2. Glitterik Smørhår

Der var bare ikke flere pladser. Kun nogle få steder, hvor der virkelig sad nogle skumle typer, og der havde Alyssa virkelig ikke meget lyst til at sidde. Men hun havde set at der var en ledig plads inde hos, de fire venner, hun havde snakket med før. Så hun blev nok nødt til at spørge dem, selvom hun ikke var meget for det, for hende Hermione syntes bestemt ikke til at kunne lide Alyssa. Men på den anden side, havde drengene jo set hende før. Så hun begav sig hen mod deres kupé. Da hun stod uden for døren, tog hun en dyb indånding og åbnede så døren.

"Må jeg sidde herinde?" hun kiggede rundt, drengene var igen gået helt i baglås. Hermione kiggede også på drengene. Da ingen af dem sagde noget, stak hun albuen ind i siden på den nærmeste af drengene. Den rødhårede. Han vågnede straks op, og nikkede svagt.

"Tak" Alyssa smilede til ham. Han rødmede, faktisk var han mere rød i hovedet end hans hår var rødt. Hun sukkede indvendigt. Hvorfor havde hun altid den effekt på dem? Hun satte sig ved siden af Hermione. Den eneste ledige plads. På den anden side af Hermione sad Ron. Overfor Ron, sad ham den mørkhårede, med briller, han så faktisk meget sød ud, nu hvor hun så ordentlig efter. Ved siden af ham sad Ron´s lillesøster, Ginny. Lige overfor Alyssa sad en lidt buttet dreng, hun ikke havde set før. Han stirrede på hende, som om han aldrig havde set en pige før. De andre drenge kiggede stadigvæk helt vildt. Det drev hende til vanvid, hun måtte gøre noget.

"Hej.. Jeg hedder Alyssa Morgan, hvis I ikke allerede skulle vide det" hun smilede svagt. Der var ingen der sagde noget. Hermione gjorde, ligesom før, ventede på at der var nogen af de andre der skulle sige noget. Da der så ikke var nogen, der sagde noget tog hun selv ordet:
" Jeg hedder Hermione, det her" hun pegede på den rødhårede " er Ron." Hermione pegede på den rødhårede pige " det er Ginny, Ron´s lillesøster. Det er så Neville" hun pegede på den buttede dreng. Så pegede hun til sidst på den mørkhårede dreng " det er så Harry Potter" Alyssa kiggede på dem alle sammen, men lod blikket hvile lidt længere på Harry. Så det var sådan han så ud. Alyssa blev lidt befippet, af at det virkelig var Harry Potter. Den berømte Harry Potter! Ham som havde stået ansigt til ansigt med selveste Du-ved-hvem. Sidst her lige før sommeferien.

" Vi skal alle sammen til at gå på 6. årgang, undtagen Ginny, hun skal på 5."

" Nåh.." udbrød hun nervøst, men så fandt hun sit gamle, selvsikre jeg frem igen:

"Jeg skal også til at gå på 6. årgang. Jeg glæder mig virkelig, til vi ankommer til skolen. Jeg er så spændt! Jeg har hørt så meget godt om Hogwarts!" De sad alle stadig som hypnotiserede, de slugte hvert et ord råt. De eneste der ikke rigtig lyttede var Harry og Hermione, Harry sad og stirrede ud af vinduet, og Hermione havde fundet en tyk bog frem.

"Nu da jeg er helt ny her, så håber jeg virkelig på at der er nogen af jer der vil hjælpe mig her den første stykke tid." Ron og Neville nikkede begge to. Det havde hverken fanget Hermione´s eller Harry´s opmærksomhed. Hun blev nød til at blive ved med at snakke, for at holde det hele i gang.

"Jeg kommer oprindeligt fra Bulgarien, men har boet de sidste to år i Frankrig." Det vækkede Hermione´s opmærksomhed:

"Bulgarien?"

"Ja, Bulgarien, et pragtfuldt land." Hermione kiggede bare på Alyssa, hun rynkede panden lidt, og begravede sig så igen i sin bog. Alyssa opgav at holde samtalen i gang. Hun sank tilbage i sædet, og begyndte at tænke på hendes gamle venner.

Hun var så dybt begravet i sine tanker, at hun slet ikke lagde mærke til, at Hermione var holdt op med at læse, og bare sad og kiggede på Harry.

" Er det Sirius?" Harry kiggede på Hermione, ligeledes gjorde alle de andre.

" Hvad!" Han nærmest råbte det udover kupéen. Alyssa kiggede forvirret på dem.

" Slap nu af Harry. Hun må da godt vide det med Sirius. Han kan jo ikke.. ikke.. blive fanget mere" Denne gang var det Ron der sagde noget. Det lød til at han havde det meget svært ved at få sagt det sidste. Harry kiggede bare olmt på ham. Alyssa følte at hun skulle lette stemningen lidt.

"Sirius? Er det ham der sad i Azkaban?" Harry trak på skuldrene.

"Kender du ham?"

"Er der noget i vejen med det?"

"Nej."

"Du tror sikkert også han er ond!" råbte Harry. Han havde rejst sig op, som athun ville springe på ham.

"For det er han nemlig ikke. Han er det flinkeste, rareste menneske i verden! Og han er overhovedet ikke forskruet i hovedet!" Alyssa sad bare ligeså stille og kiggede på ham, det bragte ham åbenbart mere ud af fatning.

"Du er sikkert kun venner med totalt perfekte mennesker! Mennesker som der overhovedet ikke fejler noget!" Det bragte Alyssa ud af fatning. Hun sprang op, ligeså klar til angreb som Harry.

"Der tager du helt fejl! Mine venner og familie er overhovedet ikke perfekte! De er lige så forskruede i hovedet som din Sirius!" De fik ham til at holde mund. Men det fik til gengæld også Alyssa helt ud fatning. Hun begyndte at græde. Harry fik åbenbart dårlig samvittighed.

"Øhm.. Det må du undskylde. Hvem er det du kender?"

"Min far.. Det er min far" snøftede hun.

" Han ligger på Skt. Mungos, på afdelingen for trylleskader."

"Hey.. Det må du altså virkelig undskylde." Han så virkelig ud til at mene det.

" Det gør ikke noget. Har sjældent kontakt med ham, det havde jeg heller ikke før ulykken… Glitterik.. Glitterik Smørhår." Harry og Ron stivnede. Hun kiggede undersøgende på dem. Men det var vidst ikke rigtig noget.

"Hmm.. Klokken er mange lad os klæde om." det var Hermione, der brød stilheden.

"Går I over i en anden Kupé, drenge?" drengene slæbte sig langsomt ud af kupéen. Pigerne rejste sig op, for at finde deres ting.

"Nøj.. Nogle pæne cowboybusker.." Ginny kiggede længselsfuldt på Alyssa´s dyre bukser.

"De er fra Frankrig. Jeg elsker dem, de er så dejlige at have på." Hun smilede til Ginny. Det tog ikke mere end 10 minutter at skifte. Også var der ikke langt igen. Højst 5 minutter, og de gik hurtigt, med at få pakket de sidste ting ned. Så var de der. Alyssa maste sig hurtigt ud. Da hun kom ud, blev hun helt paf, ved synet af det smukke slot!