jeg…kan ikke. Du er…' Harry skar en tvivlende grimasse. '…Malfoy'.
Kors. Kunne det være rigtig? Var de ikke nået længere? Skulle dette fantastiske øjeblik druknes i et dynd af gammelt nag og mistro? Draco nægtede at tro det.
Han rakte en hånd ud, men – nærmest som vanligt – tog Harry den ikke. 'Harry, du tror ikke på mig? Efter jeg har undskyldt og tilbudt dig mit venskab overfor alt og alle? Efter jeg har ladet dig gennemhegle mig på Quidditchbanen? Efter jeg…efter vi…'
Okay. Der måtte andet end ord til.
Draco trådte hen til Harry, som halvhjertet og uden effekt modsatte sig, da Draco tog ham om skulderne og drejede ham rundt, så Harry stod med ryggen opad væggen. Uden at give slip kyssede Draco ham passioneret.
Men nu var det Draco, der først trak sig væk. Han lod sig falde på knæ foran Harry og så op på ham: 'Jeg sagde til dig, at jeg ville gøre alt for at vinde din tillid. Og jeg mente det'. Uden yderligere ord tog han Harry i munden.
Harrys krop gav et ryk, og han udstødte et gisp. Hans pik begyndte at svulme, idet Dracos læber lukkede sig om den, og ved hjælp af sin højre hånd begyndte Draco langsomt og blidt at bevæge sig frem og tilbage. Harry stønnede og begravede sine hænder i Dracos hår.
Harry lænede sig mod væggen og spændte ryggen, og Draco forstod, at Harry ikke ville holde ud ret længe. Draco satte tempoet op. Bare en smule, men nok til at sende Harry ud over grænsen, og han kom med et lille skrig i Dracos mund.
Draco kom på benene. Harry trak efter vejret, og Draco noterede sig med fornøjelse rødmen i hans kinder.
Harry så rystet på ham. Hans pupiller var store og sorte: 'Wow'.
Draco smilede selvtilfreds: 'Så kan du lære det. Nu gider jeg ikke høre mere tvivl om, hvorvidt jeg er værd at stole på'. Han kyssede Harry og vendte sig for at finde sit håndklæde.
'Hey!'.
Harry greb fat i hans arm: 'Tror du bare, du kan gå nu? Du har ikke bevist noget som helst! Du har været i kontrol hele tiden, så det beviser intet. Jeg vil se the Mighty Draco Malfoy miste grebet om sig selv, og så kan det være, jeg vil overveje at tro på dig'.
Mens Harry kyssede Draco og dermed stoppede hans protester, lod han en hånd vandre til Dracos lem, som stort set havde været erigeret under hele forløbet, og som nu, under Harrys berøring, blev stenhårdt.
Harrys kys bevægede sig fra Dracos læber, nedover hans hals, over brystkassen og maven for at ende ved den fine stribe af hår, som gik fra Dracos navle til hans pik. Mens Harrys bløde, varme tunge fulgte striben, kom han ned på knæ og uden på noget tidspunkt at løfte tungen fra Dracos krop, nærmest sugede han Draco ind i sin mund.
Draco tabte vejret.
Harrys læber holdt Draco i et fast greb, som stod i kontrast til den blidhed, hvormed hans tunge kælede for Dracos bristefærdige erektion.
Draco kunne ikke holde det ud. Han så ned og synet af Harrys mørke hår, hans ansigt og hans lukkede øjne mod Dracos skridt, var næsten for meget.
Pludselig så Harry op. Han fangede Dracos blik og uden at hans mund slap grebet om Dracos pik, smilede han.
Draco hørte sig selv klynke.
Så blev alt vidunderligt sort.
Da Draco åbnede øjnene, sad han på gulvet. Harry var ved siden af. Draco lagde nakken tilbage mod væggen og pustede ud: 'Nu tror du på mig?'
Harry grinede: 'Ok. Jeg lover at prøve. Men det er altså stadig lidt bizart, at du er…nå ja, Malfoy'. Vi har bare altid været...uvenner'
Draco sukkede, som når man går med til noget, man synes kunne være gjort meget nemmere: 'Hvis det hjælper til at stabilisere din verdensopfattelse, vedbliver jeg gerne at være din uven. Sålænge vi kan udvide konceptet til også at omfatte det her'.
Harry smilede og nikkede: 'Ok'.